Advokaten 12 Nye regler om interessekonflikter

Print Print
10-12-2003

Af formand for Advokatrådet Sys Rovsing Koch

Den væsentligste værdi, som ligger til grund for advokatens arbejde, er advokatens uafhængighed. Det vil sige, at advokaten udelukkende varetager klientens interesser, ikke samfundets, ikke andre klienters, ikke sine egne.                                                                                                                                          De fleste advokater har mange klienter og står derfor iblandt i en valgsituation. Er klienternes interesse ikke sammenfaldende, men direkte modstridende, hvem skal man så repræsentere? Alle, begge, en af dem eller ingen?

Mange advokater samarbejder i interessentskaber, kontorfællesskaber, kædefællesskaber eller andre organisationsformer. Hvordan påvirker samvirket med andre kolleger den enkelte advokats uafhængighed? Hvordan identificerer man interessekonflikter, hvem bestemmer hvordan de løses, hvilken advokat må ”afstå” sin klient?

Der er særlige problemstillinger for meget specialiserede advokatfirmaer eller for advokatfirmaer, som arbejder i brancheteams. Kan man rådgive både Arla og Thiese – spørgsmålet må også stilles i relation til løbende rådgivning, hvor klienterne ikke er i konkret konflikt.

På baggrund af et større udvalgsarbejde forelagde Regel- og Tilsynsudvalget på rådets møde den 13. november et råudkast til et nyt regelsæt om interessekonflikter. Udkastet skal danne grundlag for rådets videre arbejde med advokatetiske regler, ligesom det vil blive drøftet på den kommende tids kredsmøder rundt i landet.

Grundtanken er at fastlægge en generel regel suppleret af et sæt specielle regler, som giver en vejledning til brugerne på områder, som særligt bør fremhæves.                                                                                                                                                                                                                                                      Der arbejdes med ”skal”-regler, altså beskrivelse af situationer, som altid indebærer en interessekonflikt, og hvor der skal reageres. Og der oprereres med ”kan”-regler, som beskriver situationer, som kan indebære en interessekonflikt, men hvor denne kan håndteres, eksempelvis ved et samtykke fra klienterne.

Udvalgets udgangspunkt er, at en advokat ikke må rådgive eller virke for en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for at en sådan konflikt opstår.

Sådanne situationer foreligger altid når:

1) En advokat rådgiver klienter i samme sag, hvor de har modstridende interesser,

2) en advokat rådgiver en part efter først at have rådgivet modparten,

3) en advokat rådgiver klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden, når der er en risiko for, at fortrolige oplysninger advokaten har modtaget i en af sagerne, kan benyttes i en anden sag,

4) når advokaten har særlige familiemæssige eller økonomiske forbindelse med modparten,

5) når en advokat har så stor en del af omsætningen for en klient, at det påvirker advokatens uafhængighed og personlige integritet.

Interessekonflikter kan endvidere foreligge, når

a) en advokat rådgiver en klient i en sag, hvor han uden at repræsentere modparten, har et fast klientforhold til denne,

b) en advokat rådgiver konkurrerende virksomheder,

c) en advokat berigtiger et kontraktsforhold efter anmodning fra parterne, selv om der uden advokatens medvirken er opnået enighed mellem parterne.

Reglerne nævnt under pkt. 1-5 gælder, selv om der foreligger samtykke fra klienterne.

I situation a-c er det ikke sikkert, at der foreligger en interessekonflikt. Information fra advokaten og klienternes ønske om, at advokaten fortsætter repræsentationen for begge med viden om advokatens virke for en anden part, kan medføre, at interessekonflikten afhjælpes.

Interessekonflikterne er der og vil måske blive flere. Det er derfor væsentligt at koncentrere sig om at identificere og håndtere interessekonflikterne så tidligt som muligt.

Det foreslås som en nyskabelse, at alle advokatvirksomheder, kontorfællesskaber og kædesamarbejde mellem advokater skal udarbejde retningslinier for håndtering af interessekonflikter. Reglerne skal være egnede til at opfange og identificere opståede konflikter på et tidligst muligt tidspunkt, og de skal indeholde en beskrivelse af fremgangsmåden, når en konflikt er identificeret.

Retningslinierne skal efter anmodning fremsendes til Advokatrådet.

Jeg tror, at klarhed, åbenhed og dynamik er væsentlige drivkræfter i at håndtere interessekonflikter. Det skal være klart, hvad vi fra advokatside betragter som en interessekonflikt, hvor en advokat må standse sin behandling, vælge side eller helt lægge sagen fra sig. Der skal være åbenhed generelt og over for den enkelte klient om, hvordan advokatstanden – og ikke bare den enkelte advokat – vurderer disse spørgsmål, og hvordan de kan og bør håndteres. Regelsættet må forvaltes dynamisk, så man tager hensyn til udviklingen i advokatvirksomhederne, nationalt som internationalt, som f.eks. specialisering og brancheteams. Ligeledes skal der tages et afgørende hensyn til, hvad brugerne af advokatydelser forventer af den advokat, de vælger. Disse forventninger er uden tvivl forskellige i forskellige klientgrupper, og det må anvendelsen af advokatetiske regler afspejle. Jeg er sikker på, at Advokatnævnet og domstolene sætter pris på det arbejde, vi nu gør for at præcisere reglerne om interessekonflikter – og dynamikken i anvendelsen af reglerne er jo i sidste ende overladt til Advokatnævnet og domstolene.