Advokaten 10 Om advokatvirksomhed som eksporterhverv

Print Print
14-10-2002
 Leder

Af formand for Advokatrådet, Jon Stokholm

Ifølge omsætningsstatistikken fra Danmarks Statistik har advokatvirksomhed en eksportkvote på 2,2% og en eksportomsætningsvækst det seneste år på 5,4%. Det første tal afspejler, at danske advokatvirksomheder ikke traditionelt har anset sig for eksportvirksomheder, men det andet tal antyder muligvis, at tanken om at anse dansk jura som egnet eksportartikel, ikke er slet så skør, som den umiddelbart kunne forekomme.

Hidtil har vi anset Danmark for et helt separat retsområde som følge af landets lidenhed, og som følge af at danske jurister ikke har haft formelle kompetencer til at rådgive om udenlandske forhold. Engelske og amerikanske advokater har i mange år eksporteret deres tjenester i stor stil. De amerikanske advokaters eksport udgør henved 5 mia. USD og overstiger værdien af landets udførsel af sojabønner.

Globaliseringen og netteknologien skaber nye muligheder og udfordringer. Det må gøre indtryk – som trussel eller inspiration – at Linklaters, et af de allerstørste solicitorfirmaer i London, tilbyder sine klienter i den finansielle sektor worldwide rådgivning via nettet om danske børsforhold til en moderat abonnementspris ud af England. Dette kan lade sig gøre, fordi de engelske advokater ikke lader deres aktivitetsområde være begrænset af formelle kompetencer, men lægger vægt på besiddelse eller tilførsel af reelle kompetencer. Truslen består i, at det store engelske advokatfirma tager konkurrencen op om et arbejdsfelt, som de større danske advokatfirmaer hidtil har anset som deres hjemmemarked beskyttet mod indtrængen udefra. Inspirationen består i, om danske advokat-virksomheder ikke bør revurdere deres forretningsfilosofi samt udvikle nye produktkoncepter, og om ikke dansk jura i bred forstand bør se på, hvad den nye udvikling har at tilbyde.

Ikke mindst England er traditionelt en stor nettoeksportør af juridiske tjenester enten til brug rundt om i verden eller med udnyttelse af London som værneting. Det engelske retssystem har selvfølgelige fordele: Landet er større end vort, sproget er et verdenssprog, det engelske retssystem har de fleste steder overlevet imperiets fald, men også svagheder: Det engelske retssystem har den antikverede common law og retsbegreber. Retssager er ofte mere ressourcekrævende end her, uden at resultatet er mere højkvalitativt. De engel-ske dommeres objektive fortolkningsprincipper (”wording” fremfor ”intent”) fører til lange og dyre kontrakter, høje transaktionsomkostninger og ikke mindst advokatsalærer. En lang række transaktioner kræver langt mere advokatassistance end her. Eksempelvis kræver pantsætningen af en villa i England udarbejdelse af et omfattende dokumentmateriale og ofte advokatbistand, hvor dokumenter til pantsætning af et enfamiliehus jo i Danmark udføres af kontorpersonale i banker og på advokatkontorer. De danske rets-regler og den danske retspraksis er ligetil og indholdsmæssigt fuld på højde med, hvad der ses i Europa og USA. Harmoniseringen inden for EU og globalt gør, at den erhvervsrelevante jura i stigende omfang bliver international fremfor national, og at dansk ret ikke behøver at fremstå som ubekendt for omverdenen. Inden for søretten er vor lovgivning up to date med de internationale konventioner, og vi har et aktivt søretsmiljø. Danske dommeres vilje til i fortolkningsprocessen at udfinde parternes vilje og ikke at basere sig på en objektiv fortolkning af en forelagt ordlyd, burde også være en styrke. Vore kontrakter er korte uden at tabe i anvendelighed. Vore salærer er en brøkdel af de engelske. Vore dommere er dygtige, veluddannede, pragmatiske og gennemgående gode til engelsk. Det samme gælder advokaterne, der ofte har haft længere studieophold i udlandet. Vore advokater er præsumptivt ikke ringere end de engelske kolleger.

For konkurrenceevnen på retssagsområdet burde det være en fordel, at vi snart får omdannet Sø- og Handelsretten til en international handelsret, at forklaringer kan afgives på hovedsprogene, at vi inden for entreprise har en erfaren voldgiftsmyndighed, og at vi som et af de få lande har mulighed for at få udnævnte dommere til at virke som for-mænd for voldgiftsretter og dermed kan sikre stor faglig indsigt og integritet. Det bør også være en styrkelse, at vi inden for overskuelig tid har udsigt til at få en tidssvarende voldgiftslov, og at Advokatrådet har taget initiativ til en revitalisering af Det danske Voldgiftsinstitut.

I England har Lord Chancellor’s Department – den øverste dommers ministerium – i årevis arbejdet med udvikling og markedsføring af engelsk jura som eksporterhverv, bl.a. via den såkaldte ”Invisibles Committee”.

”Tanken er tosset og skør,” synger Forglemmigej i Pinafore. Men altså ikke mere, end at danske arkitekter og ingeniører i generationer har markedsført deres tjenester internationalt og altså med held formået at tilpasse deres kompetencer til fremmede normer, materialer og håndværkstraditioner. Eksportrådet og andre serviceerhverv er i gang.

Selv om vi i Danmark af indlysende grunde aldrig kan komme i nærheden af englændernes eller amerikanernes muligheder, kunne der dog ses et perspektiv i at udnytte vore konkurrencestyrker, navnlig så længe vi har ”first mover”-fordele. Skal det ske, kræver det, at domstole, ministerier, advokater og akademikere forstår og er med på tankegangen. Og at indsatsen på eksportmarkedet gribes professionelt og målrettet an.

Har vi fantasi og vilje til at tænke og handle utraditionelt samt energi til det?