Advokaten 4 Modernisering af forsikringsdækningen for advokater

Print Print
09-04-2001
Af formand for Advokatrådets Klientkontoudvalg og Erstatningsudvalg, advokat Jesper Lett.

Advokatens pligt til at tegne ansvarsforsikring fremgår af vedtægten for Advokatsamfundet. Den eneste sanktionsmulighed over for en advokat, der ikke tegner en ansvarsforsikring, er formentlig, at Advokatsamfundet kan sætte den pågældende advokat i særskilt bidrag til Erstatningsfonden, jf. vedtægtens 44, stk. 5.
Erstatningsfonden (som ikke er en selvstændig fond) kan efter et frit skøn beslutte at udbetale erstatning til klienter, enten som følge af at advokaten har misbrugt rådigheden over deres midler (A-afdelingen), eller som følge af at advokaten har begået ansvarspådragende fejl, der ikke er dækket af ansvarsforsikring. (B-afdelingen)
Med den nuværende ordning kan en advokat således om end mod forhøjet bidrag til Er-statningsfonden drive sin forretning i håb om, at Erstatningsfonden vil dække de skader, han måtte forvolde.
I det moderne samfund må det efter min opfattelse anses for grundlæggende, at også advo-kater har en egentlig pligt til at tegne en ansvarsforsikring forstået på den måde, at Ansvars-forsikringen bør have en vis størrelse f.eks. dækning på kr. 2 millioner, og således at der er grænser for, hvor stor selvrisikoen må være i hvert fald i relation til klienten. I et moderne samfund er det ikke rimeligt, at enkelte advokater kan drive deres advokatforretning uden forsikring i håb om, at de andre advokater via deres tilskud til Erstatningsfonden betaler for hans ansvarspådragende fejl. Det er navnlig ikke acceptabelt for klienten, som det sikkert vil komme bag på, hvis ikke der er tegnet en forsikring. Det er dog også langt den overvejende del af landets advokater, der har tegnet ansvarsforsikring, men nu og da sker det, at en advokat driver virksomhed uden ansvarsforsikring.
For så vidt angår advokaternes adgang til at have betroede midler fra klienterne, er det efterhånden blevet almindeligt at afdække risikoen for misbrug med en forsikring. Dette gælder f.eks. for kuratorer (konkursboer) og bobestyrere (dødsboer).
Selvom Advokatsamfundet naturligvis udøver et intensivt tilsyn med advokaternes omgang med de betroede midler, er det dog ikke muligt via den vej at opstille et ubrydeligt værn imod misbrug. Derfor har man haft Erstatningsfondens A-afdeling. En mere moderne og for klienterne bedre ordning er dog en forsikringsordning, der på samme måde som an-svarsforsikring, har den fordel, at erstatning ikke ydes efter et skøn, men derimod sikrer klienten erstatning i påkommende tilfælde.
Advokatrådet har derfor udarbejdet forslag til modernisering af reglerne om ansvarsforsik-ring og reglerne om sikring af klientkontomidlerne, så reglerne bliver mere tidssvarende og samtidig yder en større sikkerhed for klienterne. Det, der tænkes indført, er følgende:

Lovpligtig ansvarsforsikring
Forslaget er en helhedsløsning, som indebærer, at advokatansvarsforsikringen gøres lovpligtig i modsætning til den gældende ordning, hvor pligten til at tegne forsikring alene følger af Advokatsamfundets vedtægt. Det skal således være en betingelse for at opnå beskikkelse, at advokaten har tegnet ansvarsforsikring, og beskikkelsen skal bortfalde, såfremt forsikringsdækningen bortfalder. Endvidere skal forsikringsdækningen udvides til også at omfatte grov uagtsomhed, hvorved den lovpligtige ansvarsforsikring kommer til at dække de erstatningskrav, som i dag er omfattet af Erstatningsfondens B-afdeling.
Ansvarsforsikringens dækning pr. advokat skal udgøre 2 millioner med en indeksregulering tilknyttet. For advokatvirksomheder, som omfatter 10 advokater eller flere, skal forsikringsdækningen minimum udgøre 20 millioner.
Selvrisikoen skal begrænses, så den maksimalt kan udgøre 5 % af forsikringssummen og beløbsmæssigt maksimalt 50.000 kr. Dette vil forhindre, at forsikringen kan udhules ved, at enkelte advokater aftaler en stor selvrisiko med forsikringsselskabet. Den anførte grænse for selvrisiko, er maksimumgrænsen for, hvad advokaten alene må hæfte for over for ska-delidte. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at advokaten aftaler en højere selvrisiko med forsikringsselskabet, hvis blot forsikringsselskabet forpligter sig til at hæfte over for skadelidte med mulighed for regres over for advokaten.

Lovpligtig kautionsforsikring
Forslaget indebærer, at der indføres en lovpligtig garantiordning, som skal dække uretmæssig brug af betroede midler, det vil sige de erstatningskrav, som i dag er omfattet af Erstatningsfondens A-afdeling. På samme måde som for ansvarsforsikringen skal det være en betingelse for at opnå beskikkelse, at advokaten er omfattet af en garanti, og beskikkelsen skal bortfalde, såfremt advokaten ophører med at være dækket af en garanti.
Garantisummen skal udgøre mindst 2,5 millioner pr. advokat. For advokatvirksomheder, som omfatter 10 advokater eller flere, skal garantisummen udgøre mindst 25 millioner.

Puljedækning
Da advokatens beskikkelse skal bortfalde umiddelbart som følge af manglende forsikrings- og garantidækning, er det hensigten at indføre en puljeordning, hvor advokater, som af én eller anden grund ikke kan opnå den lovpligtige manglende ansvarsforsikring og/eller kautionsforsikring på sædvanlig vis, har mulighed for at tegne forsikring mod betaling af en forhøjet præmie i en periode på op til 24 måneder. Herved sikres det, at advokaten har en reel mulighed for at afklare de forhold, som har ført til, at advokaten ikke har kunnet tegne forsikring.
Ved at gøre ansvarsforsikring og garantiordning lovpligtig som skitseret undgås det, at advokater kan drive advokatvirksomhed uden forsikringsdækning/garantisikring. Ordningen med kombineret ansvarsforsikring og garantiordning med dertil hørende forsikringsbetin-gelser vil endvidere skabe større retssikkerhed, da erstatningssøgende vil have mulighed for at opnå erstatning efter nærmere forudbestemte kriterier og mulighed for ad domstolsvej at få prøvet om betingelserne for at få udbetalt forsikring er opfyldt.