Advokaten 6 Nedlæggelse af retskredse – vor holdning?

Print Print
12-06-2001
Af advokat Poul Erik Petersen, Helsinge

Domstolenes strukturkommission har som bekendt nu barslet med en betænkning, hvor de nuværende 82 retskredse foreslås reduceret til 25.
Advokatrådet har ved rådsformand Jon Stokholm i lederen i Advokaten nr. 2 (15. februar 2001) givet udtryk for, at Advokatrådet vil tilslutte sig forslaget. På det nyligt afholdte kredsmøde i 2. kreds, blev det – på min direkte forespørgsel – supplerende oplyst, at Ad-vokatrådets beslutning ikke (umiddelbart) ville blive gjort til genstand for yderligere overve-jelser.
Det er min opfattelse, at forslaget er
i strid med borgernes ønske,
til stor skade for alle ”landadvokater” samt
at Advokatrådets beslutning om at støtte forslaget er truffet på et yderst spinkelt demokratisk grundlag.
Jeg er bekendt med, at forslaget skal ses i sammenhæng med et kommende forslag fra retsplejeudvalget om byretsbehandling af nævninge og forvaltningssager. Det vil føre for vidt i nærværende indlæg at komme ind på denne problematik, men naturligvis kan disse påtrængende problemer løses på anden måde end ved at nedlægge de eksisterende
retskredse.
Jeg er endvidere opmærksom på, at Advokatrådets holdning er i fuld overensstemmelse med det råd, som Advokatrådet i de senere år har givet til land?advokaterne: Gå sammen i større enheder og specialiser jer – ellers dør I! Hvis forslaget bliver vedtaget, vil Advokatrådet få ret, men at Advokatrådet vil udøve aktiv dødshjælp, finder jeg mindre rimeligt.
I Helsinge (som i forhåbentlig mange andre retskredse) var vi i vor advokatforening enige om, at det forventede forslag ville få stærkt negativ effekt for såvel kommuner, borgere som for os selv. Vi gik derfor i gang med noget så fremmed for os som lobbyisme. Dette resulterede i en fælles skrivelse fra borgmestrene i Græsted?Gilleleje Kommune (V) og Hel-singe Kommune (SF) til justitsminister Frank Jensen, hvor kommunerne markerede deres ”kraftige afstandtagen fra tankerne i strukturkommissionens oplæg”. Lignende henvendel-ser er sket fra andre borgmestre. Vor dommer Ulf Østergaard Nielsen har i dagbladet Politiken (12. februar 2001) fremsat lignende tanker, og flere borgere har i lokalaviser bakket op omkring protesten.
Landspolitisk har vi noteret os, at alle borgerlige partier – i hvert fald indtil videre – er imod forslaget, og at regeringen tidligst vil fremsætte et eventuelt lovforslag i folketingssamlingen 2002/2003.
Med denne efter vor mening gunstige udvikling var antiklimakset så meget desto større, da vi i Advokaten læste Advokatrådets (vor brancheforenings) beslutning, som efter min bedste overbevisning er udtryk for total mangel på forståelse for borgernes ønsker og en land?advokats arbejdsvilkår.
Hvad angår borgerne, vil forslaget betyde en væsentlig serviceforringelse samt tab af lokal identitet. Jeg skal her henvise til artikel i Aktuelt (5. januar 2001) og Berlingske Tidende (30. januar 2001) samt advokat Henrik Thorstholms artikel i Lov & Ret nr. 4, juni 2000, og ad-vokat Johs. Hansens artikel i Lov & Ret nr. 5, september 2000. I overskriftsform er de vig-tigste ulemper for borgerne: Længere rejsetid (med deraf flere udeblivelser – til skade for eksempelvis kreditorer i fogedsager), fremmedgørelse overfor domstolene (dømt på ”ude-bane”) og fremmedgørelse over for advokaten (jeg forudsætter, at landadvokaten flytter til byen).

For landadvokaten vil det betyde indtægtsnedgang, dels på grund af længere transporttid, som ikke honoreres, og nedgang i sagsantal (vil en københavner?advokat sende en inkasso-sag, en tvangsauktionssag eller et konkursbo til en advokat i Helsinge eller anmode denne om at møde ved en fristforlængelse/retsmøde, hvis retten ligger i Hillerød?)
Hvad med antallet af beskikkede advokater eller autoriserede bobestyrere? Vil det blive det samme som nu? Hvad med honorering af transporttid?
Svarene er enkle. Enten må landadvokaten vælge imellem at rationalisere sine udgifter, eller det mest sandsynlige, flytte sit kontor til den by, hvor retten bliver beliggende. Det er naturligvis ikke helt uden grund, at seks ud af syv advokatkontorer i Helsinge Retskreds, dækkende Helsinge og Græsted-Gilleleje kommuner, er beliggende i Helsinge by, hvor dommerkontoret har til huse.
Det naturlige og forventelige resultat af strukturkommissionens forslag er således store advokathuse i de større byer og store sorte pletter på landkortet, hvad angår advokatkontorer.
Tror Advokatrådet, at enkelte advokater vil forsøge at holde stand på landet – til trods for at indtjeningen her i længere tid har været den mindste og fremover vil blive yderligere for-ringet, hvis forslaget gennemføres, eller er det fra Advokatrådets side en bevidst ”laden stå til”, for landadvokaten kan alligevel ikke reddes!
Sidstnævnte er forkert. Landadvokaten lever – ikke med den største indtjening inden for branchen – men han lever, og efter min bedste overbevisning vil han leve mange år frem-over. Landadvokatens portefølje er bredt sammensat, og derfor er landadvokaten ikke så udsat for konjunktursvingninger som andre grupper. Der vil fortsat være behov for landadvokatens medvirken i retssager, straffesager, dødsboer, konkursboer, inkassosager, ejendomshandler, bodelingssager, oprettelse af testamenter og ægtepagter m.v. Landadvokatens klienter er ”almindelige mennesker” som, selvom de kan få mange informationer på nettet, har behov for at fa disse vurderet og tilpasset deres behov, og endelig nyder landadvokaten normalt også en vis anseelse, således at han bliver konsulteret i sager, som ret beset ikke indeholder megen jura, men hvor klienten blot ønsker et godt råd. Omvendt er jeg af den mening, at hvis jeg opsatte et skilt ”specialist i immaterialret”, så ville jeg ikke få én sag mere af den grund.
Mange års målrettet arbejde med at nedbryde barrieren mellem borgeren og advokaten (lige så naturligt at gå til advokat som til læge) – også oparbejdet gennem de lokale advokatvagter – vil samtidig gå tabt. Er dette ønskeligt? Vil ikke andre rådgivere (ejendomsmæglere, revisorer m.fl.) med lokalkontorer tage yderligere markedsandele?
Det er mig uforståeligt, at Advokatrådet kan støtte dette forslag.
Er det, fordi Advokatsamfundet har været repræsenteret i stukturkommisionen?
Er det, fordi Advokatrådet ikke ønsker at være på tværs – så har vi større chance for at blive hørt den dag, hvor det gælder?
Hvis det skyldes førstnævnte, burde Advokatsamfundet klart have meldt ud, at det principielt var imod forslaget, inden det besatte en post i kommissionen, og hvis det skyldes sidstnævnte, så er dagen kommet. Dette forslag betyder uendelig meget for en større kreds af vore medlemmer. Det er nu, vi skal bruge vor troværdighed. Det er nu, der skal protesteres.
Vi har borgerne på landet (vore klienter) bag os. Borgerne i byerne vil ikke mærke nogen ændring. Vi har opbakning fra flere politiske partier. Det må være oplagt, at vi bør tale imod en forringelse af serviceniveauet for den enkelte borger på landet på det retspolitiske område (hvor er den uafhængige rådgiver blevet af?).
Inden for egne rækker virker alt andet også direkte usolidarisk. Forslaget har ingen betydning for storbyadvokaten. Advokater i de byer, hvor de fremtidige dommerkontorer vil blive placeret, vil få en naturlig fordel af dette, men dette vil ske på bekostning af de advo-kater, der i tillid til den eksisterende retskredsinddeling – som har bestået i mange år – har etableret deres forretninger på landet. At rive tæppet væk under den sidstnævnte gruppe er direkte usolidarisk.

Er løbet allerede kørt?
Som indledningsvist nævnt vil Advokatrådet ikke tage initiativ til yderligere debat om spørgsmålet. Som rådsformanden anfører i lederen: ”På kredsmøderne sidste år blev advo-katerne orienteret om strukturkommissionens overvejelser, og reaktionen har vel nærmest været en accept af det uundgåelige, om end uden synderlig begejstring.” Det er mig ubegri-beligt, at Advokatrådet finder, at dette er et forsvarligt beslutningsgrundlag: Orientering for et år siden om kommissionens overvejelser, hvor reaktionen ”vel nok” var en accept uden begej-string! På kredsmøderne, som blev afholdt i foråret 2000, var medlemmerne formentlig ikke bekendt med kommissionens overvejelser, og medlemmerne var i hvert fald ikke vi-dende om, at deres tilkendegivelser på dette møde var afgørende for Advokatrådets me-ning.

Betænkningen er først lige blevet fremsat, og som ovenfor nævnt vil et eventuelt forslag først blive fremsat i folketingssamlingen 2002/2003. Advokatrådet har – mig bekendt – frist for høringssvar til engang i efteråret 2001. Der er således rigelig tid – et halvt år – til at debattere forslaget og nå frem til den rigtige beslutning.
Jeg vil derfor opfordre Advokatsamfundet til – som tidligere i vigtige sager – at indkalde til et ”Globetrottermøde” – med deltagelse af formændene for de enkelte advokatforeninger – for at høre medlemmernes mening, eller som det mindste, at anmode de enkelte advokat-foreninger om at meddele deres stillingtagen til forslaget.
Jeg vil endvidere opfordre andre til gennem indlæg i Advokaten eller på anden måde at give deres mening til kende.
Det er en vigtig sag – og der er stadig tid til at kæmpe imod det forslag, som efter min me-ning vil få virkelig følelige konsekvenser for alle land-advokater.

P.S. Advokatforeningen i Helsinge kan i det hele tiltræde advokat Poul Erik Petersens synspunkter i ovennævnte indlæg og skal opfordre andre advokatforeninger til at gøre det samme.
Helsinge Advokatforening v/advokat K. Tønnes Hansen.