Advokaten 4 Når teori og praksis forenes

Print Print
09-04-2001
Af informationsrådgiver Louise Seest, sekretariatet
Kombinationen af arbejdet som advokat og udarbejdelsen af en ph.d.-afhandling kan tilføre advokatbranchen den værditilvækst, som er nødvendig i det danske videnssamfund.

I det nyfusionerede advokatfirma Dahl, Koch og Boll er der på kontoret i Herning mulighed for at kombinere advokatgerningen med et ph.d.-studium. Det sker i en tid, hvor en øget retlige regulering, kombineret med voksende krav fra ikke mindst erhvervslivet, gør netop ph.d.-studiet til den perfekte løsning, for de der både lyster den teoretiske fordybelse og den praktiske erfaring.
Det mener advokat Bent Ramskov og advokatfuldmægtig Titti Kopp – begge fra Dahl, Koch og Boll.
Da den 34-årige Bent Ramskov startede som advokatfuldmægtig i august 1994, havde han en stor interesse for skatteretten.
”Men da jeg startede med at beskæftige mig med et område, hvor specialiseringen nu engang har taget den fart, som den har, kunne jeg jo ikke bare sætte et skilt på døren om, at jeg vidste en masse om skatteret, og nu skulle alle bare komme til mig. Man ved jo først en del om skatteret, når man har haft en masse sager. Der kommer ingen sager, før du er god til det. Og hvis du kun bruger ti procent af din tid på skattesager, så bliver du ikke god til det. Min idé var egentlig at løfte mig selv inden for firmaet ved at bruge nogle år med rigtig meget tid på skatteretten,” siger Bent Ramskov.
Således påbegyndte Bent Ramskov den første september 1995 sin nu færdiggjorte ph.d.-afhandling: ”Intern selskabsomstrukturering”, om ændringerne af et selskab i relation aktionæroverenskomster og vedtægter, kapitaltilgang og kapitalafgang. Og den selskabsretlige synsvinkel koblet til de skatteretlige aspekter har da også givet Bent Ramskov det løft, som han ud fra sin ”egen personlige egoistiske interesse” havde håbet på. Ikke mindst fagligt har kontoret efterfølgende fået stor gavn af Bent Ramskovs teoretiske kompetencer. Sidste år skrev han ikke mindre end 8 artikler og afholdt 20 kurser, som blandt andet ”er en god måde at markedsføre sig selv på,” siger han.

Langsigtet investering
Bent Ramskov fik fuld opbakning fra partnerkredsen til at gennemføre sit ph.d.-studium. Han lavede således en aftale med henholdsvis kontoret og universitetet om at arbejde på deltid begge steder, og det var en ordning, der både økonomisk og arbejdsmæssigt fungere-de fint, påpeger han. Samtidig er han overbevist om, at den opbakning, han fik, er tæt på unik.
”Det er mit indtryk, at på mange andre kontorer er det fint, at man underviser og skriver artikler, så længe det ikke går ud over arbejdstiden – og man skal i hvert fald være på sit kontor mindst 50 timer om ugen. Og det er da en holdning at have, men den er i mine øjne meget kortsigtet. For den tid, jeg har brugt på min ph.d.-afhandling, kommer mange gange igen.”
Bent Ramskov mener, at det er et spørgsmål om, hvad der tilfører kontoret værditilvækst. Ikke bare i dag, men på lang sigt.
”Jeg er sikker på, at på mange af de store kontorer vil det i dag nærmest være diskvalifice-rende, hvis en ansat ønsker at bruge tid på en ph.d. Det er min subjektive holdning, at man i dag tænker alt for kortsigtet. Man bør ikke kun kigge på den omsætning, som ikke bliver genereret lige nu og her, men anlægge det langsigtede perspektiv. Hvis man gør det, så vil man jo klappe i hænderne, hvis der er en ansat, som får lyst til at skrive en ph.d. For det giver selvfølgelig en enorm værditilvækst og et større afkast, hvis man endelig skulle regne det ud på den måde.”
Bent Ramskov er sikker på, at der er mange, som har den samme holdning som han, men at de ikke kan komme igennem med den, fordi det er ”op ad bakke”.
”Så længe man fokuserer på indtjeningen nu og her, så sker der intet. Jeg tror, at det hænger sammen med, at advokatkontorernes store ejerkredse tilhører en ældre generation, som i høj grad tænker på, at der skal nogle kroner i kassen. Og selvom der er nogle unge, som har en anden holdning, har de jo ikke magten i firmaerne. Det tager alt for lang tid at ændre strukturen – og det er i virkeligheden en stor trussel for virksomhedstypen, at der sidder så mange, som skal være enige – for det er umuligt,” siger han.
Bent Ramskov understreger, at de der overvejer at kombinere advokatgerningen med en ph.d.-afhandling, bør gøre det inden de rigtigt er ”kørt i stilling” og travlt optaget af en masse klientkontakter.
”Og endelig gælder det, at hvis lysten ikke er der, så er det jo dødsdømt på forhånd. Det er som bekendt lysten, der driver værket.”

God kombination
Netop lysten til at kombinere praksis og teori er også den 27-årige advokatfuldmægtig Titti Kopps drivkraft.
Hun har dog valgt en anden indgangsvinkel end Peter Ramskov, idet hun just efter kandidateksamen i 1999 påbegyndte ph.d.-studiet på Aarhus Universitet. Det gjorde hun, fordi hun gennem jurastudiets overbygning synes, at miljøretten var utrolig spændende. Og da hun aldrig har været studietræt og nu var inde i den teoretiske verden, var det naturligt for hende at fortsætte. Den første februar i år blev hun imidlertid også ansat som advokatfuldmægtig på deltid, og fik samtidig dispensation fra Aarhus Universitet til at strække det sidste halvandet år af ph.d.-studiet over tre år.
”Jeg har altid haft en opfattelse af, at advokatjobbet er meget spændende. Da jeg hoppede direkte fra studiet og i gang med en ph.d., begyndte det at trække i mig, og jeg synes, at det kunne være spændende også at få en praktisk indgangsvinkel til arbejdet med afhandlingen.
Jeg begyndte derfor at undersøge mulighederne for at lave en kombineret ordning. For jeg synes, at det kan være meget inspirerende, men også være med til at skære nogle kanter af afhandlingen, som måske er meget teoretiske, og gøre det lidt mere erhvervsrelevant og praktisk. Jeg tror, at det kan hjælpe en meget i arbejdet med den teoretiske afhandling, at man også har noget praktisk erfaring. Det var lysten til at arbejde med nogle sager af kød og blod, få noget kontakt og bruge min viden i praksis, der lokkede.”
Titti Kopp erkender, at det kan være meget hårdt at være inde i to uddannelsesforløb, men er samtidig ikke i tvivl om, at det er utrolig givtigt.
”Du får den tid til at fordybe dig i teoretiske problemstillinger, som mange praktikere sav-ner, samtidig med at du får det praktiske input, som teoretikere tit mangler. Jeg tror også, at selvom det er på halv tid begge steder, så har det en afsmittende effekt på begge forløb. Det spiller godt sammen for alle parter i den sidste ende,” siger hun.
Titti Kopp skriver om råstoffer og havbundsmateriale med fokus på indvinding, nyttiggørelse og bortskaffelse. Og det er da også firmaets overordnede mål, at hun skal arbejde med miljøret og landboret, fortæller hun.
”Jeg får så mange sager, som de nu kan give mig, og jeg lærer jo noget hver gang, hvilket bidrager til, at jeg får et endnu større kendskab til mit område.”

Stor frihed
Titti Kopp arbejder efter et princip om hele dage. Hele dage på kontoret og hele dage til at sidde på universitetet med afhandlingen.
”Hvis du skal have tid til at sætte dig ned og tænke en tankerække igennem i forbindelse med afhandlingen, så er det meget vigtigt, at du sætter dig ned en hel dag og arbejder med en problemstilling. Det kan du ikke gøre på en halv dag.”
De dage, hvor hun ikke er på kontoret, bliver der så, ligesom det var tilfældet for Bent Ramskov, trukket 18 procent i løn. Og i sidste ende af ph.d.-forløbet har kontoret lovet hende store frihedsgrader til at samle trådene og få overblikket.
”Jeg er meget positiv over, at det ikke er svært at genoptage tråden efter de dage, hvor jeg ikke har arbejdet med afhandlingen. Og kombinationen kan også give mere lyst til at skulle i gang med det andet. Nu har jeg jo ikke så meget erfaring med det, men indtil videre synes jeg, at det har fungeret utrolig fint,” siger hun.
Samtidig nyder Titti Kopp den frihed, hun har de dage, hvor hun arbejder med afhandlin-gen. Men begge stillinger har deres fordele.
”De sager jeg får ind som advokatfuldmægtig er utrolig afvekslende. Du har et forløb med nogle juridiske problemstillinger, afslutter sagen og lærer utrolig meget af det. Arbejdet med afhandlingen har den fordel, at du arbejder med et stort kompleks, som har en meget lang tidshorisont. Det er et arbejde, der kræver, at du kan holde fokus i meget lang tid. Du skal ikke være en utålmodig type. Du skal have stor selvdisciplin.”
Titti Kopp er sikker på, at det er advokat, hun vil være. Samtidig er hun ikke i tvivl om, at netop advokater, som også har en stor teoretisk viden er et gode, der skal mere fokus på.
”Jeg vil gerne opfordre til et øget samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne, for jeg tror, at det er vejen frem og noget som kan trække flere til både advokatbranchen og til universiteterne. Det giver de pågældende en mere fleksibel hverdag og gør dem bedre til deres arbejde,” vurderer hun.
Advokatrådet er i øjeblikket i dialog med Aarhus Universitet om etableringen af en erhvervsforskeruddannelse, som bygger på en kombinationsansættelse på henholdsvis uni-versitet og advokatkontor. Disse ph.d.-projekter vil angå emner, som advokatkontorerne fastlægger i samarbejde.