Advokatsamfundets logo
Advokatsamfundets Nyhedsbrev
19-12-2013
Nr. 12/2013

Advokatsamfundets Nyhedsbrev


Det sker i Advokatsamfundet

Alt for dyrt at spare på retshjælp

Regeringens plan om at skære i retshjælpen med 7,5 millioner kroner, er en underminering af det danske princip om lighed for loven, mener Advokatrådet, der også peger på, at det kan blive en dyr besparelse.

Når den enlige mor eller pensionisten ikke kan få hjælp til at løse en juridisk tvist, er retssikkerhed ikke længere lige så tilgængelig for dem som for den økonomisk privilegerede. Det skaber et meget stort skel mellem folk. Det mener Advokatrådet, der sidste år fik udarbejdet en analyse fra Copenhagen Economics sammen med Danske Advokater, som dokumenterer, at udgifterne til retshjælpen i forvejen fra 2007 til 2012 faldt med 75 procent. Det skete på trods af, at der var 30 procent flere henvendelser.

- Regeringen skærer altså et sted, der er barberet helt ned i forvejen. Det underminerer princippet om lighed for loven samtidig med at de svageste samfundsborgeres mister tiltro til deres retssikkerhed. Alle i landet bør have adgang til at få et uvildigt syn på sin sag med kommunen eller en myndighed, siger Søren Jenstrup, formand for Advokatrådet.

Analysen viser også, at det kan blive meget dyrt at spare på retshjælpen.

- Når folk ikke kan få rådgivning længere, betyder det jo ikke, at deres sager forsvinder. Tværtimod kommer en masse sager til at fortsætte gennem hele maskineriet med rykkere, foged, retssager og så videre, og det koster langt flere penge for de enkelte og for samfundet. I retshjælpen løses mange sager før de overhovedet bliver til en sag. Vores beregninger viser, at retshjælp samlet set koster seks gange mindre end udgifterne til en retssag, siger Søren Jenstrup.

Der er 80 advokatvagter i landet og hertil kommer retshjælpsinstitutionerne. Alle steder arbejder advokaterne gratis.

Læs mere om Advokatvagterne på advokatvagterne.dk


Vellykket møde med Folketingets formand

Der er klar opbakning hos Folketingets formand, når det gælder arbejdet for længere høringsfrister på lovforslag. Det blev tydeligt på Advokatrådets møde med Mogens Lykketoft, der ser behovet for en grundig høringsproces. Også tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) vendte positivt tilbage på Advokatrådets henvendelse og ændrer vejledningen om lovkvalitet.

I et brev 26. november 2013 kvitterede han til Advokatrådets formand, Søren Jenstrup, ”for Advokatrådets forslag om, at opmærksomheden omkring høringsfasen skærpes ved i de almindelige bemærkninger til et lovforslag at anføre, dels hvor længe et lovudkast har været i høring, dels – hvis udkastet ikke har været i høring forinden fremsættelsen – hvad begrundelsen herfor er”.

”Fremover vil det således indgå i Justitsministeriets rådgivning af andre ministerier om lovkvalitet, at der i det faste punkt om hørte myndigheder og organisationer mv. i de almindelige bemærkninger til et lovforslag bør medtages oplysninger om, hvornår et udkast til lovforslaget er sendt i høring og med hvilken frist. Desuden bør der i tilfælde, hvor et lovforslag ikke forinden fremsættelsen har været sendt i almindelig høring, medtages en begrundelse herfor, svarende til hvad der allerede gælder for fremsættelsestalen ved forelæggelse af forslaget i Folketinget”, skriver justitsministeren, der vil orientere samtlige ministerier i starten af de nye år, ligesom Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet vil blive ændret.

Justitsministeren understregede i sit brev til Søren Jenstrup, at han værdsætter dialogen med Advokatrådet om den fælles interesse i at fastholde den høje kvalitet af lovgivningen.

- Jeg synes, at det her er en rigtig fin opbakning, som viser, at vi har et fælles ønske om at skabe en høj lovkvalitet til gavn for retssamfundet. Jeg er utrolig glad for, at det for alvor er lykkedes os at rykke kravene til høringerne i den rigtige retning og at der fra alle parter nu sendes et signal om, at det her er vigtigt for retsbevidstheden i hele samfundet, siger Søren Jenstrup.

Læs mere om mødet hos folketingets formand, Mogens Lykketoft, i det nye nummer af Advokaten.

Læs svar fra Justitsministeren.


Høring om parlamentariske undersøgelser

Folketingets Præsidium afholder onsdag den 15. januar 2014 en offentlig, tv-transmitteret høring om parlamentariske undersøgelser som alternativ til undersøgelseskommissioner. Præsidiet har inviteret Advokatrådet til at deltage, og rådets formand Søren Jenstrup deltager i arrangementet sammen med rådsmedlem Søren Juul og generalsekretær Torben Jensen.

Formålet med høringen er at få belyst, om parlamentariske undersøgelser i Folketinget kan være et supplement eller alternativ til undersøgelses¬kommissioner i sager, hvor Folketinget beslutter, at der er grundlag for at undersøge og tage stilling til, om en ministers handlinger kan give anledning til Folketingets kritik, herunder evt. i form af parlamentarisk ministeransvar.

Europæisk patentaftale kan betyde flere søgsmål

Små og mellemstore virksomheder kan få svært ved at forsvare sig mod påståede krænkelser af patenter, hvis der ikke tages realistiske hensyn til deres muligheder i det kommende fælles europæiske processystem. Sådan lyder det fra Advokatrådets talsmand på spørgsmål om EU’s patentpakke.

Mens den offentlige debat har haft en tendens til at fokusere på, hvor let og billigt det nu bliver med de europæiske patentregler at udtage et patent i alle EU lande på en gang, så er det et helt andet hjørne af problemstillingen, som optager Jakob Krag Nielsen, der er en af Danmarks få eksperter på området.

- Ni ud af ti patenter, som er aktive i Danmark, ejes af udlændinge. Hertil kommer, at der i eksempelvis Tyskland er i størrelsesordenen otte gange så mange patenter i kraft, som i Danmark. EU’s enhedspatent vil med tiden formentlig indebære, at antallet af patenter med virkning for Danmark stiger væsentligt, og vi vil formentlig se en større interesse for at håndhæve patenter her i landet, siger han.

Læs mere om den europæiske patentaftale i det nye nummer af Advokaten.


Evaluering af advokatuddannelsen

Dreyers Fond har bevilget midler til, at Advokatrådet kan gennemføre en evaluering af advokatuddannelsen i 2014.

Uddannelsen blev ændret i 2008 i forbindelse med advokatreformen og indførelsen af reglerne om obligatorisk efteruddannelse. Advokatrådet har valgt at gennemføre evalueringen i samarbejde med EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, som er specialiseret i evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelsesforløb. Evalueringen vil inddrage både advokater og fuldmægtige, som har gennemført uddannelsen, og arbejdsgiverne på advokatkontorerne.


CCBEs plenarymøde i Bruxelles

I november måned deltog Advokatsamfundet ved CCBEs plenarymøde i Bruxelles. Møderne finder sted to gange årligt med deltagelse af delegationer fra advokatsamfund i hele Europa.

Der var som ventet opbakning til, at Aldo Bulgarelli (Italien) i 2014 vil varetage hvervet som præsident for CCBE. Ruthven Gemmell (UK) blev valgt som ny tredje vicepræsident. Centrale emner for samlingen inkluderede blandt andet fortsatte drøftelser omkring det fjerde hvidvaskdirektiv og forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed.

En kort summary fra samlingen kan findes under nyheder på Advokatsamfundets hjemmeside.

Se seneste nyheder fra CCBE.


Det sker ved domstolene

Højesterets kendelser om interessekonflikter

Det skal ikke være muligt for advokater fra samme advokatkontor at forsvare flere tiltalte i den samme straffesag, fordi det kan give et dårligere forsvar for den enkelte klient på grund af interessekonflikter.
Det slår Højesteret fast i to kendelser, hvor forsvaret "kun kan varetages af advokater fra samme kontor, hvis der ikke er modstridende interesser mellem de sigtede eller er nærliggende risiko herfor".

I straffesagen om drab og flere drabsforsøg på Café Louise i København har rigsadvokaten protesteret imod, at to advokater fra samme kontor forsvarede to brødre, som var tiltalt i sagen. Den ene bror blev forsvaret af Michael Juul Eriksen, der er partner i firmaet Tommy V. Christiansen. Den anden bror var repræsenteret af Andro Vrlic, der er ansat i firmaet. Rigsadvokaten påstod, at der var risiko for en såkaldt interessekonflikt, og at Andro Vrlics klient ville få et ringere forsvar. Derfor skulle Andro Vrlic fjernes.

Både byretten og landsretten afviste at fjerne advokaten, men Højesteret nåede frem til det modsatte, da "de tiltalte kun i begrænset omfang havde afgivet forklaring", fastslår Højesteret.

Se kendelsen her

Den anden kendelse drejer sig om en narkosag, hvor advokater fra firmaet Boelskifte Advokater forsvarede flere tiltalte. Her krævede anklageren advokat Kristian Mølgaard fjernet, hvilket byretten og landsretten afviste. I Højesteret fandt man dog frem til det modsatte, "da de sigtede kun i begrænset omfang havde afgivet forklaring, og da der ikke i øvrigt forelå oplysninger, som understøttede, at de sigtede ikke havde modstridende interesser."

Se kendelsen her

Autorisation af advokatfuldmægtige og proceduretilladelser

Præsidenten for Københavns Byret har på et kontaktudvalgsmøde vedrørende de civile sager peget på, at der er opstået en tendens til, at advokater/advokatfuldmægtige anmoder om autorisationer for sent i forhold til, hvornår de skal bruge dem. Det gælder også proceduretilladelser. Københavns Byret oplyser, at sagsbehandlingstiden normalt er ca. ti dage. Det hænger blandt andet sammen med, at retten på baggrund af en samtykkeerklæring i alle tilfælde indhenter oplysninger om de pågældende i Det Centrale Kriminalregister.

Det kan derfor være en god idé allerede ved ansættelsen af fuldmægtigen at søge retten om autorisation som advokatfuldmægtig, da fuldmægtigperiodens beregning først begynder ved autorisationen. Derudover opfordres prøvekandidater ved Landsretterne til, senest tre uger før, at søge om de nødvendige erklæringer til brug for udstedelse af proceduretilladelsen, så prøvekandidaten ikke risikerer at møde som en uautoriseret part under hovedforhandlingen ved landsretten.


Det sker i Justitsministeriet

 

Ungdomssanktionen - effektevaluering er en styrkelse af sanktionen

Den 3. december 2013 sendte Justitsministeriet til Retsudvalget en rapport om, hvorvidt en lovændring fra 2007 vedrørende styrkelse af ungdomssanktionens indhold har haft betydning for sanktionens kriminalpræventive effekt.

Rapporten er tilgængelig her.


Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge

Samme dag sendte Justitsministeriet til Retsudvalget en redegørelse om ungdomssanktioner samt ubetingede fængselsstraffe til lovovertrædere under 18 år. Det drejer sig om domme, der er afsagt i perioden 1. januar til 31. december 2012.

Redegørelsen er tilgængelig her.

 

Bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas

Ny bekendtgørelse om pas m.v. træder i kraft den 1. december 2013. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 om pas m.v.

Med bekendtgørelsen udmøntes den bestemmelse, som i forbindelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er indsat i lov om pas m.v., hvormed justitsministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, at ansøgning om pas skal indgives ved anvendelse af den digitale ansøgningsprocedure, som pasmyndigheden anviser (digital selvbetjening).

Bekendtgørelsen indeholder desuden en række tilføjelser som følge af ophævelsen af pascirkulæret den 1. august 2013.

Bekendtgørelsen er tilgængelig i sin helhed her.

 

Ændring af bekendtgørelse vedrørende tinglysningssystemet

Bekendtgørelsen er offentliggjort i Lovtidende den 6. december 2013.

Ændringen betyder, at der fremover vil blive stillet krav om, at brugeren logger på med sin digitale signatur (Nem ID), hvis der skal opnås adgang til alle tingbogens oplysninger. Samtidig gives der med et nyt og enklere søgeværktøj adgang til de centrale oplysninger indeholdt i tingbogen, uden at dette kræver, at brugerne foretager et log ind. Det er forventningen, at brugerne i vidt omfang vil få de oplysninger, som de søger, gennem denne adgang. Det bemærkes, at der gennem denne adgang ikke vil kunne tilgås oplysninger om fødselsdato.

Bekendtgørelsen indeholder herudover en præcisering af bestemmelsen i § 37, stk. 1, om videregivelse af oplysninger i de tilfælde, hvor ejer har navne- og adressebeskyttelse efter § 28 i Lov om Det Centrale Personregister.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. januar 2014.

Bekendtgørelsen er tilgængelig i sin helhed her.

 


Advokatsamfundet ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

 

Med venlig hilsen

Torben Jensen
Generalsekretær