Advokaten 3 Nye advokatetiske regler om salær i aktier og ejerandele

Print Print
14-03-2002

Af advokat Henning Zacho Larsen, formand for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg

På det ordinære advokatmøde i Århus den 9. juni 2001 blev Advokatrådets forslag til ny etisk regel om salær i aktier og ejerandele drøftet. Det kunne ved denne lejlighed konstateres, at der i forsamlingen var opbakning til forslaget og Advokatrådet har herefter på sit møde den 17. januar 2002 vedtaget forslaget med en mindre ændring.

De nu vedtagne regler er som følger.

Salæraftaler
Under afsnittet 3.3, Salæraftaler om andel i sagens genstand (pactum de quota litis), i de advokatetiske regler indsættes en ny regel som punkt 3.3.2, idet afsnittets overskrift ændres til ”Salæraftaler”.

3.3.2
En advokat må ikke indgå aftale med klienter eller andre om, at han skal modtage salær i form af aktier eller andre ejerandele i et selskab, hvor aktiernes eller andelenes værdi vil blive påvirket af resultatet i sagen. Heller ikke i andre tilfælde må der indgås aftale om en sådan vederlæggelse, hvis dette vil kunne påvirke advokatens frie og uafhængige stilling under udførelsen af hvervet.

Den pågældende bestemmelse om salæraftaler om andel i sagens genstand (pactum de quota litis) bliver herefter punkt 3.3.1.

Uafhængighed
Da advokatens aktier eller ejerandele i et selskab vil kunne påvirke advokatens uafhængighed, har Advokatrådet endvidere besluttet at indsætte en regel om advokatens adgang til at påtage sig opgaver for selskabet i disse situationer. Reglen indsættes under afsnit 2.1 i de advokatetiske regler. Reglen indsættes som punkt 2.1.2, idet punkt 2.1 bliver punkt 2.1.1.

2.1.2
En advokat må ikke påtage sig en opgave som vedrører et selskab, hvor advokaten har eller vil kunne få ejerinteresser, hvis hans stilling som fri og uafhængig advokat vil kunne blive påvirket af ejerinteresserne.

De nu vedtagne ændringer i de advokatetiske regler er affødt af en debat der har været ført gennem længere tid, ikke alene her i landet, men også internationalt. Problemstillingen er således blevet behandlet af formanden for Advokatrådet, Jon Stokholm, i hans leder i Advokaten nr. 10/2000 hvor det bl.a. blev udtalt: ”...vederlag i form af aktier eller optioner i et klientselskab kan true advokatens uafhængighed.”

Udgangspunktet for drøftelserne har været, at en advokat, på lige fod med andre erhvervsdrivende, kan tage sig betalt i form af andet end penge. En aflønning i andet end penge er ikke i sig selv et angreb på advokatens uafhængighed, men den kan være det, hvilket der særligt blev sat fokus på i forbindelse med tilbudene om aflønning i aktieandele i nystartede IT-virksomheder. En aflønning i form af aktier og ejerandele har delt selv store advokatfirmaer verden over, i en gruppe der forsvarer og accepterer en sådan form for aflønning og en gruppe, der vender sig herimod. Vedtagelsen af de nye etiske regler skal ses i lyset af denne debat, og selvom det ikke med vedtagelsen af de nye regler er ganske udelukket, at der kan indgås sådanne aftaler, er hensynet til sikringen af advokatens fuldstændige uafhængighed blevet understreget.

Efter de nu vedtagne regler må advokaten ikke indgå aftale med klienter eller andre om betaling af salær i form af aktier eller andre ejerandele, såfremt aktiernes eller andelenes værdi vil blive påvirket af resultatet i sagen. Heller ikke i andre tilfælde må en sådan aftale indgås såfremt aftalen kan påvirke advokatens frie og uafhængige stilling under udførelsen af hvervet.

Den anden ændring i de advokatetiske regler med vedtagelsen af pkt. 2.1.2 er en konsekvens af ændringen i pkt. 3.3.2. Den ny regel vedrører advokatens adgang til at påtage sig opgaver, hvor dette kan påvirke advokatens uafhængighed som følge af aktuelle eller potentielle ejerinteresser, hvis dette vil kunne påvirke advokatens stilling som fri og uafhængig advokat.

Reglen omfatter også de tilfælde, hvor en advokat ønsker at påtage sig en opgave, der vedrører et selskab, herunder et advokatselskab, hvor han har eller vil kunne få ejerinteresser. Såfremt advokatens stilling som fri og uafhængig advokat vil kunne blive påvirket af ejerinteresserne, er advokaten afskåret fra at føre sagen. I de tilfælde, hvor der er tale om et selskab, hvor advokaten er eneste ejer, uanset om det er et advokatselskab eller ej, antages det ikke, at advokatens stilling som fri og uafhængig advokat, vil blive påvirket af ejerinteresserne.

Med afmatningen i IT-branchen kan det umiddelbart synes, som om debatten om aflønning i aktier og ejerandele er forældet, men Advokatrådet er overbevist om, at man også i fremtiden vil blive præsenteret for denne problemstilling og det er her vigtigt, at man allerede fra den første kontakt med klienten gør sig klart, om der vil kunne opstå en konflikt, der er egnet til at beklikke advokatens uafhængighed.

Forholdet rejser endvidere det fundamentale spørgsmål, om den enkelte advokat ønsker at virke som advokat, med de krav der nu engang følger heraf, eller ønsket er at virke som forretningsmand uden for advokatregi, med de muligheder der også ligger heri. Advokatstanden er under forandring og arbejdet som advokat har undergået og vil fortsat undergå væsentlige forandringer. Hvis advokatstanden skal kunne opretholde sine privilegier og sin særlige status i samfundet, er det imidlertid afgørende, at kernebegreberne bl.a. i relation til uafhængigheden ikke undergraves, og at der ikke sker større sammenblanding af interesser.

Såfremt den enkelte advokat føler sig bedre stillet som forretningsmand, uden de bånd, de advokatetiske regler lægger, må man til gengæld acceptere ikke længere at kunne benytte sig af advokattitlen. En debat om disse for standens fremtid så væsentlige punkter hilses velkommen.