Advokaten 7/8 Fra de ti bud til al-Qaida

Print Print
16-08-2002

Af Pia Møller, informationsrådgiver, sekretariatet
Hverken loven om anonyme vidner eller skærpelsen af straffe for vold og voldtægt fik nævneværdig opbakning fra retsvæsnets praktikere på en temadag den 10. juni om retsbevidsthed og retssikkerhed.

Forsvarsadvokaten kunne ikke lide det, byretsdommeren heller ikke, og politimanden var kun moderat begejstret. Det gælder to af Folketingets nyeste tiltag på det strafferetlige område, nemlig loven om anonyme vidner og loven om strengere straffe i volds- og voldtægtssager. Vurderingerne kunne høres, da Advokaternes Serviceselskab holdt temadag om retsbevidsthed og retssikkerhed.

Advokat Jakob Lund Poulsen,  der er medlem af Advokatrådet og Straffelovrådet, argumenterede i sit oplæg for, at politikerne næsten dagligt bruger begreber som retssikkerhed og befolkningens retsfølelse som argumenter for at ændre på straffeloven. Han henviste til en undersøgelse lavet af Ritzaus Bureau, der viser, at straffeloven i de senere år er blevet ændret som aldrig før.

 – En stor del af ændringerne er båret af enkeltsager, til trods for at det eksisterende retssystem formentlig kunne have håndteret sagerne fuldt tilfredsstillende, sagde han og brugte som eksempel, at lovgivningen om skærpede voldsstraffe for en stor del er affødt af fem konkrete voldtægtssager, primært fra Odense.

Ud over politikerne har også pressen et stort ansvar, mener han. Det er nemlig journalisterne, der forsyner politikerne med de enkeltsager, som politikerne ophøjer til generelle problemer og dermed gør til baggrund for ændret lovgivning.

Jakob Lund Poulsen satte også spørgsmålstegn ved, hvor meget politikerne rent faktisk ved om befolkningen retsfølelse og dermed deres mening om, hvor hårdt forbrydernes skal dømmes. Ifølge forsvarsadvokaten er der siden 1954 kun lavet fire undersøgelser om emnet, bl.a. en blandt lægdommere. Og flere af undersøgelserne peger i en anden retning end de politiske vinde blæser i øjeblikket. Jakob Lund Poulsen sammenfattede resultaterne således: Hvis lægfolk bliver bedt om at tage stilling i konkrete sager, vil de ofte dømme mildere end juridiske dommere. Også selv om de på et overordnet plan er for strengere straffe.

 – Politikerne ved altså ikke, hvad de taler om. Men der er stemmer i det, og derfor forfølger de det populistiske mål om hårdere straffe. Det til trods for, at tallene viser, at domstolene har rigelig plads i de straframmer, der allerede eksisterer, sagde han.

Jakob Lund Poulsen henviste til nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at domstolene i de seneste år har skærpet straffene for vold  markant. I 1995 var den gennemsnitlige straf på 83 dage. I 2000 var den steget til 119 dage. På den baggrund mente forsvarsadvokaten, at de seneste stramninger har været helt unødvendige.

Vi vil ikke finde os i vold
Dommer i Københavns Byret, Pernille Kjærulff bekræftede Jakob Lund Poulsens teori om, at lægdommerne ofte er tilbøjelige til at dømme mildere end de juridiske dommere. Pernille Kjærulff gjorde opmærksom på, at hun talte helt på egne vegne og dermed ikke repræsenterede dommerstanden. Hun tror, at stramningerne af voldsstraffene er kommet, fordi politikerne mener, at tolerancen over for vold og voldtægt i vores samfund er blevet mindre.

 – Og det, mener jeg er rigtigt set. Det er nogle forbrydelser, som vi overhovedet ikke vil finde os i mere, sagde hun.

Dommeren mente dog ikke, at skærpelsen er den rigtige måde at markere dette på. Hun fremhævede bl.a.,  at straframmen for simpel vold, typisk knytnæveslag og i nogle tilfælde spark, er blevet forhøjet urimelig meget, nemlig fra halvandet til tre år.

 – Straframmen er helt ude af trit med, hvad man kan forestille sig at dømme i disse sager. Og det er ikke godt, hvis for mange straffe ligger for langt fra den straframme, der er udstukket.

Pernille Kjærulff påpegede, at der er mange mere frugtbare måder at diskutere straf på, og at domstolene måske selv skulle have stået for det – uden Folketingets indblanding.

Hun kom også ind på den nye lov om anonyme vidner, som hun – ligesom Jakob Lund Poulsen – var noget skeptisk overfor. Begge mente, at bestemmelsen vil blive svær at praktisere, og at den retter sig mod de forkerte, nemlig det ukendte tilfældighedsvidne, som meget sjældent vil være i fare for at blive opsøgt og truet.

I modsætning til advokaten og byretsdommeren var chefkriminalinspektør Per Larsen fra  Københavns Politi meget begejstret for Folketingets handlekraft. Han fortalte, at politikerne i de senere år generelt har hjulpet politiet med at få løst en række problemer via lovgivningen. Han nævnte rockerloven, pusherloven og maskeforbudet som eksempler.

Per Larsen fortalte om Københavns Politis strategi for kriminalitetsbekæmpelse, nemlig at få de kriminelle i fængsel så hurtigt og så ofte som muligt. Det forhindrer dem i at lave ny kriminalitet, så længe de er bag tremmer. I den forbindelse fremhævede han varetægtsfængslingen som et uundværligt instrument. Til gengæld mente han ikke, at det er så vigtigt, hvor længe de kriminelle sidder fængslet.

 – Voldspakken kan være med til at fastholde den positive udvikling, vi allerede er inde i, sagde han, men tilføjede dog, at der også er tale om en politisk signalgivning

Om den nye bestemmelse om anonyme vidner udtrykte han en smule skepsis og bekymring for, om befolkningen nu kan få det indtryk, at det er farligt at vidne.

Farlige alliancer
Oplægsholderne på temadagen var en blanding af  praktikere fra retsvæsnet og folk udefra med en helt anden indgangsvinkel til emnerne retsbevidsthed og retssikkerhed. F.eks. gav biskop Jan Lindhardt fra Roskilde sit bud på, hvad der har været med til at danne vores retsbevidsthed gennem tiderne, nemlig elementer som religion, filosofi og samfundsudvikling. Han sagde bl.a. at retten må finde sin afgrænsning i noget bredere end det enkelte menneske, som da Moses hentede de ti bud ned fra bjerget.

Biskoppen gav også nogle eksempler på, hvor retsbevidstheden har ændret sig i tidens løb, f.eks. vores syn på vold og straffen for det.

 – I takt med at det moderne menneske lægger mere og mere vægt på det indre og det åndelige i selve mennesket, jo mindre kan vi tåle, at legemet mishandles. Det er paradoksalt, at jo mere kroppen mister betydning, jo mere passer vi på den, sagde han.

Han fremhævede også, at motivet gennem tiden er blevet mere vigtigt, når der skal straffes. I middelalderen var det udfaldet af forbrydelsen – altså om ofret f.eks. døde – der var afgørende, ikke hensigten.

 – Vi har en række fine bestemmelser, der skelner mellem, om noget f.eks. er uagtsomt eller ej. Tidligere var det blot øje for øje og tand for tand.

Jan Lindhardt kom også i sit oplæg ind på det multietniske samfund, fordi det kan give problemer i dannelsen af en fælles retsbevidsthed. Det kan være et problem i forhold til indvandrere og flygtninge, at vores jura og samfund i høj grad bygger på den kristne etik, mens de har en anden religiøs baggrund med i bagagen. Men han afmystificerede dog også en række af de forskelle, som slår igennem i retsopfattelsen.                       

- Mange af forskellene er ikke kulturforskelle, det er tidsforskelle. Meget af det, vi finder i den muslimske shari´a-lov, har vi selv til en vis grad praktiseret, f.eks. den retsstilling kvinderne har i det muslimske samfund. Og den sidste henrettelse med økse fandt sted i 1800-tallet.

Journalist og Mellemøst-ekspert, Anders Jerichow, holdt et spændende oplæg, som dog lå lidt i periferien af dagens emne. Han fortalte om baggrunden for terrorangrebet i USA den 11. september, terrornetværkets opståen og hvordan USA med allierede efterfølgende har bekæmpet det. Han udtrykte bekymring for de alliancer, som vestlige demokratiske lande i terrorbekæmpelsens navn har indgået med en række stater, der hverken respekterer demokrati eller menneskerettigheder.                                                                                                                                                                                Han sagde også, at den massive anti-terror lovgivning, der har fundet sted i USA og Europa er farlig, fordi vi kan komme til at forringe vores egen retssikkerhed og dermed kommer til at ligne dem, vi kæmper imod.

 – Det, som vi troede var et værdiopgør med det retsløse samfund, blev i stedet en værdioverførsel fra dem til os, sagde han.