Advokaten 6

Print Print
25-08-2016

 

Markant flere korte høringsfrister
Mere end en tredjedel af 190 lovforslag, som blev sendt i høring i folketingsåret 2015 til 2016, overholder ikke den høringsfrist på mindst fire uger, som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen anbefaler. Det viser en ny, stor undersøgelse, som Advokatsamfundet har gennemført og offentliggjort i juni.
Undersøgelsen vækker alvorlig bekymring hos generalsekretær Torben Jensen. For undersøgelsen viser samtidig, at høringsfristen i ni procent af lovforslagene var helt nede på syv dage eller mindre. Og i knap fem procent af høringssagerne er lovforslaget først sendt i høring samtidig med eller efter fremsættelsen for Folketinget – hertil kommer, at fristen i disse sager også har været kort, nemlig mellem to og 17 dage. Det er sket på trods af, at det ifølge en beretning fra Folketingets Udvalg for Forretningsorden fra 2007 bør tilstræbes, at lovforslag er i høring i ikke under fire uger. Og ifølge Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet bør der foretages høring over lovudkast – medmindre lovforslaget for eksempel bygger på en betænkning, der har været i høring, eller tidsmæssige grunde er til hinder for det. Høringen bør så vidt muligt gennemføres før fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget.

Lettere og hurtigere at få udleveret personer på tværs af EU-grænser
Efter indførelsen af arrestordren er antallet af udleveringer i EU steget markant. En opgørelse fra EU viser, at tallene foreløbigt toppede i 2009 med knap 16.000 udfærdigede arrestordrer og overgivelse af knap 5.000 personer. I de senere år har tallet været lidt faldende. De tilsvarende tal for 2013 var henholdsvis cirka 13.000 og cirka 3.500.
Samtidig er sagsbehandlingstiden reduceret. Mens det tidligere var normalt med månedlange eller endog årelange processer vedrørende udlevering, finder overgivelser i EU i dag ofte sted inden for to, tre uger, hvis den eftersøgte person giver sit samtykke. Uden samtykke klares det normalt inden for et par måneder.
Justitsministeriet har siden 2006 ført statistik over udleveringer som følge af arrestordren. Tallet af udleverede fra Danmark svinger en del. I 2007 var tallet relativt lavt – 14 personer – men tendensen synes stigende. I 2014 var det 59 personer. Andelen af danske statsborgere er lille og udgør samlet set cirka 30 i perioden 2006-2014.

Læs professor Thomas Elholms analyse i Advokaten, hvor han gør status over, hvordan retsudviklingen vedrørende udlevering af personer til strafforfølgning har udviklet sig i EU.

Læs Advokaten på Advokatsamfundet.dk.