Advokaten 4 ”Om vor ressort”

Print Print
09-04-2001
Leder

Af formand for Advokatrådet, Jon Stokholm

Justitsministeriet er vort ressortministerium. Derfor må – uanset Advokatsamfundets lov-fæstede og velbegrundede uafhængighed af Justitsministeriet – ministeriets forhold interes-sere os. Det gælder, selv om Erhvervsministeriet i sit arbejde med den nye økonomi og videnserhvervene i allerhøjeste grad gør sig overvejelser om advokaternes stilling i den sam-lede erhvervspolitik.
Et stærkt og velfungerende justitsministerium er en bedre og mere kvalificeret med- og modspiller for os i den politiske og juridiske debat end et ministerium, der ikke fungerer. En minister, der er villig til at lytte til vore synspunkter – ikke nødvendigvis til at følge dem – er mere værd for os, end en minister der ikke vil lytte. Beskæmmende er det, at Justitsmi-nisteriet i alle henseender nåede et lavpunkt, mens den politiske ledelse lå hos en advokat, og at genopbygningen af Justitsministeriet til det velfungerende ministerium, som det er i dag, er sket under ministre med økonomisk uddannelse. Et tegn på ministeriets genrejste prestige er det, at Kulturministeriet for nylig hentede sin nye departementschef blandt Justitsministeriets unge, kvindelige jurister.
Det er vanskeligt for Justitsministeriets område at tegne et billede af et ministerium, som har samme fart på som f.eks. Erhvervsministeriet; og de tænker heller ikke så mange ”sto-re” tanker, men det er vel strengt taget heller ikke et justitsministeriums opgave. Et justits-ministerium må ifølge sagens natur være mere konservativt end så mange andre ministerier, fordi retssikkerhed og kvalitet altid må være i højsædet. Lovgivning og retspleje tåler ikke at være genstand for (mislykkede) eksperimenter. I den forbindelse kan man nævne Justitsministeriets nye vejledning om kvalitet i lovtilblivelsen; en tanke ministeriet har taget til sig på trods af modstand i begyndelsen.
Ministeriets politik er nu meget åben med en hjemmeside, som indeholder megen information om, hvad der foregår. Med åben holdning til pressen markerer ministeriet sig som pa-rat til at tage en dialog med offentligheden om ressortområdets forhold. Det ligger på linie hermed, at Frank Jensen beredvilligt deltog som taler i vor konference om Advokatstandens Fremtid på Christiansborg, og at ministeriet deltager aktivt i overvejelserne om en fremadrettet og visionær reform af advokatfuldmægtiguddannelsen.
En væsentlig faktor i genrejsningen af ministeriet er det store – og ressourcekrævende – lovreformarbejde. Som den største og mest vidtrækkende reform må man nok starte med at nævne domstolsreformen gennemført på grundlag af Domstolsudvalgets betænkning. Der er her tale om en virkelig fundamental ændring af de vilkår, vore domstole har haft i meget lang tid; en ændring som rent faktisk har betydet, at ministeren har været fremsynet nok til at afgive magt for at imødekomme behovet for at synliggøre domstolenes uafhæn-gighed. I kølvandet på dette arbejde kommer så nu Strukturkommissionen med forslag til retskredsreform og Retsplejerådet med forslag til reform af instansfølgen. Den principielle ændring i domstolenes forhold følges nu op af en række vigtige, praktiske ændringer, som har til formål at modernisere domstolenes sagsbehandling og gøre dem mere tidssvarende.
Også på mere materielt betonede områder har vi set initiativer. Vigtigst er vel her straffuldbyrdelsesloven, der indeholder en afbalancering mellem samfundets krav om hårdere straf-fe og hensigtsmæssig afsoning og forebyggelse. Jeg vil også nævne Ægtefællepensionsud-valget og den nyligt nedsatte Arvelovskommission som emner, hvor der er taget hul på en reform af en vigtig lovgivning, der berører mange menneskers liv. Konkursområdet, erstatningsansvarslovgivningen og forsikringsaftalelovgivningen er sat på dagsordenen med henblik på fremtidige reformer. Hvad enten man kan lide det eller ej, er det nye forslag om godtgørelse for skuffede forventninger i og for sig ganske revolutionerende, fordi det re-præsenterer et brud med en meget lang tradition for behandlingen af erstatningsretlige krav.
Vi kan altså se, at Justitsministeriet på den ene side har formået at sætte mange store re-formarbejder i gang af stor samfundsmæssig betydning, men samtidig har evnet at bevare sin nødvendige rolle som det ministerium, der frem for noget tænker sig grundigt om, inden der pilles ved lovgivning af fundamental betydning for samfundet.
Der er i ministeriet en klar forståelse for, hvad det vil sige at have et af statsmagten uaf-hængigt samfund af advokater.
Advokaterne kan hver for sig og tilsammen være enige eller ikke enige i de materielle lov-ændringer, der er gennemført, eller standpunkter, Justitsministeriet indtager. Advokatrådet giver i sagens natur nogle af disse kritiske ord med på vejen, når retssikkerheden eller kvali-teten i lovtilblivelsen efter vor opfattelse gås for nær. Det vil vi blive ved med; thi som det hedder på forsiden af le Figaro: ”Sans la liberté de blâmer, il n’est point d’éloge flatteur.” Men der bør også være råd til at kippe med flaget, når der er grund dertil. Det være hermed gjort.