Advokaten 7/8 Det handler om mennesker

Print Print
21-08-2001
Jon Stokholms mundtlige beretning på Advokatmødet i Århus den 9. juni 2001.
Som det kan ses i den trykte beretning, har billederne et gennemgående tema, som handler om vores fag – om mennesker. Det er ingen tilfældighed. Netop arbejdet med mennesker, for mennesker, udført af mennesker er kernen i et erhverv som vores: et videnservicer-hverv. Det handler om vores humane kapital. Den er det centrale i vores virksomhed. Jeg skal ikke gennemgå alle udsagn i den skriftlige beretning, men kun koncentrere mig om nogle få temaer.

Danske Boligadvokater
Det første vigtige tema, jeg vil nævne, er vores indsats for advokaterne på boligområdet med konceptet om DanskeBoligadvokater. Udviklingen af konceptet var meget arbejds-krævende for rådet. Konceptet, der er blevet godt modtaget af medlemmerne, er en ny måde at tænke på – produktudvikling, innovation, markedsføring, konceptkontrol, nye tan-ker for advokater – for at leve op til markedets krav. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Og at vi ikke skal det, viser EDC-kædens kampagne for 14 dage siden med deres ambitio-ner om at blive Danmarks privatrådgiver nr. 1. Derfor er det fortsat en udfordring til bestyrelsen for de DanskeBoligadvokater at være innovative og tilpasse sig markedets behov – måske endda være foran markedets behov.
I konceptets udviklingsfase havde vi Lars Ive til at bistå os som djævelens advokat – gjorde vi nu det rigtige? Vi havde meget glæde af at have en professionel erhvervsleder og en pro-fessionel markedsføringsmand med. Boligadvokaterne er nu inde i en meget vanskelig fase, nemlig opfølgningsfasen. Den kedelige hverdag, efter at begejstringen har lagt sig, og det er her, det skal vise sig, om konceptet kan holde. Der er brug for fortsat arbejde, fortsat ekstern assistance og fortsat professionalisme, hvis vi skal overleve i det her marked.

Forholdet til revisorerne
En anden sag, som nødvendigvis må optage os, er forholdet til revisorerne. Revisorerne har i årevis med stor dygtighed udviklet deres forretninger, og udviklet deres katalog af rådgiv-ningsydelser. I Arthur Andersens seneste annonce markedsfører de sig med en bred liste af alle mulige rådgivningsydelser. Når man ser annoncen, kan man slet ikke se, at den vedrører et revisionsfirma. Ordet revision forekommer overhovedet ikke og hvis man ikke ved, at underskriveren er statsautoriseret revisor, så må man gætte sig til, at annoncen vedrører revisionsydelser. Kernefunktionen hos revisorerne – at være offentlighedens tillidsrepræsentant – kommer slet ikke frem.
Der står en revision af revisorlovgivningen for døren og revisorernes ambitioner er klare. De vil have fjernet alle bånd, som hindrer dem i at tilbyde rådgivning om hvad som helst. Vi har arbejdet i rådet i to år med dette, og vi har gjort det igennem CCBE, den Europæiske Advokatrådsorganisation. Vi kan ikke hindre, at revisorerne får friere rammer, og det vil vi heller ikke. Men der er tre ting, som vi mener, at lovgiver skal være opmærksom på, når loven bliver revideret. Revisorerne skal ikke drive advokatvirksomheder. Det må sikres, at revisorens meget betydningsfulde rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant ikke kompromitteres gennem en samfundsmæssig uhensigtsmæssig sammenblanding af interes-sevaretagelse og rådgivning på den ene side og kontrol på den anden. Og så vil vi forlange, at kampen skal foregå i fri konkurrence. Konkurrence er sundt, men det skal være på lige vilkår.

Hvordan bevarer og udbygger vi vores markedsposition?
Den første forudsætning for at gøre det er efter Advokatrådets opfattelse, at vi definerer vores værdigrundlag og at vi definerer vores målsætning. Det har vi arbejdet på i denne periode. Vi holdt en konference på Christiansborg, hvor vi drøftede advokatstandens fremtid. Konferencen var velbesøgt, og der var gode indlægsholdere. Alle, også justitsministe-ren, var enige om én ting. Vi må ikke give køb på vores kerneværdier. Og hvad er vores kerneværdier? Ja det er, at vi er våbendragere for vores klienter, at vi varetager deres inte-resser. Det er det, det går ud på i retterne, over for myndighederne, under forhandlinger. Og vores etiske regler, herunder reglerne om tavshedspligt, interessekonflikter osv. ud-springer af disse værdier. Vores kultur, vores selvforståelse er præget af denne betragtning. Derfor vil jeg nagle flaget fast til masten: Disse værdier er ikke til diskussion.
Når det er sagt, så ligger der ikke deri, at vi ikke skal udvikle vores virksomheder. Selvfølgelig skal vi det. Vi vil konkurrere med andre rådgivere – revisorer, banker, ejendomsmæglere, ingeniører, alle som melder sig på markedet – om at være den fortrukne rådgiver. Men det bliver med det klare udgangspunkt, at interessevaretagelse er vores kernekompetence. Hvis vi opgiver det, så har vi ingen eksistensberettigelse.

Brancheanalyse
Hvis man skal arbejde erhvervspolitisk, så skal man kende sig selv. Det er den første forudsætning for, at man kan ændre sig. Derfor har det været en ambition for os at lave en analy-se af os selv, og det første bud herpå er Brancheanalysen, Advokatbranchen i tal.
Den trykte udgave vil blive afløst af en elektronisk udgave på nettet, og den vil blive løbende opdateret med de nyeste tal og de nyeste analyser. Brancheanalysen har nogle datamæs-sige og analysemæssige svagheder, som vi arbejder på at få rettet. Men der er mange ting af interesse i den allerede. Vi skal have lavet en sammenlignende analyse med andre fag og med advokaterne i andre lande, så vi kan ”benchmarke” os, så vi kan pege på nogle udviklingstrin og udviklingstanker hen over tiden. Dette er et pilotprojekt. Vi har også lavet et pilotprojekt med enkelte advokatvirksomheder og lavet en kontoplan, så vi kan trække langt bedre oplysninger ud af de enkelte virksomheder om os selv – hvor tjener vi pengene, og hvordan er lønsomheden i de enkelte fag, som vi beskæftiger os med. De spørgsmål kender ingen advokatvirksomheder svaret på. Forsøget er gjort tidligere. Analytikeren spurgte dengang den pågældende advokatvirksomhed, hvad dens kernekompetencer var. Det fik han svar på, og lavede så en analyse af, hvor pengene rent faktisk blev tjent. Det viste sig, at pengene blev tjent helt andre steder end der, hvor advokatvirksomheden angav, at kernekompetencen lå. Det er jo ganske interessant, og det viser, at der er behov for at udvikle bedre værktøjer til at analysere lønsomheden i vores virksomheder.
Jeg skal ikke gennemgå analysen i øvrigt, men blot pege på nogle af de udfordringer, som der er stillet op her, nemlig behovet for større enheder – enten via fusioner og lokale sam-arbejdspartnere eller kæder. Problemet er at opnå kritisk masse i de fag, vi har med at gøre, bredere rådgivningskompetence inden for kernekompetencen, teknologiudvikling og frigørelse af ressourceværdierne. Det er ikke vores opgave i Advokatrådet som brancheorganisa-tion at lade den mindste fællesnævner styre farten. Vi koncentrerer vores indsats om at understøtte den udvikling, som efter vores skøn er den rigtige for branchen. Det er også baggrunden for, at vi støtter retskredsreformen, fordi den understøtter en udvikling hen mod større enheder både for domstolene og for advokatvirksomhederne, som er helt nødvendig og som demografien tvinger igennem. Der er ingen, der vil være dommerfuldmægtig eller advokatfuldmægtig i Korsør, og så kan det ikke nytte noget, at man opretholder den struktur, når der nu ikke er nogen, der vil være der.

Best Practice Guide
Et af Advokatrådets produkter er Best Practice Guiden, som netop er udkommet. Den er et debatoplæg, som er blevet udarbejdet af udvalget vedr. Unge Advokater. Jeg er sikker på, at der står udsagn i den, som har fået ældre advokater til at sige, at det var nu ikke det, kontingentkronerne skulle gå til. Der er også i guiden peget på nogle arbejdsredskaber til forny-else og udvikling af virksomhederne, så læs den, også de ældre advokater.

Debatten om fremtiden er i fuld gang i vores fag. Tag udfordringerne op. Jeg synes, der er en god begyndelse, når omkring 800 deltagere møder op for at diskutere erhvervspolitik. Temaerne i vores erhvervspolitik – og måske de vigtigste temaer overhovedet – kan kon-centreres om ordet kompetence. Hvad er det egentlig for en kompetence, der skal være i advokatvirksomheder? Det man i hvert fald kan sige om dette er, at den undervisning, vi får på universiteterne, er en ren ”dommerundervisning”. Den er rettet mod dommerer-hvervet, og det har den været siden 1736. Nu synes jeg, det er vores tur til i nogle hundrede år at have en advokatuddannelse. Undervisningsministeriets rådgivende råd, Samfundsud-dannelsesrådet kigger på det her og har kigget på os. Her er nogle fyndord fra dets policypapir, der udkom sidste år:
”Historisk set har samfundsuddannelsesområdet været præget af uddannelser, der har monopol på ganske bestemte stillinger – jura er hovedeksemplet.
Den informationsteknologiske udvikling og internationaliseringen af uddannelserne vil i sig selv nedbryde historiske og veldefinerede faggrænser. Der er således ingen grund til at tro, at der bliver flere beskæftigelsesområder af snæver professionskarakter.
Samfundsvidenskabelige kandidater må indstille sig på, at de skal konkurrere på deres evne til at løse komplicerede opgaver i et samspil med andre. En given stilling vil kunne bestrides af personer med ganske forskellige uddannelsesbaggrunde.”
Det gælder også inden for advokatstanden. Lad os prøve at se, hvordan erhvervslivet tackler disse problemer. Et konkret eksempel er den succesrige videnservicevirksomhed Adco-re:
Human Resource-chefen – hvem har for resten sådan en ansat i advokatvirksomheden? – er uddannet tandlæge. Salgschefen har oprindelig taget en eksamen som cand.scient. i fysik og matematik, og blandt kollegerne findes en folkeskolelærer og en atomfysiker.
Hos Adcore skyldes mangfoldigheden den valgte rekrutteringspolitik, som ganske enkelt går ud på at få fordelt medarbejdernes viden og ressourcer på en lang række forskellige kompetencer.
”Kunderne vil i dag have totale løsninger. Og det kan vi kun levere, hvis vores medarbejdere ved meget om mange forskellige ting. Derfor er det for os vigtigt at få et bredt mix af medarbejdere, som også har oparbejdet viden om IT,” siger Human Resourcechefen.
Og hvad kan vi lære af dette udsagn? Vi kan lære, at kunderne efterspørger komplekse løsninger. Vi kan lære, at vores medarbejdere skal arbejde i teams. Vi skal lære, at en specialist, også en juridisk specialist, skal kunne binde sin viden sammen med andres kompetencer. Virksomhederne kan selv give den nødvendige faglige oplæring. Hvis man i sin ansættelsespolitik skal vælge mellem at få den rette personlighed og gode faglige kvalifikationer, så bør man vælge det første, ikke det sidste. Det er lettere at efterfylde faglig viden end at ændre personlige træk. Denne filosofi, ”Diversity management”, som det hedder, hviler på antagelsen om, at mangfoldighed er en styrke. En antagelse om at robusthed og omstil-lingsparathed kommer ud af mangfoldighed. Et team af personer med samme baggrund kan gå, og går, i selvsving. Selvforståelsen bliver ikke truet og rutine og vanetænkning kommer let til at dominere. Mine damer og herrer, hvis det er rigtigt i en virksomhed, hvordan er det så ikke for en hel stand? Der er noget at arbejde med.
Lad os prøve at se på, hvordan advokaternes rekruttering tager sig ud udefra. I en analyse, som professor ved Handelshøjskolen i København, Henrik Holst Larsen netop har offent-liggjort, er en af konklusionerne, at:
”Ofte kan virksomheder gribe sig selv i at have et for fundamentalistisk og snævert billede af, hvad en ideel ansøger er. De kombinationsuddannelser, der er dukket op på de højere læreanstalter i de senere år, er klart et eksempel herpå.
Når man f.eks. opretter en hel uddannelse, der integrerer jura og økonomi, så skal de først udklækkede kandidater ud på arbejdsmarkedet, hvor de ansættende personer som oftest enten er jurister eller økonomer, idet der på det tidspunkt selvsagt ikke findes erhvervsjurister. Juristerne og økonomerne vil imidlertid typisk rekruttere i deres egen skygge, for de kender deres uddannelse og deres netværk består af personer med lige uddannelser, og de står famlende over for de nye uddannelser.”

Det papirløse samfund
Lad os se på noget helt andet, som vi skal beskæftige os med i erhvervspolitikken. Der kom en betænkning om digital forvaltning for knap en måned siden. Det må vi interessere os for. Målsætningen fra regeringens side er, at al forvaltning skal laves til selvbetjening over nettet. Alt hvad borgerne overhovedet kan gøre selv, skal de gøre selv. Herved frigøres der kostbar akademisk arbejdskraft. Vi har længe kunnet registrere ændringer i selskabers kapitalforhold m.v. online hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men det nyeste er, at man nu også kan stifte et selskab direkte via styrelsens hjemmeside. Skatteforvaltningen og socialforvaltningen udvikles på samme måde. Og hvad skal publikum så med sådan nogle som os, når de selv kan tage sig af sagsbehandlingen? Hele indgangen til et stort sagsområde sættes under pres og der bliver brug for nogle andre kompetencer. Derfor er vi nødt til at interessere os voldsomt for den digitale forvaltning, som også skaber muligheder for out-sourcing af offentlige ydelser. Man kan f.eks. forestille sig, at et advokatfirma varetager kommunens skatteforvaltning. Hvorfor dog ikke tjene penge på det?

Advokatsamfundets arbejdsform
Vores udvalgsstruktur i Kronprinsessegade bliver hen over sommeren brudt ned og bygget op igen. Nu bliver der lavet en struktur, som udelukkende skal tænke politisk og dække de væsentligste ministerier af. Vi skal arbejde i en projektorganisation, og vi kan ikke få IT nok. Tanken er, at der kun kommunikeres med Advokatrådet via IT. I fremtiden vil alle advokater, der har givet Kronprinsessegade en e-mailadresse, ikke få et stykke papir mere. Herigennem kan vi frigøre en hel del ressourcer, som vi i Kronprinsessegade kan bruge til noget, som er nyttigere og sjovere.
Jeg tror, vi skal se advokattitlen som et brand, et enormt stærkt brand, måske det stærkeste der overhovedet findes. Hvad handler det brand om? Jeg tror det handler om troværdig-hed, integritet og transparens. Og det er jo derfor, vi har vores klagesagssystem. For hver gang en advokat træder ved siden af, bliver vores brand beskadiget. Og brandets styrke kan vi aflæse af den store interesse, der er i pressen og medierne for de tilfælde, hvor advokater træder ved siden af. I virkeligheden er det jo ganske få tilfælde. Vi har 1.700 klagesager om året og advokaterne bliver frifundet i over halvdelen. I betragtning af, hvor mange sager og problemer der behandles af advokater om året, så er det jo et mirakel, at der ikke sker mere. Men det er vigtigt, at vores klagesystem fungerer effektivt og også opleves sådan af offent-ligheden. Et af Advokatrådet nedsat udvalg under ledelse af professor Lars Bo Langsted, som har været en meget kyndig og dygtig formand for dette udvalg, har netop afgivet en betænkning, som indeholder provokerende synspunkter. De to væsentligste er, at klage-sagssystemet skal være et 1-strenget system, med Advokatnævnet som eneste administrative instans, både i adfærds- og salærsager. Til gengæld skal der lægges op til en forligsmodel i kredsene, sådan at vi giver et tilbud til folk om, at de hurtigt kan få deres sag løst. Det er et genialt system. Det er en meget billigere måde at gøre det på end at sidde og skrive lange breve og kendelser. Men det indebærer, at kredsen skal have en anden klagesagsbehandling. Den debat vil jeg tage på kredsmøderne lige efter sommerferien, så mød op til kredsmø-derne og påvirk udviklingen.
En af vores kerneydelser er førelse af retssager. I vores gamle logo, stod der: Pro jure civis, som betyder ”for borgerens ret” i retterne. Netop vores indsats i retterne er central. Det er retshjælpen også. Det er vigtigt, at retshjælp bliver betalt ordentligt. Det lægger vi vægt på, og det vil vi arbejde på at få forbedret. Vi må arbejde for, at retsarbejde aldrig bliver an-denrangsarbejde og at det heller ikke betales som sådan. Forhandlingerne med dommerne om vores salær går ud på at sige: I kan sådan set selv vælge. Vil I gøre det til et lavbetalt arbejde, så får I også andenrangsarbejde. Hvis I betaler ordentlig, så er der også gode advokater, der interesserer sig for det.
Hvem er det så, der gennem en kæmpe indsats har arbejdet med disse ting i de forløbne to år? Det er det samlede råd, som har lavet et kæmpe stort arbejde. Alene rådsmappen til de månedlige møder er på mange hundrede sider. Disse mennesker, har alle sammen givet deres accent til arbejdet, accent aigu, accent grave, accent cirkumfleks og vi har også set en lille cédille i ny og næ.
Vi har jo den udmærkede regel i Advokatrådet, at vi skifter løbende ud hele tiden. Og det betyder, at der er nogle, vi må tage afsked med og som vi skal kippe med flaget for. Vi vil savne dem, men vi glæder os også til at tage imod de nye.
Så er der det nye hold, som vi byder velkommen og glæder os til at arbejde sammen med:
Det er Jacob Lund Poulsen, København, Jørgen Friis, Viborg, Kim Jybæk, København, Peter Christensen, Esbjerg, Sys Rovsing Koch, København og Søren Jenstrup, København.