Advokatsamfundets logo
Advokatsamfundets Nyhedsbrev
13-05-2016
Nr. 9/2016

Advokatsamfundets Nyhedsbrev


Det sker i Advokatsamfundet


Støtte til juridisk førstehjælp til flygtninge og migranter i Grækenland
Sammenslutningen af Advokatsamfund i Europa (CCBE) har sammen med Deutscher Anwaltverein (DAV) taget initiativ til et projekt, hvor advokater skal bidrage med at afhjælpe flygtninge- og migrationskrisen på Lesbos i Grækenland. Det er organisationernes opfattelse, at flygtninges og migranters retssikkerhed og grundlæggende menneskerettigheder ikke respekteres. De har således ikke adgang til advokatbistand og tilbageholdes på et tvivlsomt administrativt grundlag.
CCBE og DAV foreslår på den baggrund at udsende advokater til Lesbos i en periode på en til tre uger ad gangen over et år med mandat til observation, indsamling af oplysninger i samarbejde med American Bar Association samt ydelse af juridisk rådgivning til flygtninge og migranter. Det vil være en forudsætning for at blive udsendt, at advokaterne har et grundigt kendskab til udlændingeret, herunder reglerne om asyl. Det er endvidere en forudsætning, at advokaterne taler og skriver flydende engelsk, ligesom kendskab til arabisk er en fordel. Det vil også være muligt for danske advokater at blive udsendt.
Udgifterne i forbindelse med projektet er budgetteret til at udgøre i alt 160.000 euro og CCBE har anmodet de nationale europæiske advokatsamfund om støtte til projektet med 10.000 euro svarende til ca. 75.000 kroner hver.
Advokatsamfundet har fundet, at projektet kan medvirke til en væsentlig styrkelse af retssikkerheden for de involverede flygtninge og migranter.
På den baggrund har Advokatsamfundet og Danske Advokater ansøgt Dreyers Fond om en bevilling svarende til 10.000 euro til finansiering af projektet, hvilket Dreyers Fond har bevilliget. CCBE´s præsident har over for Advokatsamfundet udtrykt sin store glæde og taknemmelighed for, at man fra dansk side slutter op om projektet. Læs brevet fra præsidenten her.

Advokatsamfundet vil orientere løbende om projektet herunder om muligheden for, at danske advokater udsendes.

Konference: Fremtidens Jurist skal besidde stærke kerneværdier
Den nyuddannede jurist skal være mere generalist end specialist. Det var der bred enighed om på den velbesøgte konference om Fremtidens Jurist, som Advokatsamfundet afholdt 12. maj, hvor et panel bestående af Mads Bryde Andersen, departementschef i Justitsministeriet Barbara Bertelsen, advokat og tidligere formand for FAAF Karen Bregnehøj Bechgaard, rigsadvokat Ole Hasselgaard, dommer og næstformand i Den Danske Dommerforening Elisabeth Michelsen, advokat og tidligere formand for FAAF advokat Line Barfod, formand for DJØF Lisa Herold Ferbing, Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen var samlet for at debattere, hvilken rolle og hvilke faglige udfordringer juristen har i dag – og hvilke konsekvenser, det bør have for uddannelsen.
Uddannelsen har igennem de seneste år udviklet sig til at producere mere specialiserede jurister end tidligere, men der er et behov for, at den færdiguddannede jurist besidder de grundlæggende juridiske kernekompetencer som juridisk metode og grundlæggende værdier. Når det kommer til det juridiske håndværk, bør man også have blik for, at kvalitet tager tid. Det gælder eksempelvis juristens arbejde med at udvikle lovgivningen, understregede Line Barfod. 
- At udvikle en lov er et håndværk, som tager tid. I dag sker det, at en lov bliver skrevet på få dage, og dermed mangler det grundige forarbejde, der er brug for. Herefter er der en kort høring – og resultatet bliver en lov, som er uforståelig og måske strider mod anden lovgivning. Konsekvensen er, at borgeren mister troen på lovgivningen. Lad os genvinde respekten for juraen – men det kræver, at juristen genvinder sin faglighed og tør sige fra, når tingene går for stærkt, sagde Line Barfod.
Konferencen var støttet af Dreyers Fond.

Læs temaet om Fremtiden Jurist i det seneste nummer af Advokaten.

Beslutningsforslag om udpegning til Flygtningenævn bygger på misforståelser
Advokatrådet er ikke en interesseorganisation og har ikke været det siden ændringen af retsplejelovens regler om advokater i 2008. Det præciserer generalsekretær Torben Jensen i et brev til Folketingets Integrationsudvalg.
Henvendelsen sker efter, at Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslag om udpegning af medlemmer til Flygtningenævnet, hvoraf det blandt andet fremgår, at “Advokatrådet er ligeledes en interesseorganisation, som blandt andet har det synspunkt, at nævnets opgave er at varetage flygtninges interesser.” Endvidere: “Advokatrådet bør derfor som privat organisation heller ikke udpege medlemmer til nævnet, og såfremt en asylansøger ønsker juridisk bistand fra en advokat, må asylansøgeren skaffe denne juridiske bistand på egen hånd.” 
Torben Jensen understreger desuden i sin henvendelse, at Advokatrådet ikke udpeger medlemmer til Flygtningenævnet, men derimod afgiver en indstilling. Han påpeger desuden, at advokaters rolle i Flygtningenævnet er at træffe de materielt rigtige afgørelser efter lovgivningen, og det er advokater i kraft af deres uddannelse og praktiske erfaringer yderst velkvalificerede til.
“Derimod skal de advokater, som er medlemmer af Flygtningenævnet, ikke repræsentere parterne i sagen (de har mulighed for at få beskikket deres egen advokat, som varetager deres interesser). Vi finder det beklageligt, at Advokatrådets relation til Flygtningenævnet er blevet fremstillet på en måde, som ikke harmonerer med virkeligheden,” skriver Torben Jensen.

Læs henvendelsen til udvalget her

Nye straffe skaber færre kriminelle
Mindre kriminalitet og nye straffe, der giver færre tilbagefald. Det er den positive udvikling, som ikke bare sker i Danmark, men i hele Vesteuropa. Kriminalitetsfaldet er især tydeligt, når det gælder unge. Det fastslår forskningschef i Justitsministeriet, Britta Kyvsgaard, i det ny nummer af Advokaten, hvor der i et tema sættes fokus på straffe igennem tiden.
Da Britta Kyvsgaard startede sin karriere som forsker i kriminalitet og straffe, var kriminalitet blandt unge mænd høj – og den var lav for kvinder. Holdningen blandt forskerne var, at kvinderne på sigt ville komme på niveau med mændene. I stedet er der sket det modsatte.
- Der er sket det meget lykkelige, at unge mænd mellem 10 og 17 år, der bliver pågrebet for strafferetsovertrædelser, er halveret siden 2006. Det er den mest interessante udvikling, jeg nogen sinde har set, fortæller Britta Kyvsgaard, som ser flere forklaringer på denne udvikling.
- Ungdomskulturen har ændret sig. Selvom danske unge har europæisk rekord i druk, så falder tallene for, hvor ofte man er fuld. Også færre eksperimenterer med stoffer. I det hele taget er der færre unge, der færdes i risikomiljøerne, nemlig i grupper i bycentre og lignende steder uden voksenkontrol, og hvor drengene gerne vil vise sig over for hinanden. I dag mødes unge i stedet hyppigere i cyberspace.

Læs temaet om straffe igennem tiden i det ny nummer af Advokaten, der udkommer onsdag.

Mægling til løsning af tvister ved domstolene
Når en sag er anlagt ved domstolene kan parterne vælge selv at nå frem til en løsning på tvisten ved hjælp af en retsmægler. Men selvom ordningen har bestået siden 2008 og med forligsmæssige udfald i hovedparten af sagerne, benyttes den relativt sjældent.
Hvad skal der til for at få rets- og forligsmægling til at blive en succes? Det sætter K fokus på i et fagligt tema, hvor vi har inviteret byretspræsident Christian Lundblad og vicepræsident Lotte Wetterling fra Sø- og Handelsretten til at give deres erfaringer videre.

Læs om rets- og forligsmægling det ny nummer af Advokaten, der udkommer onsdag.

Med venlig hilsen og god pinse

Torben Jensen
Generalsekretær