Advokaten 6 Det naturlige valg

Print Print
14-06-2002

Af økonom Dorte Thomsen, Advokatsamfundets sekretariat og juridisk chef, advokat Erik Vilen, PFA Pension, formand for ECLA (European Company Lawyers Association) og medlem af Udvalget for drift af advokatvirksomhed.

 De fleste virksomheder tænker på advokaten som rådgiveren om det rette indhold og den rette anvendelse af love, regler og afgørelser. Og meget ofte når noget er gået galt. Så er advokaten det naturlige valg.                                                                                                                                                         Advokaten har da også en særlig indsigt og erfaring i at kende, forstå og anvende love osv. på en måde, der for virksomhederne er værdiskabende eller i det mindste risikobegrænsende.

Denne opfattelse af advokaten er alt for snæver i forhold til noget meget væsentligt – for ikke at sige helt afgørende – ved advokatens kompetence og virksomhed, nemlig evnen til at sætte sig ind i, forstå og håndtere kendsgerninger – faktum. Det være sig eksempelvis som led i udarbejdelsen af en kommerciel kontrakt, forhandlinger om et virksomhedsopkøb eller løsningen af en tvist. Det kan slet og ret ikke lade sig gøre at virke som advokat uden at kunne håndtere faktum.

Kernen i advokatens arbejde er netop at kunne håndtere faktum i forhold til gældende love, regler og afgørelser.                                                                       Der kan næppe være tvivl om, at den måde, på hvilken de fleste virksomheder tænker på advokaten, er årsag til, at advokaten ikke er det naturlige valg, når virksomheden beslutter hvilken rådgiver, der skal sidde for bordenden eller i øvrigt skal være med, når virksomheden går i gang med en vigtig eller større udviklings- eller driftsopgave mv. Og det er ærgerligt. Både for virksomheden og advokaten.

Advokaten har den indsigt og erfaring, der skal til for at kunne være ”procesejer” og/eller ”projektleder”. For advokaten kan håndtere faktum. Af erfaring. Og erfaringen har vist advokaten, hvor mulighederne og risiciene ligger, samt hvad der skal til for at finde og virkeliggøre bæredygtige og fremtidssikrede løsninger.

Advokaten har imidlertid – sædvanligvis – ikke den værktøjskasse, der, i form af eksempelvis koncepter, beskrivelse af arbejdsmetode og -redskaber samt begrebsapparat, skal til for at matche navnlig konsulenter fra konsulentvirksomhederne. Blandt andet derfor er advokaten ikke det naturlige valg. Der er betydeligt sammenfald mellem advokatens helt traditionelle arbejdsmetode og tænkemåde og den, der anvendes i proces- og/eller projektarbejde. Advokaten anvender bare nogle andre ord for det, advokaten laver.

Der kan for os at se ikke være tvivl om, at der for advokaten ligger mange nye, spændende og attraktive arbejdsområder og venter, såfremt virksomhederne virkelig får øjnene op for advokatens kompetence med hensyn til håndtering af faktum.

Virksomhederne står – til enhver tid – over for betydelige udfordringer eksempelvis med hensyn til ”branding” og anden beskyttelse af forretningsgrundlag og -kendetegn mv., corporate governance, forskellige former for compliance, herunder legal compliance, ønsker om eller behov for legal audits (juridisk revision) og ny teknologi i bredeste forstand osv. På disse – og andre – områder kan og bør advokaten i mange tilfælde sidde for bordenden. Eller i hvert fald være med i partnerskabet om løsningen af udfordringen.

Det er en kendsgerning, at virksomhederne har fokus på at gøre de rigtige ting rigtigt og rettidigt snarere end på, hvad der skal betales til rådgiverne for at få afdækket og gennemført de rigtige ting. Undersøgelser ([i]) viser, at virksomhederne er ganske rundhåndede med betalingen til advokater, så længe advokaten tilfører virksomhederne værdi, der kan måles. Og det er jo helt naturligt. Og det er tillige en kendsgerning, at det kan være vanskeligt at skabe og fastholde et godt, bredt og frugtbart partnerskab mellem virksomhed og advokat, hvis advokaten først kommer ind i billedet, når noget er gået galt. Det er vanskeligt at skabe positive oplevelser i en negativ atmosfære.

De naturlige skridt, i retning af at sikre at advokaten kommer til at sidde for bordenden eller i øvrigt er med, når virksomheden går i gang med en vigtig eller større udviklings- eller driftsopgave, forudsætter synliggørelse af advokatens kompetence, afdækning af virksomhedens behov, bedre systemunderstøttelse af advokatens virksomhed, udvikling af den nødvendige værktøjskasse samt mulighed for, at advokater kan uddanne sig i proces- og/eller projektledelse.

Der bør ikke tages ret mange skridt, førend den enkelte advokat med sig selv afgør, hvor på værdipyramiden ([ii]) advokaten ønsker at virke, og før advokaterne med Advokatsamfundet har fundet ud af, hvad der skal løses centralt i Advokatsamfundets sekretariat eller i Advokaternes Serviceselskab eller decentralt i den enkelte advokatvirksomhed.

Det må, til synliggørelse af advokatens kompetence til at håndtere faktum, overvejes at gennemføre en generel markedsføring af advokaten som proces- og/eller projektleder. Den enkelte advokat må i sin personlige kontakt med beslutningstagerne i virksomhederne arbejde for en mere retvisende billeddannelse af advokatens kompetencer.

Advokaten bør arbejde for at gøre det muligt for virksomhederne at udvise rettidig omhu ved – formodentlig i digital form og muligvis uden beregning – at give virksomhederne tilgang til advokatens tjeklister, complianceprogrammer, risk managementmanualer og kontrakter.                                            Selv om advokater er system- og dokumentationsmennesker, er teknologisk systemundersøgelse nødvendig i det fremadrettede arbejde. Advokaten må finde ud af, hvad der kan og bør bruges inden for informationssøgnings-, videnregistrerings- og videndelingssystemer, kontrakts­administrationssystemer og virtuelle ”deal rooms” mv.

Der må til advokater udvikles en værktøjskasse med koncepter, analyse- og vurderingsredskaber og et passende begrebsapparat til beskrivelse af advokatens løsning af proces- og/eller projektopgaver. En projektlederuddannelse er – uanset advokatens evne til at håndtere faktum – formodentlig nødvendig. Og det må overvejes at indføre et kvalitetssikrings- eller certificeringssystem sådan som f.eks. ”managementkonsulenter” har det.

Små skridt nu vil kunne muliggøre et spring frem i en ikke alt for fjern fremtid. Til gensidig nytte og glæde enten i tovejspartnerskabet mellem den eksterne advokat og virksomheden eller trevejspartnerskabet mellem den eksterne advokat, virksomhedsjuristen og virksomheden. I alle tilfælde til sikring af eksistens- og vækstbetingelserne for gode partnerskaber. Med advokaten som den kompetente – og uafhængige – sparringpartner.

Udvalget for drift af advokatvirksomhed under Advokatrådet arbejder bl.a. med at synliggøre advokater som den naturlige samarbejdspartner og med at styrke advokatens kompetencer på ovenstående områder. Udvalgets arbejde har på nuværende tidspunkt resulteret i rapporten ”Erhvervsvirksomhedernes krav og forventninger til advokatydelser via e-business”, samt to kurser i Serviceselskabets regi, der gennemføres i efteråret. Et kursus om, hvordan prisen på advokatens arbejde fastsættes samt en indbydelse til en kollegial brainstorming om emnet:  Klienterne vil gerne vide, hvad de skal betale for vores ydelser. Hvordan griber vi det an? Kan vi vende klienternes krav til en ny mulighed? Advokatrådets Kompetence- og Udviklingsudvalg har fået til opgave at udvikle en projektlederuddannelse specielt rettet mod advokatvirksomheder.

Hvis der er kommentarer eller gode idèer i forhold til emnerne behandlet i artiklen ser vi gerne at du kontakter os

hro@advocom.dk Henrik Rothe, generalsekretær.

hpa@advocom.dk Helle Pallesen, Direktør for Serviceselskabet.

evi@pfa.dk Erik Vilén, medlem af Udvalget for drift af advokatvirksomhed.

dth@advocom.dk Dorte Thomsen, Advokatsamfundet.
 
[i]: Dette fremgår eksempelvis af den rapport, som er udarbejdet på foranledning af Advokatsamfundet af danske Ziirsen Research: ”Erhvervsvirksomhedernes krav og forventninger til advokatydelser via e-business”, der er tilgængelig på www.advokatsamfundet.dk og af den rapport, som er udarbejdet af engelske Legal Media Group/Euromoney i samarbejde med Mori med titlen: "The European Legal Services Report", som kan rekvireres på e-mail: rforster@euromoneyplc.com.                                                                                                                                                                 [ii]: Værdipyramiden er beskrevet af generalsekretær Henrik Rothe i artiklen: Advokatydelser som e-business produkter i Advokaten 12/2000.