Advokaten 9 Forældelse og frister

Print Print
16-09-2002

Af advokat Marianne Stigborg, Codan

Vi har inden for de seneste år set en stigning i antallet af advokatansvarsskader, der udspringer af, at krav forældes eller at frister ikke overholdes. Derudover ser vi en tendens i retning af, at domstolene i højere grad afviser krav med den begrundelse, at der fra kravstillers side er udvist passivitet.

Der er ofte tale om ganske betydelige krav, som kan være baseret på et tvivlsomt grundlag, og det er da særlig ærgerligt, når en dommer i en verserende retssag blot afviser kravet af formelle grunde, hvorved muligheden for at føre bevis for kravet, bl.a. ved afhøring af vidner, dermed afskæres. Klienten risikerer således, at en retssag skal starte forfra – denne gang med advokaten som modpart.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at blot fordi advokaten har begået en fejl ved ikke at sikre sin klients krav mod forældelse, er det ikke dermed sikkert, at klienten har lidt et tab.

Forældelse
Det er ofte den 5-årige forældelse i 1908-loven, som overses. Det er typisk ikke ukendskab til loven eller for den sags skyld usikkerhed omkring, hvorledes reglerne om forældelse skal fortolkes, der er årsag til, at kravene forældes.

Skaderne sker ofte som følge af, at advokaten i sit arbejde med at løse sagen, f.eks. i forbindelse med langvarige syn og skøn, overser den 5-årige forældelse. Der er typisk tale om meget komplekse sager, hvor fokus er rettet mod at få afdækket et langstrakt forløb, og hvor kravet måske oven i købet er tvivlsomt.

Et eksempel kan også være komplicerede personskader, hvor skadelidte har vanskeligt  ved at dokumentere skaden samt løfte beviset for årsagssammenhængen. Der kan i sådanne sager ofte gå lang tid inden stationærtidspunktet er indtrådt, og før skadelidte har et reelt billede af, hvorvidt der er et krav mod en ansvarlig skadevolder.

Passivitet
Tendensen til at statuere passivitet ses særligt i de sager, hvor sagens parter er forbrugere. Det kan f.eks. være en sag om mangler, som udløber af en ejendomshandel.

Som eksempel kan nævnes en huskøber, der ca. ½ år efter at have købt en fast ejendom kontakter en advokat, der indledningsvis vælger at undersøge, om der er hold i en påstand om mangler ved huset. Efter grundige tekniske undersøgelser rejses der et krav mod sælgeren. Der statueres passivitet – advokaten skulle ved sin modtagelse af sagen, på vegne af køberen have fremsat et forbehold om at rejse et krav om erstatning. Ved først at fremsætte kravet efter langvarige indledende undersøgelser udvises der passivitet.

Advokaten har i det nævnte eksempel behørigt fremmet sagen, men set fra sælgerens side er der på det tidspunkt, hvor det velbegrundede krav rejses, gået 1 ½ år, og køberen mister således retten til at kræve erstatning – hos sælgeren.

Tilsvarende bør sælgerens advokat inden for rimelig tid sørge for at sikre sælgerens regreskrav. Advokaten kan ikke vente indtil tekniske undersøgelser dokumenterer, at der f.eks. mod forventning var grundlag for et forholdsmæssigt afslag. Regreskravet skal sikres via erstatningsforbehold og eventuelt en suspensionserklæring.

For alle typer af sager gælder det, at advokaten ikke blot kan afvente svar fra modpartens advokat, men har en selvstændig og ret vidtgående forpligtelse til at sørge for, at en sag fremmes.

Det lyder måske banalt, men den eneste måde, disse ansvarssager undgås på, er ved, at advokaten, lige fra sagen modtages, gør sig overvejelser omkring forældelse og passivitet og sikrer sig, at disse overvejelser registreres – gerne også hos sekretæren. Det er endvidere vigtigt med jævne mellemrum generelt at overveje, om advokatfirmaets forretningsgange kan forbedres.

Frister
Når en frist springer for en advokat, skyldes det oftest forkert fremnotering eller telefaxer, der ikke afsendes eller modtages – med andre ord ekspeditioner, der ikke er af egentlig juridisk karakter.

Som eksempel på en frist, der giver anledning til ansvarssager, er reglerne i retsplejeloven omkring anke. Det er heller ikke her ukendskab til reglerne – eller for den sags skyld tvivl omkring, hvorledes reglerne skal fortolkes, der er problemet.

Konsekvensen af en manglende anke – eller kære – bliver, at klienten ikke får mulighed for at få afprøvet en påstand for anden instans. Klienten har således ikke fået medhold i første instans, og det er således ofte tvivlsomt, om en behandling i anden instans ville have givet klienten medhold. Vi risikerer således også i sådanne tilfælde, at en sag må starte på ny – med advokaten som modpart – og at klienten således i denne sag skal løfte bevisbyrden for, at en behandling i anden instans ville have givet et bedre resultat.

En frist, der ligeledes har givet anledning til nogle erstatningskrav, er Retsplejelovens § 639, fra afsnittet om arrest, som ligeledes finder anvendelser i sager om fogedforbud. Af § 639, stk. 4, fremgår det, at et ”Selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges, når arresten er ophævet efter § 638 eller endeligt bortfaldet efter § 635 eller § 637, skal anlægges inden 3 måneder efter ophævelsen eller bortfaldet.” Af § 648 fremgår det, at fristen også er gældende i sager om fogedforbud, og det er særligt her, at fristen har givet anledning til ansvarssager.

Når der endelig er truffet en afgørelse i en sag, hvor der er nedlagt fogedforbud, har en af parterne som oftest lidt et tab, som kan gøres gældende over for modparten.                                                                                                                                                                                                                                        Kravstillers advokat udarbejder herefter typisk en opgørelse over kravet og rejser kravet over for modparten. Det er ofte ganske vanskeligt at opgøre tabet i disse sager og i sine bestræbelser på at opnå en forligsmæssig løsning sker det, at advokaten overser 3 måneders fristen.

Ansvarssager kan ikke undgås
Det giver altid anledning til ærgrelser, når man som advokat bliver ramt af forældelse, passivitet eller når frister springer, men vi må nok erkende, at sådanne ansvarssager ikke helt kan undgås – det er bl.a. derfor man har tegnet sin advokatansvarsforsikring.