Advokaten 2 Advokater og hvidvasklovgivningen: Nye pligter

Print Print
12-02-2002

Af generalsekretær Henrik Rothe

Siden begyndelsen af 90’erne har pengeinstitutter i EU og de fleste øvrige vestlige lande haft pligt til – uden at underrette kunden – at give indberetning til politiet om transaktioner, hvor pengeinstituttet har mistanke om, at transaktionen har til formål at hvidvaske penge.

Gennem nogle år har det både nationalt og i EU sammenhæng været på den politiske dagsorden, om kredsen af indberetningspligtige skulle udvides til også at omfatte andre fysiske og juridiske personer end pengeinstitutter, idet det navnlig fra politimyndighederne har været gjort gældende, at de kriminelle, som beskæftiger sig med hvidvaskning af penge – ofte på tværs af landegrænser – søgte nye veje som følge af det forholdsvis effektive indberetningssystem i den finansielle sektor.

Nationalt blev problemet taget op af Justitsministeriets udvalg vedr. økonomisk kriminalitet og data kriminalitet. Et flertal i dette udvalg har klart anbefalet at fritage advokater for indberetningspligt, idet udvalget fandt, at de tungtvejende hensyn til individets retssikkerhed, der ligger bag de gældende regler for tavshedspligt, var så vigtige i et demokratisk retssamfund, at de ikke burde vige for hensynet til opklaring til nok så alvorlige forbrydelser.

Under udvalgsarbejdet blev det klart, at EU-kommissionen også havde taget problemstillingen om bl.a. advokaters indberetningspligt og hvidvaskning op til fornyet overvejelse, idet kommissionen for et par år siden påbegyndte et arbejde med at revidere EU’s hvidvaskdirektiv, som ligger til grund for den danske hvidvasklovgivning. Som følge heraf forbeholdt flere ministeriers repræsentanter i Justitsministeriets udvalg sig deres stilling til EU havde overvejet problemet.

For 3 år siden nedsatte de europæiske advokatråds samarbejdsorganisation CCBE  en lille task force, hvis opgave det blev at følge EU’s arbejde med revision af hvidvaskdirektivet og forhandle med såvel kommission, ministerråd som parlament med henblik på at imødegå regler, som ville krænke advokaternes tavshedspligt. CCBE’s task force, som også har rummet en repræsentant fra den danske CCBE delegation, har arbejdet meget intensivt med problemstillingen i de sidste par år og har ført forhandlinger til mange sider. Det blev ret hurtigt klart, at såvel kommission som EU’s ministerråd ønskede kraftige udvidelser af EU’s hvidvaskdirektiv, herunder også udvidelse som indebar, at advokater i et eller andet omfang ville blive omfattet af hvidvaskdirektivets indberetningspligt. I EU-parlamentet fandt CCBE task force større forståelse for de særlige hensyn, som begrunder, at der må bestå et absolut fortrolighedsforhold mellem advokaten og dennes klient. Der var i efteråret udsigt til, at EU-parlamentet ville stå fast på modstanden mod i noget væsentligt omfang at lade advokater omfatte af indberetningspligten, hvilket ultimativt kunne have ført til, at hele beslutningsproceduren ville gå i stå, således at EU- kommissionen måtte komme med et helt nyt forslag.

Så kom imidlertid terrorangrebet på World Trade Center den 11. september, og dermed ændredes den politiske dagsorden dramatisk og med dette også EU-parlamentets muligheder for at modstå det politiske pres fra kommission og ministerråd.

Det lykkedes dog EU-parlamentet at fastholde, at advokater skulle indtage en særstilling på grund af de særlige krav til fortrolighed mellem advokat og klient, og resultatet blev et direktiv, som vel ikke er optimalt ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, men som dog i et vist omfang er til at leve med.

EU’s direktiv er et såkaldt minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at direktivet angiver hvilken regulering de enkelte medlemsstater mindst skal gennemføre. Men direktivet åbner på den anden side også mulighed for at medlemsstaterne kan stille mere vidtgående krav om indberetning end angivet i direktivet. Direktivet er atypisk derved, at det samtidig åbner mulighed for, at medlemsstaterne i et vist omfang efter eget skøn kan undtage advokater fra indberetningspligten.

Allerede inden den endelige direktivtekst forelå, indledte den danske regering sit arbejde med at forberede implementeringen af det reviderede hvidvaskdirektiv – et arbejde som blev fortsat og intensiveret efter regeringsskiftet. Advokatrådet har været inviteret til drøftelser i det daværende Økonomiministerium, inden lovforslagets endelige tekst blev formuleret.

Den 13. december 2001 fremsatte Økonomi- og Erhvervsministeren lovforslag nr. L 28 til Lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge.

Lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside under Økonomi- og Erhvervsministeriet, og som bilag til lovforslaget er optrykt den endelige tekst til EU-direktiv og en række andre internationale retsforskrifter, som har haft indflydelse på udformningen af lovforslaget. Advokatrådets øvrige svar på lovforslaget af 5. december 2001 findes på såvel Advokatsamfundets hjemmeside som AdvokatNet.

Det nu foreliggende lovforslag indeholder et nyt forslag til § 1, stk. 2 om advokater:

1)       ”Stk.2. Endvidere finder loven anvendelse på:

a.      advokater når de deltager med bistand eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med: køb og salg af fast ejendom eller virksomheder, forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver, åbning eller forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti, tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af selskaber, oprettelse, drift eller ledelse af investeringsforeninger, selskaber eller lignende strukturer,  anden forretningsmæssig rådgivning, eller

b.       på deres klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom.”

Denne bestemmelse angiver udtømmende, på hvilke aktivitetsområder advokater er undergivet en pligt til at afgive en indberetning om en mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terroristvirksomhed. Lovforslaget er i sin opregning af aktivitetsområderne næsten helt identisk med EU-direktivet, men er dog udvidet på et enkelt punkt, idet det danske lovforslag medtager ”anden forretningsmæssig rådgivning” som et aktivitetsområde, som kan udløse indberetningspligt.

Advokatrådet har i sit høringssvar protesteret mod denne udvidelse, som kan give anledning til afgrænsningsmæssige problemer.

Selv inden for de områder, som efter forslaget til § 1, stk. 2, nr. 1 vil pålægge advokater indberetningspligt, er den enkelte advokat dog fritaget for at afgive indberetning om en mistanke om hvidvaskning eller finansiering af terroristvirksomhed, hvis advokaten rådgiver klienten før, under eller efter en retssag eller en sag i Landsskatteretten. Det samme gælder revisorer og andre indberetningspligtige, når de bistår en advokat. Forslag til en ny § 12, stk. 3-5 er sålydende:

”Stk. 3. Advokater er, når de repræsenterer en klient før, under eller efter en retssag, undtaget for pligten til indberetning af oplysninger i henhold til denne lov.

Stk. 4. Revisorer og andre indberetningspligtige i henhold til § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 6 er, når de bistår en advokat før, under eller efter en retssag undtaget for pligten til indberetning af oplysninger i samme omfang som den advokat, der bistås jf. stk. 3.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 gælder endvidere sager, der føres i Landsskatteretten.”

Regeringen kunne have gjort undtagelsen for advokaternes indberetningspligt bredere end sket, idet direktivet i artikel 6, stk. 3 har følgende tekst:

”Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende de krav, der følger af stk. 1, på notarer og selvstændige inden for de juridiske erhverv, revisorer, eksterne regnskabssagkyndige og skatterådgivere for så vidt angår de oplysninger, som de modtager fra en klient eller om en klient i forbindelse med, at de vurderer den pågældende klients retsstilling eller i forbindelse med, at de forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder at de rådgiver om iværksættelse eller undgåelse af en sagsanlæg, uanset om oplysningerne er modtaget eller indhentet før, under eller efter retssagen.”

Det er åbenbart, at det – ganske som det gælder for begrebet forretningsmæssig rådgivning – kan give anledning til afgrænsningsproblemer, hvornår en rådgivning af en klient kan henføres under begrebet ”før en retssag”. Indtil videre er det imidlertid Advokatrådets opfattelse, at disse afgrænsningsproblemer må løses med udgangspunkt i EU-direktivets såkaldte præambel, hvor det i pkt. 17 udtales:

”Når selvstændige medlemmer af erhverv, der yder juridisk rådgivning, som er retligt anerkendte og underkastet retligt tilsyn, som f.eks. advokater, undersøger en klients retsstilling eller repræsenterer en klient i retssager, vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt, at disse i henhold til direktivet for så vidt angår disse aktiviteter forpligtes til at indberette mistanke om hvidvaskning af penge. Der må ikke være nogen forpligtelse til at indberette oplysninger, der er modtaget før, under eller efter en retssag eller i forbindelse med vurderingen af en klients retsstilling. Juridisk rådgivning er således fortsat omfattet af tavshedspligt, medmindre den juridiske rådgiver deltager i hvidvaskningsaktiviteter, den juridiske rådgivning ydes med henblik på hvidvaskning af penge, eller advokaten ved, at klienten søger juridisk rådgivning med henblik på hvidvaskning af penge.”

I EU-direktivet er der i artikel 6 stk. 3 åbnet mulighed for, at de indberetninger om mistanke om hvidvask af penge eller til finansiering af terroristvirksomhed, som i øvrigt skal indgives til politiet, for så vidt angår advokater, i stedet kan indgives til Advokatsamfundet. Denne mulighed har den danske regering udnyttet i sit lovforslag, hvilket Advokatrådet hilser med stor tilfredshed. Det danske lovforslags § 10 c er sålydende:

 ”10 c. Medlemmer af Advokatsamfundet kan foretage indberetning om mistanke, som nævnt i §§ 10-10b, til sekretariatet for Advokatsamfundet, der videregiver indberetning til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet efter en konkret vurdering.”

Som det ses, er det ikke enhver indberetning fra et medlem, Advokatsamfundets sekretariat skal videregive til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, idet lovforslaget foreskriver, at Advokatsamfundets sekretariat skal foretage en selvstændig, konkret vurdering af, om de oplysninger, medlemmet kommer med, opfylder lovens mistankekrav, forinden oplysningerne videregives til Statsadvokaten. Bestemmelsen er med til at værne om advokatens tavshedspligt, idet bestemmerne sikrer, at kun relevante informationer videregives, ligesom det endelig ansvar for videregivelsen ikke ligger hos det enkelte medlem, men hos Advokatsamfundets sekretariat.

I skrivende stund er regeringens lovforslag stadig under behandling i Folketinget, men der er ingen grund til at tro, at det ikke i al væsentlighed bliver gennemført i den foreliggende udformning, idet også Poul Nyrups regering inden folketingsvalget havde tilkendegivet at ville gennemføre regler af nogenlunde samme indhold som det nu foreliggende lovforslag.

Advokatrådet har derfor allerede nu iværksat et arbejde med henblik på implementering af de nye regler, der også som noget nyt vil kræve, at advokaten sikrer sig identiteten af sin klient, forinden en forretningsforbindelse indledes, og som vil rumme krav om uddannelse af personale m.v.

Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg vil udarbejde en vejledning til branchen om, hvorledes de nye regler skal håndteres, udvikle efteruddannelsesprogrammer for advokatkontorernes personale, informere om handlingsmønstre, som kan indikere mistanke om hvidvask eller finansiering af terroristvirksomhed m.v. Arbejdet med at implementere de nye regler vil blive ganske omfattende, og Advokatrådet vil tilstræbe at udføre det i tæt samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet og Statsadvokaten for økonomisk kriminalitet med henblik på at sikre, at der ikke skal kunne sættes en finger på branchens opfyldelse af disse regler – hvad enten vi nu kan lide dem eller ej.