Advokaten 12 Advokaten i informationssamfundet

Print Print
18-12-2001

Lad forretningsstrategien være styrende for anvendelsen af IT. Dette var budskabet fra professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen på seminaret ”Advokaten i informationssamfundet”.

Advokatsamfundet afholdt den 13. november 2001 seminaret ”Advokaten i Informationssamfundet” på Schæffergården, som opfølgning på den idekonkurrence, Advokatsamfundet sidste efterår udskrev. Mange advokater fandt vej til seminaret for at høre mere om emnet, som de tydeligvis fandt aktuelt og meget interessant. Dagen bød på mange spændende indlæg – ikke  mindst fra mange af dem, der havde deltaget i konkurrencen.

Mads Bryde Andersen indledte seminaret med at tale om de udfordringer advokaten møder og bliver nødt til at forholde sig til i informationssamfundet og lagde ud med at ridse strukturen op i advokatbranchen, som den efter hans opfattelse ser ud i dag.

Det danske advokatmiljø, især i København, er i dag blevet centreret om en håndfuld større advokatkontorer, som i modsætning til, hvad man så for bare 20-25 år siden, før Mads Bryde Andersen selv forlod advokatgerningen til fordel for universitetsgerningen, kun i begrænset omfang er kendt i kraft af enkeltpersoners tilknytning til kontoret. I dag får de enkelte advokaters personligheder ikke den betydning for firmaerne de tidligere gjorde, hvilket er væsentligt at holde for øje, når man skal diskutere advokatbranchens udviklingsmuligheder.

Som Mads Bryde Andersen ser branchen kan den opdeles i tre hovedgrupper: ”Megakontoret”, ”Alt-mulig-kontoret” og ”Retshjælpskontoret”.

Megakontoret er kendetegnet ved at være en internationalt orienteret virksomhed med mange partnere og med flere hundrede medarbejdere men uden en fremtrædende markant personlighed, der tegner kontoret i offentlighedens bevidsthed.

Alt-mulig-kontoret er oftest et stort københavnerkontor med en profilering og struktur, som man typisk så for 20 år siden og med 10-20 medarbejdere. Disse kontorer har vanskeligt ved at opretholde en selvstændig profil og slår sig ofte sammen i kæder med fælles stabsfunktioner.

Retshjælpskontoret har omkring 5-15 partnere, hvoraf en del enten helt eller delvis er beskæftiget med beneficerede sager. Kontoret har typisk en fast gruppe af større klienter eller sagsområder, eksempelvis en fagforening eller ejendomsadministration. En til to af kontorets advokater vil ofte på markant vis gøre sig gældende i medierne.

Opdelingen i denne struktur rejser en række spørgsmål, der er interessante, når man skal forsøge at se på, hvilke kontorer der vil være i stand til at overleve i de næste 20 år.

Hvorfor er strukturen blevet som den er?                                                                                                                                                                                                En del af forklaringen skal nok findes i ændringerne hos advokatkontorernes klienter. Ændringer der er kommet bl.a. som følge af den stigende internationalisering. Den personlige kontakt bliver i mange sager af stadig mindre betydning ikke alene for forholdet mellem advokat og klient men også for, hvorledes klienterne i første omgang vælger advokat.

Herudover har konkurrencen fra andre brancher og de strukturelle ændringer, der er sket især hos revisorerne, haft betydning for udviklingen. Når revisorerne fusionerede i så stort omfang som de gjorde, var det den teknologiske udvikling, der var årsagen, men i takt med de rationaliseringsgevinster, der fulgte hermed, formåede branchen samtidig at opbygge nye forretningsområder, f.eks. årlige sikkerhedscheck af virksomhedens IT-systemer.

 Advokaternes brug af IT                                                                                                                                                                                                                 Advokaterne er generelt gode til at bruge det IT, som de har brug for, og som er nødvendigt i dagens samfund. Udfordringen for advokatvirksomhederne ligger i, at hver enkelt virksomhed skal gøre sig klart, hvilken forretningsstrategi virksomheden skal have for de kommende år og hvilken teknologi, der er nødvendig for at kunne realisere de mål, der lægges fast ved den pågældende strategi.

Investeringerne i ny teknologi kan således eksempelvis ud fra et befæstningsstrategisk perspektiv – dvs. i vidt omfang gør som man altid har gjort. Teknologianvendelsen vil i denne situation i høj grad være styret af, hvad klienterne vil. Udfordringerne i de kommende år er formentlig at finde i relation til domstolene og deres anvendelse af ny teknologi og disse udfordringer mødes mest hensigtsmæssigt gennem de fælles tiltag over for domstolene.

Såfremt man ønsker en ekspansiv strategi må man se på, hvordan man som advokat kan påvirke de ydelser, der ligger tæt op ad kerneprodukterne eksempelvis i forhold til ejendomsmæglere, banker mv., og hvad der særligt kan gøres for at vise, at det er en advokat, der er ansvarlig for ydelsen, og hvilke fordele dette indebærer.

Advokaterne må her lære at profilere sig og fokusere på advokatydelsen. I denne forbindelse må advokaterne også gøre sig klart, at der er et skarpt skel mellem standardydelser og specialisering. Standardydelserne bør være helt eller tilnærmelsesvis gratis, idet der reelt ikke længere kan konkurreres på disse ydelser.

Efter Mads Bryde Andersens indlæg udspandt sig en del diskussion hvorefter projektleder Niels Ehrenreich fra virksomheden Ziirsen & Co. havde lejlighed til at redegøre for resultaterne af den undersøgelse Advokatsamfundet har iværksat om  erhvervsvirksomheders krav og forventninger til advokatydelser via e-business. Den endelige rapport er tilgængelig for alle på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.

Eftermiddagens program blev indledt af advokat Pia Deleuran, der havde lejlighed til at aktivere forsamlingen i forbindelse med hendes præsentation af den tankevækkende fotocollage, hun havde udarbejdet som konkurrencebidrag sammen med fotograf Sisse Jarner. Herudover var der også spændende indlæg fra i alt otte af konkurrencedeltagerne, der bl.a. talte om og med forsamlingen diskuterede nye teknologier og arbejdsbetingelser samt nye værktøjer og tjenester. En del af konkurrencebidragene er ligeledes tilgængelige på Advokatsamfundets hjemmeside.

I forbindelse med afslutningen af dagens program havde Mads Bryde Andersen lejlighed til på dommerkomiteens og Advokatsamfundets vegne at takke Margot og Thorvald Dreyers Fond, der ved en generøs donation havde muliggjort afviklingen af såvel konkurrencen som seminaret.                  DTH og HBO