Advokaten 1 Om regional erhvervspolitik

Print Print
17-01-2002

Leder
Af formand for Advokatrådet, Jon Stokholm

Advokatsamfundets rolle er at varetage advokatstandens interesser, at påse og håndhæve opfyldelsen af de almindelige og særlige advokatpligter samt at virke til gavn for det danske retssamfund. Som led i opfyldelsen af dette formål forsøger Advokatrådet at føre en aktiv erhvervspolitik, som gør det muligt for advokatvirksomhederne at udvikle sig i takt med de krav, som tidens løsen: konkurrence og fornyelse, stiller. Advokatsamfundets organer er herudover Advokatnævnet og kredsbestyrelserne.

Advokatsamfundets struktur bestående af et Advokatråd med sekretariat og kredse er mere end 20 år gammel. I slutningen af 70’erne, hvor strukturen blev fastlagt, var arbejdsform og emner for Advokatrådet, Advokatnævnet og kredsbestyrelserne identisk: konkret sagsbehandling af enkeltsager vedrørende advokaters forhold, og for Advokatrådets vedkommende høringssager, som oversendtes fra centraladministrationen. Med den arbejdsfacon og det ambitionsniveau var kredsbestyrelserne egnede bindeled mellem græsrødderne og Advokatrådet og vice versa.

I de seneste år har Advokatrådet i stigende grad forladt enkeltsagsbehandling for at beskæftige sig med de politiske spørgsmål, som er relevante for Advokatsamfundet i overensstemmelse med dettes fundats, dvs. erhvervspolitik og retspolitik samt opretholdelse af tilliden til advokat"brandet". Enkeltsagsbehandling er ikke længere nok for et advokatsamfund, der ønsker at virke til gavn for advokatstanden på disse præmisser.

Denne udvikling har medført, at kredsbestyrelserne, der i al væsentlighed fungerer som 1. instans over for Advokatnævnet, ikke længere fungerer optimalt som Advokatrådets bindeled til græsrødderne. Dette manglende bindeled i såvel op- som nedadgående retning kan meget vel gå hen og vise sig fatalt for det løbende erhvervspolitiske arbejde med at tilpasse advokatvirksomhederne til de politiske, økonomiske, retlige og regionale rammebetingelser. De lokale advokatforeningers ambitionsniveau er stærkt varierende; men ej heller disse er egnede advokatpolitiske instrumenter.

Sådan behøver billedet ikke at se ud.

Kaster vi et blik på to andre vidensbetonede erhverv, ingeniørerne og lægerne, ser vi, at DADL og IDA har regionsbestyrelser og kredsforeninger, der virker for hele foreningens formål, bl.a. ved at give kollegiale tilbud, virke for faglige, arbejdsmæssige og kollegiale spørgsmål, for at stimulere dannelsen af netværk, udvikle og gennemføre medlemsaktiviteter, for at være samarbejdspartnere for øvrige politiske institutioner i branchen og at varetage foreningens regionale informationsvirksomhed, efteruddannelse, samt koordination af standens interesser i området, det være sig over for lokale myndigheder, andre institutioner og private, samt underretter hovedbestyrelsen om lokale forhold.

Hvem tager sig hos os af disse opgaver på regional basis? Hvem varetager regionens advokatinteresser over for en skør dommer? Hvem peger på de rigtige advokatkandidater til poster som beneficerede advokater, til politiklagenævnet, til bistandsadvokater efter sociallovgivningen eller til flygtningenævnet eller til kontaktudvalgene med Told og Skat? Hvorfor er deltagelsen ved de fleste kredsmøder skuffende?

Advokatrådets nye centrale udvalgsstruktur er tegnet for at afdække de for os relevante ministerier og folketingsudvalg med henblik på at tilpasse advokaterne til den virkelighed, der fastlægges her, og at påvirke den ministerielle og politiske beslutningsproces samt at have en løbende opdateret viden om, hvilke vinde der blæser på Christiansborg og Slotsholmen.

Mange af disse vinde har ikke alene landsdækkende betydning for os, men kan også få betydning for advokatvirksomhederne i en bestemt egn, region eller kreds i landet. Det kan være egnsudviklingstiltag, undervisningstiltag, forskningstiltag eller lignende. Vi har brug for regionale organer, der følger op på disse tiltag og aktivt varetager samme opgaver, som lægernes og ingeniørernes regionale netværk tager sig af. Rapporter som "Regeringens erhvervsstrategi .dk21", "Digital forvaltning" og "Handlingsplan for udvikling af videnserviceerhvervets rammebetingelser", åbner muligheder og trusler for advokaterne på nationalt, men også – og det er det, der optager mig her – på regionalt plan. Problemet er, at vi i øjeblikket ikke har noget regionalt parlamentarisk netværk, der varetager advokatstandens interesser i overensstemmelse med vedtægternes formålsparagraf og Advokatrådets overordnede politik, og at vi derved kommer til at mangle sammenhæng i vore erhvervspolitiske tiltag.

Tiden er inde til, at vi overvejer, hvorledes vi kan afhjælpe denne akilleshæl. Nærliggende er det unægtelig at gøre kredsbestyrelserne til dét regionale parlamentariske netværk, som de oprindelig var tænkt som. Det store principielle spørgsmål er: Vil vi det?

Besvarer vi dette bekræftende, melder sig yderligere spørgsmål, som f.eks.: Bør det lokale rådsmedlem være formand for kredsbestyrelsen? Hvilke advokatprofiler skal vi rekruttere til kredsbestyrelsen? Hvor mange kredse skal vi have? Afspejler kredsstrukturer den advokatmæssige og erhvervsmæssige og befolkningsmæssige realitet i dagens Danmark? Skal kredsbestyrelser have økonomiske midler til rådighed?

Drøftelse af dette spørgsmål er et centralt element i den del af det nuværende Advokatråds arbejdsprogram, der på jysk sammenfattes under ordet "Fodslaw".