Advokatsamfundets logo
Advokatsamfundets Nyhedsbrev
26-10-2015
Nr. 12/2015

Advokatsamfundets Nyhedsbrev


DET SKER I ADVOKATSAMFUNDET

Advokat vandt sag i Højesteret om tavshedspligt med Advokatrådets bistand

Højesteret afsagde den 7. oktober 2015 kendelse i en dødsboskiftesag, hvor skifteretten og Østre Landsret havde pålagt en advokat at afgive forklaring.

Sagen omhandlede ca. 9 millioner kroner i kontanter, som afdøde ifølge et brev udfærdiget af afdødes advokat havde foræret til velgørende organisationer. Boet ønskede at afhøre advokaten om sit eventuelle kendskab til, hvor formuen var blevet af samt omstændighederne omkring brevet. Såvel skifteretten som Østre Landsret pålagde advokaten at afgive forklaring.

Advokatrådet bistod med opnåelse af 3. instansbevilling og indtrådte i sagen for Højesteret som biintervenient.

I kendelsen lægger Højesteret til grund, at der ikke var grundlag for at antage, at afdøde ville have givet advokaten tilladelse til at afgive forklaring, og at Højesteret havde mulighed for at pålægge advokaten at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 170, stk. 2, 1. pkt. Kendelsen lyder herefter som følger:

”Efter retsplejelovens § 170, stk. 2 kan vidneforklaring pålægges, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til, at forklaring afkræves.

Højesteret finder, at sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet ikke berettiger til, at der afkræves forklaring af [advokaten]. Højesteret har herved lagt særlig vægt på, at der er tale om advokatrådgivning i en sag af personlig karakter.

Højesteret finder herefter, at [advokaten] ikke skal pålægges at afgive vidneforklaring i sagen.”

 

Advokatrådets debatarrangement: Hokus pokus – du er rask!

Der er meget på spil, når kommuner træffer afgørelser om en borgers ret til for eksempel hjemmehjælp, førtidspension eller om hjælp til alvorlig sygdom.

Selv om rekursmyndigheden omgør en fjerdedel af klagerne til borgerens fordel, får borgeren sjældent kompensation for det uberettigede afslag. Samtidig opnår kommunen en økonomisk besparelse i de 8-12 måneder klagesagen står på.

Spørgsmålet er, om hverdagen med hårde økonomiske prioriteringer bliver medvirkende til kommunernes grænsesøgende afgørelsespolitik? Og hvad skal der til, for at forbedre borgerens retssikkerhed i mødet med forvaltningen?

Advokatrådet inviterer politikere, eksperter og andre interesserede til debat om emnet torsdag den 19. november klokken 16 til 19:00 i Kronprinsessegade 28, København K.

Der er et begrænset antal pladser – tilmeld dig derfor på tilmelding@advokatsamfundet.dk senest 5. november 2015.

Læs Advokatrådets rapport Retssikkerhed i forvaltningen her

Læs temaet om retssikkerhed i forvaltningen i Advokaten 1 - 2015  

 

Retssikkerhed i forvaltningen: Er domstolene for systemvenlige?

Det er kun en lille del af den samlede mængde af forvaltningspraksis, som ender ved domstolene. Hvis der overhovedet bliver en retssag, ender det ofte med, at myndigheden frifindes, fordi domstolene vælger at give lang snor og gå udenom at prøve forvaltningsskønnet.

Det skriver Michael Gøtze, professor, ph.d., Københavns Universitet i Advokaten, hvor der i det ny nummer er et stort fagligt tema om retssikkerhed i forvaltningen.

Tankegangen bag den faste formel i domspræmisser om, at “der er ikke grundlag for at tilsidesætte det af sagsøgte udøvede skøn”, kan dog diskuteres. Er det et egnet filter at se realiteterne igennem eller er det for systemvenlig en tilgang? Hvis aktivt grænsesøgende myndigheder på forhånd ved, at domstolene vil vige uden om det skønsmæssige, er der ikke meget retssikkerhed at hente hos domstolene for borgeren, skriver professoren.

Læs temaet om retssikkerhed i forvaltningen i det nyeste nummer af Advokaten  

 

Overblik over EU-retsforbeholdet

”Argumentationen for at fravælge retsakterne varierer – ved nogle siger man, at det ville være for dyrt, og ved andre at dansk ret allerede omfatter det, som retsakten forpligter medlemsstaterne til at gøre”.

Sådan lyder det fra lektor på Syddanske Universitet og medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg.

”Én ting, vi i Strafferetsudvalget har beskæftiget os med, er tolkeproblematikken. Den danske praksis er efter vores mening problematisk, og vi har for eksempel ikke et tilstrækkeligt system, der sikrer kvaliteten af tolkningen. Direktivet om retten til tolke- og oversættelsesbistand går på nogle punkter videre end det, vi har i Danmark, og det indeholder nogle elementer, som ville styrke den mistænktes retssikkerhed. Tilsvarende er der et andet direktiv, aftaleparterne har fravalgt, som styrker retten til advokatbistand særlig i forbindelse med den europæiske arrestordre”, siger Birgit Feldtmann.

Læs mere om EU-Retsforbeholdet i det nyeste nummer af Advokaten

 

Husk, at Advokatsamfundets Videndatabase løbende bliver opdateret med ny praksis om god advokatskik!

Kendelse af 27. februar 2015 (sag 2014-2473): I strid med god advokatskik at begære udsættelse ved fogedretten på baggrund af et ugyldigt påkrav

Påkravet, som advokaten på vegne af udlejer sendte til lejer, indeholdte poster om såvel manglende betaling af depositum og af forbrug, samt et påkravsgebyr. Der var imidlertid ikke enighed mellem parterne om opgørelsen af forbruget, og spørgsmålet var indbragt for Huslejenævnet.

Opgørelsen af forbrug kunne således ikke danne grundlag for ophævelse af lejemålet, og advokaten havde ved at begære udsættelsesforretning ved fogedretten på baggrund af det fejlbehæftede påkrav tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Det forhold, at kravet om betaling af forbrug ikke var medtaget i selve ophævelsesskrivelsen kunne ikke føre til et andet resultat.

Læs mere i Advokatsamfundets Vidensdatabase

 

Advokatnævnet: Ny kendelse om frist for efteruddannelse

Advokatnævnet har i oktober 2015 afsagt en kendelse over en advokat om efteruddannelse.

Advokaten havde i sin indberetning af obligatorisk efteruddannelse til Advokatrådet medtaget efteruddannelse, som var gennemført efter afslutningen af efteruddannelsesperioden, men inden indberetningsfristens udløb. Advokaten havde således medregnet efteruddannelse, som ikke var gennemført i efteruddannelsesperioden til trods for, at advokaten skriftligt af Advokatrådets sekretariat var orienteret om, at advokaten alene måtte indberette efteruddannelse gennemført inden for efteruddannelsesperioden.

Advokatnævnet sanktionerede advokaten med en bøde på 10.000 kr. for den manglende efteruddannelse. Det blev tillagt skærpende betydning, at advokaten overfor Advokatrådet havde afgivet urigtige oplysninger om antallet af de gennemførte efteruddannelseslektioner.

Fristen for at indbringe afgørelsen for byretten er endnu ikke udløbet.

Læs mere om efteruddannelse her

   

Den gode og stabile udvikling i Advokatnævnet fortsætter

Sagsbehandlingstiden i Advokatnævnet er fortsat under de seks måneder, som i nævnets forretningsorden er opstillet som den tilsigtede gennemsnitlige sagsbehandlingstid, og der afsluttes fortsat flere sager end der kommer ind.

I september 2015 modtog Advokatnævnet således 114 nye klager og genoptagelsessager. I samme periode er der afsluttet 124 sager.

Antallet af verserende sager udgjorde ved udgangen af september måned 510 sager.

 

DET SKER VED DOMSTOLENE M.FL.

Domstolene: Digitalisering af civile sager

På domstol.dk informerer domstolene nu om den forestående digitalisering af civile sager.

Som advokat kan man opleve ændringer i sagsbehandlingen allerede fra årsskiftet, hvor det forventes, at et nyt lovforslag, som er under behandling i Folketinget, træder i kraft. I første omgang er det dog kun relevant for sager ved Retten i Horsens og ved Vestre Landsret, som deltager i pilotafprøvningen af det nye system i første halvår 2016.

Advokatsamfundet følger digitaliseringen af civile sager tæt og samarbejder med Domstolsstyrelsen og Danske Advokater om at informere relevante parter løbende om processen, således at det sikres, at alle, der beskæftiger sig med civile sager ved retterne, er forberedt bedst muligt på at tage den nye teknologi i brug.

Læs mere på domstol.dk 

   

Evaluering af forsøgsordningen med adgangskontrol

Advokatsamfundet deltager den 20. november 2015 sammen med Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Danske Advokater i et evalueringsmøde med Domstolsstyrelsen, retspræsidenterne for de fem involverede byretter samt Dommerforeningen, hvor de foreløbige erfaringer med forsøgsordningen vil blive drøftet.

Den 1-årige forsøgsordning med adgangskontrol i retsbygningerne kører ved Københavns Byret, Retten på Frederiksberg, Retten i Glostrup, Retten i Aarhus og Retten i Aalborg. Advokatsamfundet hører gerne om advokaters erfaringer med adgangskontrollen, som kan være nyttige at viderebringe til de relevante embeder på det nævnte evalueringsmøde.

Oplysninger om erfaringer med adgangskontrollen kan sendes pr. mail til chefkonsulent Marie Green, Advokatsamfundet (mgr@advokatsamfundet.dk) så vidt muligt senest den 16. november 2015.

  

Vejledning om sagsomkostninger

Vestre Landsret har udarbejdet et notat om vejledende udgangspunkter for afgørelser om sagsomkostninger. Notatet er tænkt som basis­materiale, når der skal træffes afgø­relse om sagsomkostninger, da sagsomkostningsafgørelser træffes efter en konkret og nuanceret vurdering på grundlag af de vejledende satser fra landsretspræsiden­terne.

Notatet er blevet til efter en drøftelse på et plenarmøde i landsretten.

Læs notatet her

Læs landsdommer Svend Bjerg Hansens artikel i Advokaten om sagsomkostninger her

 

IMR: Behov for mere præcise retningslinjer for brug af peberspray

Institut for Menneskerettigheder er udkommet med en ny rapport om politiets brug af peberspray. Rapporten er den første større undersøgelse, siden politiet i 2008 fik tilladelse til at bruge peberspray.

I rapporten påpeger Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at der er behov for mere præcise retningslinjer for, hvor og hvornår politiet må bruge peberspray.

”Vores undersøgelse tyder på, at politiet anser peberspray for mindre indgribende end at bruge håndkraft eller greb, men det stemmer ikke overens med opfattelsen hos andre myndigheder eller med den nuværende regulering af peberspray. Derfor bør politiet revurdere deres opfattelse af, hvor alvorligt et magtmiddel peberspray er,” siger rapportens ene forfatter Lisbeth Garly Andersen, specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder.

Læs IMR’s statusrapport på magtanvendelse

 

DET SKER INTERNATIONALT

FIDE konference i Ungarn

Sæt kryds i kalenderen den 18. til 21. maj 2016 allerede nu. Det Ungarnske Advokatsamfund inviterer nemlig til FIDE (Fédération Internationale pour le Droit Européen) kongres i Budapest. Konferencen gør det muligt at netværke med kolleger fra hel Europa, og arrangørerne lover, at programmet bliver bredt sammensat af en række aktuelle emner.

Læs mere om FIDE 2016 her

Se invitation til advokater i Danmark og læs mere om konferencen her

 

Med venlig hilsen

Torben Jensen

Generalsekretær