Advokaten 9 Den nye erstatningsansvarslov

Print Print
16-09-2002

Af Christina Steen de Klauman, advokatfuldmægtig, Codan Forsikring
Den 1. juli 2002 trådte den nye erstatningsansvarslov i kraft, og i den forbindelse kan man gøre sig nogle tanker om, på hvilke punkter den skadelidtes advokat skal være særlig opmærksom [i]. Den tidligere erstatningsansvarslov har givet anledning til adskillige advokatansvarssager, hvorfor der kan være en særlig grund til fokus på dette retsområde. Artiklen koncentrerer sig om nogle af de bestemmelser, hvor vi mener, at advokaten bør være særlig opmærksom.

Med den nye erstatningsansvarslov ses en central ændring, idet stationærbegrebet udgår. Denne ændring har indholdsmæssigt sin primære betydning i forhold til udmålingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I henhold til den tidligere erstatningsansvarslovs § 2 skal erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fastsættes ”for tiden fra skadens indtræden, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen, eller skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær.”

Ifølge den nye erstatningsansvarslov ydes der erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ”indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen.” Hvis der med sikkerhed er et varigt tab af erhvervsevne, ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab.

Hvis skadelidte eksempelvis er under revalidering, og en midlertidig udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen lyder på et erhvervsevnetab under 15 procent, bortfalder  retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke, idet der i denne situation ydes erstatning, indtil det tidspunkt, hvor skadelidte rent faktisk genoptager arbejdet, eller der kan træffes en endelig afgørelse om erhvervsevnetabet.. På denne måde opstår der ikke, i modsætning til efter den tidligere erstatningsansvarslov, et økonomisk ”hul” i erstatningen i de tilfælde, hvor det viser sig, at skadelidtes erhvervsevne rent faktisk er på 15 procent eller mere.

Det er som advokat vigtigt, at krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste rejses, inden sagen er afsluttet. Genoptagelsesreglerne i § 11 giver ikke adgang til fornyet behandling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet et sådant krav ikke kan siges at være en uforudset post, og der er således ikke tale om en væsentlig ændring af sagens faktiske omstændigheder. Det er således vigtigt, at advokaten tillige rejser krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis han er bekendt med, at skadelidte grundet skaden skal opereres på et senere tidspunkt.

Kapitalisering af fremtidige helbredsudgifter og andet fremtidigt tab
Som advokat for skadelidte skal man endvidere være opmærksom på, at der i den nye erstatningsansvarslovs § 1a er indsat en bestemmelse, hvorefter erstatning for fremtidige helbredsudgifter og andet fremtidigt tab udbetales som et kapitalbeløb, der højst kan udgøre den årlige udgift ganget med 10. Bestemmelsen har alene betydning for selve erstatningens opgørelse, og der er således ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring af, hvilke udgifter der erstattes [ii]. Da det ikke er muligt at genoptage erstatningssagen alene med henblik på en vurdering af behandlingsudgifter eller andet tab, er det vigtigt som advokat at rejse samtlige relevante kapitaliseringskrav, mens sagen er under behandling. Krav om behandlingsudgifter og andet tab, kan rejses indtil sagen er endeligt afsluttet vedrørende samtlige erstatningsposter.

Krav forrentes ikke længere fra skadestidspunktet
I den nye erstatningsansvarslov er der med bestemmelsen i § 16 sket en ændring i relation til forrentningen af de rejste erstatningskrav. Efter den nye bestemmelse forrentes godtgørelse og erstatning én måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af godtgørelsens/erstatningens størrelse. Efter den tidligere erstatningsansvarslov, blev godtgørelse og erstatning forrentet fra skadestidspunktet. Det er i forhold til denne ændring af stor vigtighed, at man som advokat hurtigst muligt får rejst veldokumenterede krav om godtgørelse og erstatning. En langsommelig behandling af sagen fra advokatens side kan være ansvarspådragende og kan udløse et krav fra skadelidte om betaling af rente fra det tidspunkt, hvor advokaten burde kunne have rejst et krav, og indtil det rent faktisk sker.

Det er endvidere værd at bemærke sig, at der kan kræves et acontobeløb udbetalt, hvis det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, er sikkert, at skadevolder i hvert fald skal betale den del af det krævede beløb. Hvis det udbetalte acontobeløb er for lavt, vil differencebeløbet tillige skulle forrentes. Som advokat bør man derfor gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt et acontobeløb findes korrekt i forhold til de i sagen foreliggende og ikke bestridte oplysninger.

Ændrede muligheder for at få sagen genoptaget
De advokatansvarssager, der hidtil har præget billedet i personskadesagerne, har for en stor dels vedkommende vedrørt genoptagelsesreglen i § 11. Der er med den nye erstatningsansvarslov ændret på den tidligere bestemmelse, således at en sag nu ikke alene kan genoptages, når der er sket ændringer i skadelidtes helbredsmæssige tilstand. Efter den nye bestemmelse kan en sag genoptages, hvis sagens rent faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til, hvad der blev lagt til grund ved sagens afslutning. Baggrunden for denne ændring er, at det er vigtigt, at den skadelidtes tilknytning til arbejdsmarkedet bevares så vidt muligt, og der skal derfor være mulighed for genoptagelse af en sag, når skadelidte grundet skadens følger eksempelvis ikke kan fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet og i stedet tilkendes førtidspension, uden at dette er begrundet i en ændring af helbredsforholdene, som de var på afgørelsestidspunktet.

Det er vigtigt at bemærke, at vurdering af, om genoptagelse er mulig, afgøres særskilt for hver enkelt erstatningspost. Det er endvidere af yderste vigtighed endnu en gang at understrege, at skadelidtes advokat skal være opmærksom på, at en sag ikke kan genoptages, for så vidt angår tabt arbejdsfortjeneste, hvis der tidligere i sagen er fastsat et erhvervsevnetab på mindst 15 procent, og at en sag ikke kan genoptages alene med henblik på, at der ydes yderligere erstatning for helbredsudgifter og andet tab samt yderligere godtgørelse for svie og smerte [iii].

Aktindsigt
Det skal afslutningsvis nævnes, at man som advokat skal være opmærksom på, at der efter den nye erstatningsansvarslovs § 10, stk. 3, gives skadelidte og skadevolder ret til aktindsigt i Arbejdsskadestyrelsens sag efter forvaltningslovens kapitel 4.

Skadelidte har en tabsbegrænsningspligt
Som advokat for skadelidte ligger der en vigtig opgave i, at gøre sin klient bekendt med, at klienten har en selvstændig forpligtelse til at begrænse sit tab. Det er således vigtigt under hele sagsforløbet at gøre klienten klart, hvorpå sagen beror – særligt hvis der er tale om forhold, som klienten selv er ansvarlig for. Den information, der er tilgået klienten og aftaler med klienten om sagsforløbet, bør altid fremgå skriftligt af sagen for at undgå, at der i forbindelse med en eventuel ansvarssag opstår bevismæssige problemer.

[i] Loven finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.                                                                                          [ii] Kapitaliseringsfaktoren var efter den tidligere erstatningsansvarslov 6, jf. praksis, dog lovfæstet i § 6 for så vidt angår erhvervsevnetabserstatningen.[iii]Erstatningsansvarslovens § 11, stk. 2 og 3.