Advokaten 5 Den nye økonomi udfordrer advokaterne

Print Print
14-05-2001
Af Jon Sundbo, professor i erhvervsøkonomi på RUC
For advokatstanden udgør den nye økonomi både trusler og muligheder. For at udnytte mulighederne kræves dog en kompetenceudvikling: specialisering, så viden kan blive virkelig dybtgående, kombineret med et klientorienteret serviceelement og kompetencer i at opbygge indholdet i IT-servicen, skriver professor Jon Sundbo i denne artikel.

Den nye økonomi giver store muligheder for vækst til virksomhederne – men den stiller store udfordringer. Hvad er det for udfordringer?
Betegnelsen ny økonomi siger ikke i sig selv ret meget andet end, at verden har forandret sig. Hensigten med at fremføre en betegnelse som den nye økonomi er – trods dens vaghed – at fremhæve nogle aspekter, der er kernen i økonomisk vækst og virksomhedsudvikling. Der kan endvidere argumenteres for en sammenhæng i de elementer, som er puttet ind under betegnelsen. Denne sammenhæng angiver også, hvor de største muligheder – og udfordringer – ligger for virksomhederne.
Kernen i den nye økonomi kan opfattes som en produktionskæde, hvor industriprodukter, viden og service er blandet. Det er karakteristisk for dette produktionssystem, at grænserne mellem industri og service bliver flydende. I den nye økonomis produktionskæde er infor-mations- og kommunikationsteknologi (IT) central. IT er produktionsmaskineriet og derfor nødvendig. IT er måske nok en revolutionerende innovation, som giver helt nye betingelser for erhvervsdrift. Men produktionen af IT i sig selv giver kun en begrænset og kortvarig økonomisk vækst. Det gode ved IT er alt det, som den kan bruges til. En computer præste-rer ingen nytte i sig selv (udover for fabrikanten), men den kan bruges til noget nyttigt. IT er den nye økonomis produktionsmaskineri.

Viden er centralt
Viden fremhæves også som noget centralt i den nye økonomi. Det er rigtigt at i den nye økonomi er viden det vigtigste råmateriale. Men heller ikke viden præsterer noget nyttigt i sig selv. Viden skal bearbejdes til brug for at være nyttigt.
Produktionskæden ender imidlertid ved det nyttige, som vi kan kalde service. Markeds-transaktionerne er service.
Markedet kan opfattes sådan, at kunderne har et problem. De skal f.eks. transportere sig, investere deres pensionsmidler, male huset eller bliver syge. Problemet kan løses på forskel-lige måder. Det kræver ofte, at de får viden og også ofte, at der bliver gjort en indsats af professionelt servicepersonale. Varer indgår i en del af løsningsmåderne, men de vil ofte være forbundet med en eller anden form for service. En kundes transportbehov kan løses ved, at han køber en bil. Det kan måske også løses ved, at han leaser den eller tager toget. Han vil måske vælge at få trafikinformationer hver dag for at afgøre den bedste transport-form. Selv bilen bliver forbundet med oplevelse og service (f.eks. finansiering og vedlige-holdelse). Varer er kun ét element i problemløsningen eller oplevelsen. Derfor giver service som over-begreb en bedre forståelse af, hvad det er kunden vil have end varer. Det gælder også for business-to-business handel. Hvis f.eks. en restaurantkæde vil etablere sig i udlan-det, skal den indkøbe køkkenudstyr. Den har imidlertid ikke kun brug for at købe komfur, gryder og pander etc., men også for at få en rådgivning om udstyret opfylder miljø- og ar-bejdsmiljøkrav i det pågældende land, og hvad afskrivningsreglerne er.
Service bliver en metafor, som også rummer industriprodukter. Det er en samlet problem-løsnings- eller oplevelsespakke. Heri indgår ofte fysiske objekter – i den gamle økonomi kaldt varer. Det vigtige er imidlertid den samlede problemløsnings- og oplevelseskontekst, ikke den snævre funktion, som varen kan have. Viden er meget vigtig ved produktionen af service, men service omfatter også manuel service, som stadig er vigtig.
Man kan lave følgende model af den nye økonomis produktions- og værdikæde: IT – vi-den – service (inklusive fysiske objekter – varer).
IT er produktionsteknologien, viden råvaren og service – inklusive de fysiske objekter (va-rerne) – er produktet.

Kundens værdiforøgelse
Det er servicen, der giver kunden værdiforøgelse. Det løser hans problem. IT og viden er kun midler til at fremstille servicen. Det aktuelle fokus på den rå IT-hardware er en kortva-rig trend. Fokus vil i fremtiden blive på de serviceydelser, som IT’en er i stand til at levere kunden. Det vil blive den service, som kunderne kan bruge, og ikke hverken IT hardwaren eller den videnskabelige eller abstrakte viden, der ligger bag denne og bag serviceydelsen.
Innovation er vigtig i alle led af værdikæden. Informationsteknologien må udvikles hele tiden. Der må udvikles ny viden og nye måder at anvende viden på. Der må også udvikles nye materielle varer, nye services og nye måder at pakke services og eventuelt varer sam-men på. Da servicen er det vigtigste for kunden, bliver innovation i serviceydelse også på længere sigt det vigtigste og det, der kan give de udbydende virksomheder den største vær-diforøgelse.

Globaliseringen, som er en af de tendenser, der er fokuseret mest på i den nye økonomi, rammer alle tre led af produktionskæden. Hele flowet i produktionskæden bliver også glo-balt.
Den langsigtede udnyttelse af den nye økonomis muligheder stiller en række udfordringer til virksomhederne. Disse kan opsummeres således: Der skal være permanent innovation; det betyder at der skal skabes entreprenørskab, både inden for og uden for eksisterende virksomheder. Virksomhederne skal nå frem til serviceelementet. De skal afklare om de vil udvikle standardisering eller customisering. Og de skal endelig forholde sig til globaliserin-gen. Det vil sige, at de må søge globalt efter deres input-faktorer (viden, råvarer, arbejds-kraft m.v.), og de må overveje, om de vil sælge deres service globalt. Selvom de bliver på hjemmemarkedet, må de regne med at blive udsat for konkurrence fra udenlandske virk-somheder, også på områder, der hidtil har været uden sådan konkurrence.

Advokaten som serviceleverandør
Advokatbranchen oplever, som andre gamle professionelle brancher, en udvikling fra pro-fession til at være serviceleverandør. Kunderne definerer i højere grad problemet og løs-ningsvalget end advokaten ud fra professionelle normer. De professionelle grupper tager nye serviceydelser ind og grænsen mellem brancherne bliver mere flydende. Advokaterne udbyder ejendomsmægler-ydelser, tilfældige personer udbyder såvel advokat- som ejen-domsmægler-ydelser på Internettet. I sidste tilfælde er mængden af råvaren viden måske ikke så stor, men servicen er det. Det er umiddelbart til at finde en web-side, der er tillok-kende stillet op og man kan øjeblikkelig overskue prisen (hvis det er en god web-side). Al-ternativet er at ringe til en tilfældig advokat og allernådigst anmode om at blive stillet ind til ham – og få beskeden ”advokaten sidder i møde”. Til nogle juridiske serviceydelser er In-ternet-formen den bedste, og den må advokater indføre, hvis de ikke vil se andre løbe med denne del af markedet. Der er imidlertid andre juridiske serviceydelser, der kræver en stor videnbasis, hvis klienten skal have gavn af servicen. Denne viden skal dog bearbejdes, så klienten ”er med” og ikke føler at advokaten er en ”behandler”. Også i dette tilfælde kan advokaten have gavn af IT. En vis del af kommunikationen med klienten kan klares hurti-gere og bedre ved at sende e-mails o.l.
Advokaten kan også have gavn af IT-netværk til at indhente sin viden. Det kan f.eks. være fra andre juridisk sagkyndige, som har større viden på det pågældende felt, end han selv har. Derved kan der opstå produktionsnetværk med en arbejdsdeling mellem advokater.
Dette illustrerer at den nye økonomi udgør både trusler og muligheder, også for advokat-standen. Det kræver dog en kompetenceudvikling at udnytte mulighederne: specialisering, så viden kan blive virkelig dybtgående, kombineret med et klientorienteret serviceelement – og så selvfølgelig kompetencer i at opbygge indholdet i IT-servicen (f.eks. web-sider).

Jon Sundbo holder et oplæg om erhvervets fremtid på Det ordinære Advokatmøde i Århus.