Advokaten 12 CSR – et nyt rådgivningsområde for advokaten

Print Print
10-12-2003

Af Sune Skadegaard Thorsen, Skadegard Thorsen Law Firm

Forfatteren deltog på Rådet for Advokatsamfund i EU (CCBE)s vegne i International Bar Associations årlige møde i San Francisco, USA, i september. IBA havde i år sat virksomhedens samfundsansvar (Corporate Social Responsibility, i det følgende betegnet som CSR) på dagsordenen i form af en ”showcase”, hvor jeg havde den fornøjelse at deltage i det fem mand store panel. Anledningen var en præsentation af den vejledning, jeg sammen med en gruppe advokater har udarbejdet i en arbejdsgruppe under CCBE. Et arbejde der ikke kunne være gennemført uden den fremsynede og vedholdende støtte fra det danske advokatsamfund.

Lad mig starte med at slå to ting fast: For det første har advokaterne generelt ikke været frontløbere på området virksomhedens samfundsansvar, og for det andet er der et særdeles stort potentiale for advokater på området.

Hvorfor advokater?
Berøringsangsten hviler nok på grundlag af flere faktorer. Travlhedsperspektivet kommer i første række som hindring. De fleste advokater har organiseret sig som profitmaksimerende, men mindre enheder, der har bygget solide forretninger op på bestående juridiske felter, og som dårligt har tid til at opdyrke nye; tværtimod spidser specialiseringen til. I anden række må vi nok erkende, at advokatfaget er præget af en vis konservatisme og traditionalisme. Dette afholder faget fra at kaste sig over områder, der kræver andre samarbejdsformer og løsningsmodeller. Således bliver jeg næsten hver gang, jeg nævner mit speciale, mødt med en nikkende anerkendelse af ”at det dog må være spændende at føre den slags sager”. Nej – jeg sagsøger ikke virksomheder – jeg rådgiver fortrinsvis proaktivt, ikke reaktivt.

Potentialet hviler ikke mindst på den store interesse, advokater viser, når først de får øje på området, samt på de åbenbare forudsætninger advokater har til at kaste sig ud i rådgivning herom. Vi har adgang til ledelserne i alverdens selskaber. Vi er i stand til at bruge juridisk metode også i relation til internationale konventioner, der netop udgør grundlaget for CSR. Vi er også i stand til at identificere sammenhængen til national ret, hvor det er relevant for CSR arbejdet. Er revisorerne bedre til dette? Næppe – men ikke desto mindre har de største igennem flere år kastet sig over arbejdet med brask og bram, og tilfører det stadig flere ressourcer. Videre skal vi ikke glemme, at branchen fortsat nyder ”legal privilege” på dette område, og det kan få vital betydning for advokatens rådgivningsmuligheder på udfordringer, der kan koste en virksomheds overlevelse. Endelig er advokater ikke som revisorer bundet af forbud mod at udføre forskellige typer opgaver for klienten. Med Sarbanes-Oxley som standardsættende vil den praksis, hvor et revisionshus både rådgiver om strategi, standarder og implementering for CSR for herefter at ”verificere” arbejdet, være slut. De største revisionshuse har lagt deres CSR arbejde i revisionsafdelingerne, og det begrænser (burde) deres indsats til verificering. Problemet er blot, at langt de fleste virksomheder intet har at verificere endnu. Her skal udfyldes et hul som advokaterne kan udfylde.

Hvilke opgaver?
I retningslinierne, som vi har udarbejdet for vor europæiske moderorganisation, beskrives det konkret, hvilke typer opgaver advokatfirmaer kan udføre for erhvervslivet. Der skelnes mellem kortvarige og langvarige opgaver. Det skal understreges, at advokaten anbefales at gå ud af sin vante rolle og være åben over for at gennemføre opgaver i samarbejde med andre kompetencer såsom kommunikation, ledelse, human resource m.v. Advokaten bør også være parat til blot at indgå i et hold som ressource person.

Retningslinierne, der endnu ikke er oversat til dansk, peger på følgende opgaver:

I forbindelse med bestyrelsen:

  • Gøre bestyrelsen opmærksom på, at CSR er et begreb, som (også danske) virksomheder i stigende omfang er nødsaget til at fokusere på.
  • Advokaten fungerer ofte som medlem eller rådgiver til bestyrelsen i kraft af sin juridiske ekspertise. Manglende eller mangelfuld fokusering på CSR vil kunne få betydelige økonomiske konsekvenser for en virksomhed. Såfremt CSR-risici er blevet berørt på bestyrelsesniveau, og advokaten på grund af uvidenhed ikke reagerer adækvat herpå, vil det i værste fald kunne føre til erstatningsansvar og måske et skærpet ansvar pga. den juridiske ekspertise.

Rådgivningsmuligheder (længerevarende projekter):

  • Udarbejde en SWOT-analyse (Strenghts; Weaknesses; Opportunities; Threats) (styrker, svagheder, muligheder, trusler) af virksomhedens forhold til CSR.
  • Udarbejde en CSR politik for virksomheden.
  • Udarbejde en strategi for virksomhedens tilgang til CSR.
  • Rådgive omkring implementering af CSR i de eksisterende ”risk management”, ”quality management” og ”compliance” programmer i virksomheden.
  • Udarbejde og implementere konkrete CSR projekter.
  • Skabe et CSR screening system for virksomhedens investeringer.
  • Udvikle en ramme for at tilsikre CSR i leverandørledet (supply chain management systems).
  • Udvikle en ramme for CSR, som en del af virksomhedens kvalitetssikring.
  • Udføre CSR træning.

Rådgivningsmuligheder (kortere projekter):

  • Oplyse om ”hvad, hvorfor og hvordan” CSR kan gribes an – dets udfordringer, dilemmaer og muligheder.
  • Foretage konkrete CSR vurderinger af datterselskaber, afdelinger, investeringsmuligheder, leverandører, licenshavere og andre partnere.
  • Foretage CSR vurdering i forbindelse med due diligence.
  • Rådgivning i forbindelse med konkret håndtering af medie- eller NGO kritik.
  • Afgivelse af erklæringer i forbindelse med CSR rapportering i relation til omfang, relevans og overholdelse af internationale standarder.
  • Foretage vurderinger af konkrete CSR projekter.
  • Repræsentere virksomheden i industrinetværk og sammenslutninger, eventuelt ved forhandling af industristandarder.
  • Rådgivning omkring mulige juridiske problemstillinger i relation til CSR rapportering og reklamering.

Hvad skal der til?
Ovenstående opgaver ligger formodentlig lidt på afstand af den traditionelle advokats opgave og kan umiddelbart forekomme lidt skræmmende. Jeg vil foreslå, at man tager hul på én opgave ad gangen og langsomt vænner sig til processen og tankegangen, der er gennemgående for dem alle. Her har retningslinierne også tilstræbt at skabe og give adgang til den fornødne basisviden. Da det i dag må siges at være et krav til erhvervsadvokater – særligt de der rådgiver bestyrelser – at de forstår CSR, skulle der ikke være langt til at vende denne viden til et rådgivningspotentiale. Ved de første opgaver kan man jo tage en mere erfaren kollega i hånden. Der findes flere engelske advokatfirmaer, der har etableret mindre afdelinger til at arbejde med CSR, og der er i Danmark taget initiativ til et CSR advokatnetværk.

Positive bivirkninger?
En fokuseret indsats på området vil givet have en positiv indflydelse på ethvert kontor. Ikke alene vil advokaterne blive opmærksomme på deres eget samfundsansvar, de vil også være i stand til at skabe et miljø, der kan tiltrække de mest kompetente og engagerede jurister – en begrundelse der driver de fleste større virksomheder. Og – som et af emnerne IBA fokuserede på – vil en indsats positivt kunne påvirke advokaternes efterhånden lidet flatterende omdømme!

Retningslinierne ligger nu på www.advokatsamfundet.dk  og www.advokatnet.dk  samt på http://www.ccbe.org/en/csr_en.htm