Advokaten 1

Print Print
29-01-2013

I dette nummer af Advokaten kan du blandt andet læse om

Stoledans i retspsykiatrien
Retspsykiatrien er presset. Det betyder, at behandlingsdømte risikerer at blive sluset for hurtigt ud i ambulant behandling, som ikke er lige så effektiv som en indlæggelse. Det har konsekvenser for retssikkerheden både for patienterne, borgerne og advokaterne, mener formanden for Advokatsamfundets Strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse.

Lov og ret skal være almen dannelse
Medierne bugner med alt fra kriminalmagasiner på TV til politiets døgnrapporter i den lokale avis. Men hvad foregår der egentlig, når staten straffer borgeren? Hvad har Grundloven at gøre med en enkelt lille forseelse? Og hvorfor er magten tredelt i det danske retssamfund? Det er nogle af de spørgsmål gymnasieelever over hele landet nu har mulighed for at arbejde med, når der er samfundsfag på skoleskemaet. Advokatrådet står bag et nyt undervisningsmateriale, og advokater fra hele landet giver en håndsrækning i undervisningen. 

Tema om mediation
Mediation har i adskillige år været en integreret del af konfliktløsning i USA og i England og indgår som en del af parternes og deres advokaters overvejelser, når der er opstået en konflikt. Det er den generelle erfaring over hele verden, at cirka 70 procent af alle påbegyndte mediationer ender med en forhandlingsløsning og dermed et forlig. Alligevel halter vi langt bagefter i Danmark. For mediatorer er det genstand for stadig undren, at danskerne ikke har taget mediationen til sig, som den helt åbenlyse konfliktløsningsmetode, der er både hurtigere, bedre og billigere.

Læs Advokaten 1 her