Advokaten 4 Om igen

Print Print
15-04-2002

Leder                                                                                                                                                                                       
Af formand for Advokatrådet, Jon Stokholm

”Minima non curat prætor” er og har været retningsgivende i Advokatrådets prioritering af sine arbejdsopgaver. Vi holder os fra småsager.

Anderledes ligger det med småsagsprocessen, som har været vigtig. Dette skyldes, at vi har at gøre med et samfundsmæssigt spørgsmål med konsekvenser af principiel og praktisk karakter for parter, dommere og advokater samt – sidst, men ikke mindst – den almindelige tillid til retssikkerhed og retspleje.

Advokaterne fulgte arbejdet i udvalget om småsagsprocessen i 1994-1997 tæt. Opgaven var at beskrive en ordning, hvor adgang til retlig behandling af mindre krav kunne gøres enklere, hurtigere og billigere for parterne, men således at grundlæggende retsskridtsgarantier opretholdtes.

Advokatrådet kunne tilslutte sig, at de processuelle regler for behandling af mindre tvistige sager forenkledes, således at disse sager kan gennemføres og med færre omkostninger, end de gældende regler åbner mulighed for. I Advokatrådets vurdering måtte tillige indgå, at nye regler skulle udformes på en sådan måde, at de ikke ville give anledning til alvorlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder eller på afgørende punkter ville stille processens parter ringere end gældende regler. I sit høringssvar til betænkning nr. 1341/97 fra Småsagsudvalget gav Advokatrådet udtryk for, at udvalgsflertallets forslag ikke levede op til disse krav.

Et hovedelement i Småsagsudvalgets forslag var, at der burde indføres en advokatløs proces for tvist i småsager under 20.000 kr. Advokaten skulle udelukkes fra at deltage i processen derved, at der ikke skulle tillægges den vindende part omkostninger til dækning af udgiften til advokat.

Advokatrådet foreslog, at disse vidtrækkende principielle ændringer blev henskudt til en særlig kommission.

Advokatrådet stod ikke alene med sine indsigelser. Enden blev, at regeringen lagde Småsagsudvalgets forslag på hylden.

Der er nu gået nogle år. Det må forventes, at retsplejerådet vil tage spørgsmålet op. Vi får debatten om småsagsprocessen om igen – men i et andet og bredere perspektiv.

Nu bør advokater og dommere tænke sig om igen. En løsning, der har disses opbakning, har god udsigt til at blive gennemført. Begge parter bør gå til (små)sagen med friske øjne.

I advokaters overvejelser bør indgå:
Retsplejelovens § 131 om advokaternes eneret til at møde i retten for andre er ikke indsat til benefice for advokatstanden – endog så langtfra. Begrundelsen for bestemmelsen er hensynet til retsplejen, befolkningen og domstolene: Advokaterne forudsættes at have en uddannelse og dygtighed inden for procedure og er undergivet et tilsyn med tilhørende ansvar, hvilket skulle borge for kvalitet. Skulle man politisk vælge at mene, at disse styrker må bevise deres værd i fri konkurrence og ophæve eller begrænse dette monopol, har advokaterne ”sig herefter at rette”. Tror vi på vor konkurrenceevne inden for proceduren, er det ikke noget problem. En indskrænkning af et monopol er kun et problem for den, der ikke mener sig konkurrencedygtig.*

Småsagerne tilfører advokatstanden en omsætning, som i sig selv udgør en meget begrænset del af en samlet omsætning på ca. 5 mia. kr. Selv om omsætningstal ikke skal være afgørende for vore fagpolitiske holdninger, bør disse proportioner ikke overses.

Det bør ikke overses, at der ifølge de udmeldinger, som undertiden kommer fra dommerkredse, ikke altid leveres et advokatarbejde af tilfredsstillende kvalitet. Man hører ofte kritik af advokatindsatsen fra dommerside i disse sager. Selv om der ikke måtte være yderligere belæg for disse vurderinger, er det i sig selv et problem, at der består et sådant indtryk; også selv om det måske er overdrevet.

Advokaterne bør ikke overse, at man i England har indført en småsagsproces, som ikke kræver medvirken af advokat. Der er fra advokatside gennemgående tilfredshed hermed.

Advokatstanden bør huske de erfaringer, som de borgerlige partier kom til at drage af den jordlovsafstemning, som de vandt i 1963: Følgen blev vel ro indtil jordlovsreformen af 1968, som til gengæld var lysår værre end det jordlovskompleks, som blev forkastet i 1963.

Steffen Juul skrev i lederen i Advokaten nr. 4 1999:
”Kampen om småsagsprocessen i den foreslåede form er slut, i alle tilfælde for tiden. Nu skal advokaterne til gengæld være konstruktive, og det er vi ikke, hvis vi fastholder ”business as usual”. Småsagsprocessen er en udfordring, som vi har forudsætningerne for at tage op og klare.”

Nu gælder det om at vinde freden.

 *  I den politiske debat med vore konkurrenter, revisorerne, har § 131 i virkeligheden været en møllesten for os: thi revisorers monopol på revision har værdi som indgang til andre opgaver; det har § 131 ikke – snarere tværtimod.