Advokatsamfundets logo
Advokatsamfundets Nyhedsbrev
28-03-2014
Nr. 3/2014

Advokatsamfundets Nyhedsbrev


Det sker i Advokatsamfundet


Halvering af antallet af verserende klagesager i Advokatnævnet
Gennem en målrettet indsats og hård prioritering af ressourcerne er det lykkedes Advokatnævnets sekretariat at halvere antallet af verserende klagesager siden foråret 2012, hvor antallet af sager var på sit højeste.
- Vi har nu under 900 verserende klagesager, hvoraf en betydelig del er i partshøringsfasen og derfor ikke kan afgøres nu. Endvidere nedbringer vi måned for måned antallet af verserende sager yderligere, siger Advokatnævnets sekretariatschef Nicolai Pii.
Advokatnævnets sekretariat har i samarbejde med nævnet fastsat en målsætning om, at antallet af verserende klagesager i løbet af første halvår 2014 nedbringes med yderligere 300 sager, således at det samlede antal sager vil være på højst 600 sager. Når dette mål er nået, vil antallet af verserende sager i sekretariatet igen være acceptabelt, og oprydningen efter den ophobning af sager, der fandt sted i 2010-2011, vil være afsluttet. Med højst 600 verserende sager skulle det alt andet lige være muligt fremadrettet at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til nævnets målsætning på seks måneder.

Advokatsamfundets Vidensdatabase
I Advokatsamfundets Vidensdatabase kan man blandt andet finde praksis fra Advokatnævnet. Der bliver løbende tilføjet nye afgørelser til Vidensdatabasen, som dels indeholder principielle sager, dels eksempler på problemstillinger, som er ofte forekommende. Som eksempler på nyere afgørelser i Vidensdatabasen kan nævnes:

Advokatnævnets kendelse af 18. december 2013 – En advokat har handlet i strid med god advokatskik ved ikke at oplyse klienten om mulighederne for at anke.
Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013 – En advokat havde handlet i strid med god advokatskik ved i et anpartsselskab at have fremstået som rådgiver for begge anpartshaverne, hvorefter han repræsenterede den ene anpartshaver i en tvist mod den anden anpartshaver.
Advokatnævnets kendelse af 11. november 2013 – En advokat kunne under de givne omstændigheder ikke opkræve salær for et indledende møde, idet advokaten ikke kunne godtgøre, at der var indgået en aftale om advokatbistand.

Læs også samlingen af artikler fra Advokatnævnet i Vidensdatabasen.


Politiken: Advokatsamfundet bekymret over korte høringsfrister
Det står direkte i regeringsgrundlaget, at kvaliteten af de store mængder lovgivning, der bliver fremsat og vedtaget i Folketinget, skal være højere. Målet er en høringsfrist på minimum fire uger, inden et lovforslag bliver kastet ind i den politiske beslutningsproces. Det giver mindre lovsjusk og mere retssikkerhed, skriver Politiken.
Men en ny opgørelse fra tænketanken Cepos viser, at en tredjedel af de i alt 58 lovkomplekser, der er blevet vedtaget på skatteområdet, siden regeringen trådte til i 2011, har haft en høringsfrist på mindre end to uger, da de blev fremsat.
Advokatsamfundet er bekymret. Især fordi skattelove er kompliceret stof, der ikke kan eller bør handles af på få dage eller uger, siger generalsekretær Torben Jensen til Politiken.
- Derfor er det særlig bekymrende, at vi ser denne udvikling på skatteområdet, og det er ekstra ærgerligt, fordi der faktisk er taget fat på problemet i andre ministerier, hvor vi også har set de samme korte høringsfrister, siger Torben Jensen.
Efter Advokatsamfundets dialog med daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i efteråret 2013 har samtlige ministerier i år fået pålagt at notere i selve lovforslaget, hvor længe det har været i høring – og at begrunde beslutningen, hvis et lovforslag ikke har været i høring eller kun har haft en kort høringsfrist.
- Det er et forslag, vi selv har rejst, og derfor er vi selvfølgelig meget tilfredse med, at det ser ud til at være indført i alle ministerier. Det viser jo, at regeringen har et reelt ønske om at forlænge høringsfristerne efter mange års diskussioner. Netop derfor er det ekstra ærgerligt, at man tilsyneladende fortsætter med at stresse lovgivningsprocessen i et af de ministerier, der opererer med den mest komplicerede lovgivning, nemlig Skatteministeriet.
Foruden Politiken, har en lang række dagblade bragt artiklen blandt andet Fyens Stiftstidende, Børsen og Jyllands-Posten


Ny høringsundersøgelser peger i samme retning
CEPOS har foretaget en optælling af samtlige nye love inden for skatteområdet i 2013, som viser, at der i Folketingsåret 2011-2012 blev fremsat 33 lovforslag, hvoraf 15 af dem havde en høringsfrist på under 14 dage, mens det i Folketingsåret 2012-2013 var 6 ud af 25 lovforslag, der havde en høringsfrist på under 14 dage. Det svarer samlet set til, at cirka hvert tredje lovforslag, som regeringen har fremsat inden for skatteområdet, har haft en høringsfrist på under to uger.
Undersøgelsen peger i samme retning, som Advokatsamfundets store undersøgelse fra sommeren 2013 over ti års høringsfrister. Undersøgelsen var omfattende, da Advokatrådet årligt modtager omkring 500 høringssager.
Undersøgelsen viste, at der er god grund til at sætte fokus på høringsfristerne, der har afgørende betydning for lovkvaliteten. Således var der i 2003 23 sager med en frist på syv dage eller mindre. Tallet topper i årene 2010 og 2011 med 75 sager pr. år. I 2012 var antallet af sager med kort høringsfrist 69, hvilket svarer til 13 procent af de indkomne sager.
Undersøgelsen viste også, at den årlige andel af høringssager med frist på syv dage eller mindre procentvis har været størst i 2009-2012. Dog har antallet af høringssager med en frist på mere end 21 dage været stigende siden 2010, og i 2012 var den procentvise andel af sager med frister på mere end tre uger den højeste i den målte periode.
- På den baggrund har vi både afholdt møde med Justitsministeren og Folketingets formand, og har foreslået konkrete løsninger. Det har vi fået positive tilbagemeldinger på fra begge de to parter, og derfor er vi selvfølgelig fortrøstningsfulde overfor, at der sker en god udvikling. Men de to undersøgelser understreger vigtigheden af, at vi fra Advokatsamfundets side fortsat holder et skarpt øje med det område, siger generalsekretær Torben Jensen.

Faktaark om Advokatsamfundets undersøgelse
Cepos.dk
Artikler om undersøgelsen og mødet med Folketingets formand i Advokaten nummer syv og ti 2013


Bekymring over lovforslag om ankebegrænsning
Borger mod stat er temaet i det kommende nummer af Advokaten, hvor blandt andre professor emerita Eva Smith udtrykker bekymring for det kommende lovforslag fra justitsministeren om at lade ankebegrænsning stige fra 10.000 til forventeligt 50.000 kroner. Økonomi bliver let et parameter for skævhed mellem parterne, mener hun.
- Det er helt urimeligt. For nogle borgere er det rigtig mange penge. Der skal være en mulighed for at få prøvet en vigtig sag i to instanser for, at nye øjne kan se på den. Det bliver især vigtigt for de borgere, der ikke har så mange penge, men som gerne vil kæmpe for deres sag.
Professor Jens Elo Rytter er også kritisk over for lovforslaget.
- Man diskuterer tit, om staten har et særligt øre hos domstolene, sådan at det bliver op ad bakke at overbevise dommeren om, at eksempelvis en lægelig behandling er forkert. Jeg mener, at det er svært at sige noget konkret om det. Min egen opfattelse er, at Højesteret agerer mere selvstændigt, og i højere grad sætter foden ned til fordel for borgeren. Det synspunkt forstærker jo min bekymring om den forhøjede ankebegrænsning, siger Jens Elo Rytter.

Læs temaet ‘borger vs. Stat’ i det kommende nummer af Advokaten, der udkommer 7. april.


Jurastudiet til ny eksamen
Er det gået ud over kvaliteten af den klassiske jurauddannelse, at den har gennemgået store forandringer de senere år, og vil det hele nu blive ændret igen med regeringens nye fremdriftsreform? Professor Per Andersen fra Aarhus Universitet er bekymret. Vi skal piske de studerende igennem et fuldtidsstudium, og der kommer vi til at stå i et modsætningsforhold til vores aftagere, mener han.

Vi sætter fokus på kvaliteten af uddannelsen i det kommende nummer af Advokaten, der udkommer 7. april


Fyrtårn i advokatbranchen hædret af Dreyers Fond

Dreyers Fond har tildelt advokathædersprisen på 400.000 kroner til advokat Per Magid for igennem sin lange og markante advokatkarriere at være et fyrtårn i branchen med en meget stærk faglighed og høj integritet.
- Vi har med overrækkelsen af hædersprisen til Per Magid valgt at hædre et fyrtårn inden for advokatbranchen, sagde advokat Birte Rasmussen, formand for Dreyers Fonds bestyrelse ved overrækkelsen af hædersprisen 6. marts.
Hun fremhævede, at det udover den sikre varetagelse af de mange sager af stor samfundsmæssig betydning, også er Per Magids høje faglighed, hans stærke integritet, saglighed og præcision, som gør ham til en rollemodel for andre advokater.
Per Magid har vedvarende bidraget til det kollegiale arbejde. Gennem sin karriere har han blandt andet engageret sig i bestyrelsesarbejde i Københavns Advokatforening og i Advokatrådet samt arbejdet med udvikling af uddannelse af advokatbranchen.

Læs portrættet af Per Magid i det kommende nummer af Advokaten, der udkommer 7. april.


Afskedsreception i Advokatnævnet
Sekretær Jytte Mellergaard Løfgren går efter 42 år i Advokatsamfundet på pension efter at have rundet de 62 år. Jytte har haft næsten hele sit arbejdsliv i Advokatsamfundet, hvor hun startede som 19-årig. På det tidspunkt var Børge Koch formand og Poul Østergaard generalsekretær. Siden har hun arbejdet under fire generalsekretærer og endnu flere rådsformænd.
Jyttes otium kommer blandt andet til at gå med – endnu flere – rejser til udlandet. Den første er allerede bestilt og i påsken går turen til Sydeuropa.

Der afholdes reception for Jytte 10. april klokken 14.00 i Advokaternes Hus, Kronprinsessegade 28.

 

Det sker ved domstolene

 

Undersøgelse af den digitale kommunikation
Danmarks Domstole indførte i oktober 2013 et sæt retningslinjer for brug af e-mail i retterne, både hvad angik modtagelse og afsendelse.
Et af de primære formål med indførelse af et sæt fælles retningslinjer hos Danmarks Domstole er en øget grad af ensartethed på tværs af retterne, således at samarbejdspartnere kan være forvisset om en nogenlunde ens praksis hvad angår digital kommunikation, uanset om man er i kontakt med retten i Hjørring eller retten på Frederiksberg.
Domstolsstyrelsen vil derfor gerne nu, ca. et halvt år efter retningslinjerne blev indført, undersøge i hvilket omfang målene er blevet indfriet.
Derfor undersender Domstolsstyrelsen i samarbejde med Advokatsamfundet og Danske Advokater et spørgeskema til et tilfældig udvalg af advokater/advokatfirmaer/advokathuse, således erfaringer og tilbagemeldinger fra Domstolenes hyppige samarbejdspartner kan inddrages i det videre arbejde med forbedre arbejdsprocesser og tekniske løsninger.


 

Det sker internationalt

 

European Presidents Conference
Advokatsamfundet deltog i slutningen af februar ved den årlige European Presidents Conference i Wien. Konferencen samler Advokatrådsformænd og andre delegerede fra de forskellige advokatsamfund rundt omkring i Europa.
Emnet for årets konference var “Data Leak – Reactions of a State under the Rule of Law”. Indlægsholdere var James McGuill fra Criminal Law Committee/CCBE, forsker Max Schrems, den tidligere chef for Austrian Federal Agency for State Protection and Counter Terrorism, Gert Polli samt Dimitrios Droutsas, som er medlem af EP og forhenværende græsk udenrigsminister. Debatten vedrørte især, hvilken rolle advokater og advokatsamfund kan spille blandt andet med henblik på at styrke EU borgeres fundamentale rettigheder, når det kommer til databeskyttelse.


CCBE Standing Committee
I februar måned deltog Advokatsamfundet ved CCBE Standing Committee i Wien. Centrale emner for samlingen inkluderede blandt andet drøftelser om European Transparency Register og muligheden for at få skabt nogle skræddersyede regler for advokatstanden, som kan tilgodese klientfortrolighed.
Der var fortsatte drøftelser vedrørende CCBEs holdning til evalueringen af advokatdirektiverne, herunder holdningen til non-lawyer ownership i Etableringsdirektivet.
Status på udarbejdelsen af 4. hvidvaskdirektiv blev også gennemgået, og det tegner lovende med hensyn til at få de af CCBE foreslåede ændringer reflekteret i udkastet. For øjeblikket afventes den ny sammensætning af Europa-Parlamentet, før der vil være en tidshorisont på den videre proces.
CCBE har ydermere færdiggjort projektet med udarbejdelse af et praktisk værktøj i form af en guide for advokater, der skal møde for Menneskerettighedsdomstolen, indholdet blev godkendt af delegationerne og guiden er nu i gang med at blive endeligt oversat, før den kan distribueres rundt nationalt.

Et kort summary fra samlingen kan findes under nyheder på Advokatsamfundets hjemmeside.

Med venlig hilsen

Torben Jensen
Generalsekretær