Advokaten 11 Om konstitution

Print Print
06-11-2002
Leder

Af formand for Advokatrådet Jon Stokholm

Det kræver en god åndelig og fysisk konstitution at være advokat. God konstitution har mange flere facetter og kan opnås på forskellig vis. En måde for alle advokater, der har passeret de 30, er at søge og opnå konstitution som dommer. Retsplejelovens § 44 c har siden gennemførelsen af lov nr. 402 af 26. juni 1998 givet mulighed for, at advokater kan  opnå konstitution i landsretten eller byretten i en tremåneders periode.

Denne bestemmelse er indsat som led i målsætningen om at opnå en bredere rekruttering til domstolene og har karakter af en forsøgsordning. Bestemmelsen gør det muligt, at en advokat kan opnå en vis praktisk erfaring som dommer, men på den anden side også kan vende tilbage til advokatgerningen uden at have mistet klientrelationer.

Med retsplejelovens § 44 c er der givet advokater – og kun advokater – en enestående mulighed for faglig og personlig udvikling ved at udnytte tilbudet om tre måneders virke som dommer. Der er selvfølgelig både muligheder og barrierer knyttet til dette tilbud. Barriererne vil ofte være advokatens opfattelse af en række praktiske ulemper, der gør det lettere at træffe et valg om ikke at tage en spændende udfordring op. Den advokat, der forcerer de barrierer, der uvægerligt er, får en praktisk tilgang til ledelse, uddeling af teamwork og retsarbejdet.

Evne til vidensdeling og omstilling er en af advokatbranchens store udfordringer: Det at kunne samarbejde med sine konkurrenter og professionelle med- og modspillere, giver en væsentlig kompetence i fremtidens advokatvirksomhed, så hvorfor ikke udnytte den i forbindelse med en konstitution som dommer?

For en procederende advokat må det være en (konkurrencemæssig) fordel at opnå et godt kendskab til, erfaring i og forståelse for dommernes arbejdsfacon; thi kun herved er det muligt at skræddersy procedureindsatsen, så den får maksimal virkning på de dommere, som man ønsker at påvirke med sin indsats.

De af os, der har prøvet at virke som voldgiftsdommer, må medgive, at det har været og er sundt at prøve at være aftager af sin egen ydelse og at vurdere – og være afhængig af – andre advokaters proceduremæssige indsats. Vi har også fået større forståelse for dommeres utålmodighed, når de har ”fattet” en proceduremæssig pointe, og advokaten alligevel fremturer – eller når det modsatte sker: Advokaten taler for hurtigt eller bliver for indforstået, så dommerens ”kæde hopper af”. 

På denne baggrund er det beklageligt, at relativt få advokater, ikke mindst få advokater fra de deciderede procederende advokatfirmaer og fra megafirmaerne, har benyttet sig af ordningen. Omvendt er det så meget desto mere imponerende, at advokater fra mindre kontorer ikke alene har opnået tremånederskonstitution, men endog nimånederskonstitution, jf. retsplejelovens § 44 b. Disse advokaters klienter er ikke forsvundet under tjenesten i landsretten, men har gennemgående vist forståelse for advokatens ønske om ”luftforandring” og har haft blik for, at de sikkert fik en bedre advokat tilbage.

Det er relevant at tænke uddannelsesplanlægning for alle medarbejdere i advokatvirksomheder. Mange yngre jurister ønsker studieophold i udlandet. Der er imidlertid en betydelig gruppe af vore advokater, som af familiemæssige eller andre grunde ikke ønsker eller har mulighed for at tage til udlandet; ikke mindst for dem er en tremånederskonstitution et attraktivt tilbud, der bør indgå i ethvert advokatfirmas karriereplanlægningsmodel.

Den største gevinst ved en konstitution er imidlertid ikke den faglige, men den menneskelige bredde og fordybelse, som kan opnås ved ”omplantning”. De, der efter endt konstitution i landsretten vender tilbage til advokatgerningen, har en dybere forståelse af denne. Så derfor: I bør enkeltvis og som firma overveje at prøve kræfter med en konstitution. For advokatstanden er det vigtigt, at denne forsøgsordning bliver en succes, thi ellers forsvinder den.

Noget sådant vil kun gå ud over advokaternes konstitution.