Advokatsamfundets logo
Advokatsamfundets Nyhedsbrev
03-09-2015
Nr. 9/2015

Advokatsamfundets Nyhedsbrev


Det sker i Advokatsamfundet


Advokatrådet følger tværministeriel arbejdsgruppe tæt
Den tidligere regering nedsatte som led i den politiske aftale om Vækstpakke 2014 en tværministeriel arbejdsgruppe til at analysere advokatbranchen. Formålet er at undersøge, om ændringer i reguleringen af advokatbranchen kan skabe mere konkurrence og lavere priser på advokatydelser, blandt andet for at sikre erhvervslivets konkurrenceevne.
De relevante organisationer, herunder Advokatsamfundet, er ikke inviteret til at deltage i arbejdsgruppen, der blandt andet skal undersøge reglerne om internt/eksternt ejerskab af advokatvirksomheder, reglerne om møderet mv.
Advokatrådet tog sammen med Danske Advokater kort efter nedsættelsen af arbejdsgruppen initiativ til at få udarbejdet en konsulentrapport om konkurrencesituationen i advokatbranchen. I november 2014 kunne organisationerne præsentere rapporten ‘Konkurrence og regulering i advokatbranchen’, udarbejdet af Copenhagen Economics, for den tværministerielle arbejdsgruppe. I rapporten er der foretaget en vurdering af fordele og ulemper ved at ændre reguleringen. Den overordnede konklusion i rapporten er, at det vil have yderst begrænset effekt på konkurrencen at ændre den nuværende advokatregulering.
Advokatrådet har nedsat en følgegruppe, som i samarbejde med formandskabet og sekretariatet kan følge arbejdet tæt, sådan at arbejdsgruppen og andre interessenter til enhver tid er vidende om Advokatrådets holdning til sagen samt de saglige argumenter herfor.

Læs rapporten fra Copenhagen Economics på Advokatsamfundet hjemmeside, hvor du også finder andre rapporter og publikationer.


Udvalg skal gennemgå Advokatsamfundets vedtægter
Advokatrådet har på sit møde 27. august 2015 besluttet at nedsætte et Vedtægtsudvalg, der skal foretage en samlet gennemgang af såvel Advokatsamfundets vedtægt som klientkontovedtægten med henblik på en ajourføring og modernisering.
Udvalget skal bl.a. se nærmere reglerne om advokaters ansvarsforsikring og garantistillelse, Erstatningsfonden, valghandlinger til Advokatsamfundets organer mv.

Udvalget består af:
Formand: Advokat Peter Fogh, formand for Advokatrådet
Advokat Jens Klokhøj, medlem af Advokatrådet
Advokat Martin Lavesen, medlem af Advokatrådet
Advokat Susan Sørensen, medlem af Advokatrådet
Advokat Kristian Dalsgaard, medlem af Advokatrådet
Et medlem udpeget efter indstilling fra Danske Advokater
Et medlem udpeget efter indstilling fra Danske Virksomhedsjurister
Et medlem udpeget efter indstilling fra FAAF
Et medlem udpeget efter indstilling fra Advokatsamfundets otte kredse.
Sekretariatsfunktionen varetages af Advokatsamfundets Sekretariat.

Udvalget er anmodet om at tilrettelægge sit arbejde, sådan at et forslag til nye vedtægter kan forelægges Advokatmødet 2017 med henblik på vedtagelse.

Se Advokatsamfundets gældende vedtægter her.


Fortsat gode takter i Advokatnævnet
I august måned 2015 indkom i alt 76 nye klager og genoptagelsessager til Advokatnævnet. I samme periode er der afsluttet 85 sager. Antallet af verserende sager udgjorde ved udgangen af august måned 522 sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til og med august måned er fortsat 5,6 måneder.


Nye afgørelser i Vidensdatabasen
Kendelse af 7. maj 2015 (sag 2015-186): Advokat, der havde bistået med koncipering af ægtepagt, bragte sig i interessekonflikt ved efterfølgende at bistå hustruen i forbindelse med skifte
I Advokatnævnets kendelse af 7. maj 2015 fandt Advokatnævnet, at en advokat, der havde bistået begge ægtefæller med konciperingen af en ægtepagt, bragte sig i interessekonflikt, da han efterfølgende bistod hustruen i forbindelse med skifte.


Kendelse af 10. juni 2015 (sag 2015-497): Henvendelse til dommer efter afsigelse af kendelser var i strid med god advokatskik
I Advokatnævnets kendelse af 10. juni 2015 fandt Advokatnævnet, at det var i strid med god advokatskik, at den indklagede advokat havde rettet telefonisk henvendelse om en nærmere præcisering af baggrunden for en kendelse i en civil sag til den dommer, der havde afsagt kendelsen, uden samtidig hermed at have inddraget modpartens advokat.


Kendelse af 10. juni 2015 (sag 2015-533): Salærbortfald i en situation hvor en advokat valgte at udtræde af en sag
I Advokatnævnets kendelse af 10. juni 2015 fandt Advokatnævnet, at det ikke kunne bebrejdes advokaten, at en situation opstod, hvor det viste sig, at der var relation til klientens modpart. Advokatnævnet fandt imidlertid henset til, at advokatens udtræden ikke beroede på klientens forhold, og til at den udførte bistand ikke havde tilført klienten værdi, at et opkrævet salær ikke var rimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2. Advokatnævnet lod herefter salæret bortfalde.

Læs mere i Advokatsamfundets Vidensdatabase.


Når prisoverslag giver anledning til en tvist
Advokatnævnet har over de seneste måneder haft lejlighed til at tage stilling til en række sager, hvor advokaten over for sin klient har givet et prisoverslag, og hvor dette overslag efterfølgende bliver genstand for tvist i forbindelse med afregning af sagen.
Ved fastsættelse af et advokatsalær er der som bekendt en række parametre, der kan iagttages, herunder sagens omfang og den tid, der er brugt, sagens værdi og betydning for klienten, sagens udfald og det ansvar, der for advokaten har været forbundet med sagen.
I praksis spiller parameteret vedrørende advokatens tidsforbrug utvivlsomt en væsentlig rolle ved salærfastsættelsen, og mange advokater vælger ved sagens begyndelse at give et prisoverslag, der ofte er baseret på en vurdering af det forventede tidsforbrug.

Læs mere om prisoverslag i det ny nummer af Advokaten


Sagsomkostninger i civile sager
I et indlæg i Advokaten 06/2011 gennemgik landsdommer Svend Bjerg Hansen et notat med Vestre Landsrets vejledende udgangspunkter for afgørelser om sagsomkostninger i civile sager. Han foretog samtidig en gennemgang af den – på daværende tidspunkt – nyeste retspraksis. I det ny nummer af Advokaten gennemgår han nogle af de vigtigste afgørelser om sagsomkostninger, der har været de seneste år – navnlig fra Højesteret – og på grundlag heraf vurderer han, hvordan notatet fra 2009 harmonerer med denne praksis.

Læs mere om sagsomkostninger i det ny nummer af Advokaten

Læs Svend Bjerg Hansens artikel fra Advokaten 2011


Tema: Iværksætterne
I en tid med tendens til stadig større kontorer og specialisering vælger nogle yngre advokater at gå deres egne veje ved at etablere sig med egen lille virksomhed. Ofte sker det for at få familie- og arbejdsliv til at gå bedre op, men mere glæde ind i arbejdslivet står ofte også på ønskelisten.
Måske ligger tanken om at være selvstændig ikke langt fra det at være advokat, som én af de nye, selvstændige advokater udtrykker det.
Mød advokat Kasper Ingemann Larsen og to andre, som gerne deler deres erfaringer og giver gode råd til, hvordan man kommer i gang, og få gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du starter advokatvirksomhed.

Læs temaet i det ny nummer af Advokaten



Internationalt

Norske forsvarsadvokater strejker
De norske forsvarsadvokater har netop her i slutningen af august ganske usædvanligt nægtet at møde i grundlovsforhør, retsmøder om forlængelse af varetægtsfængslinger med videre. Advokaterne strejkede blandt andet på grund af en timesats svarende til 836 danske kroner – et beløb der under den seneste regulering blev forhøjet med fem norske kroner.
Baggrunden for den såkaldte ‘Rettshjelpsaksjon’ er, at borgeren skal have adgang til kvalificeret juridisk bistand for at kunne værne om sine rettigheder. De grupper i samfundet, som står økonomisk svagt, skal sikres igennem fri retshjælp. Derfor ser Den Norske Advokatforening med bekymring på, at retshjælpsordningen systematisk er nedprioriteret siden 1999. Det betyder nemlig, at advokater i stigende grad siger nej til at yde retshjælp på statens satser.
“Det går til syvende og sidst ud over de svage grupper med retshjælpsbehov”, skriver den norske Advokatforening på sin hjemmeside, hvor foreningen også informerede om, at forsvarerne fra mandag 24. til 29. august undlod at møde til retsmøder i straffesager og udlændingesager ved Oslo Tingsret og Bergen Tingsret. I samme uge tilbød medlemmer af Advokatforeningen gratis retshjælp til publikum uden for de to retter for at understrege, at aktionen handler om at styrke statens retshjælp til borgerne.

Læs mere om den norske strejkeaktion her.


 

Det sker ved domstolene

Digital retsproces og domsdatabase
Justitsministeriet har sendt et lovforslag om digitalisering af retsprocessen og om oprettelse af en domsdatabase i høring.
Domstolsstyrelsens bestyrelse traf i februar 2014 beslutning om oprettelse af en domsdatabase, som skal være tilgængelig for alle – private borgere, erhvervsdrivende og offentlige myndigheder.
Domstolsstyrelsen nedsatte i forlængelse af bestyrelsens beslutning en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde en redegørelse med forslag til det nærmere indhold af domsdatabasen. Arbejdsgruppens redegørelse blev færdig i foråret 2015 og indeholdt en række forslag, som lovforslaget i vid udstrækning bygger på.
Med forslaget gennemføres de lovændringer, der er nødvendige for at oprette en digital domsdatabase med det formål at gøre domme offentligt og gratis tilgængelige i en digital database. Det forventes, at domsdatabasen på kortere sigt vil komme til at indeholde hovedparten af de afsagte domme i borgerlige sager, og på længere sigt også straffesager. Domsdatabasen vil til at begynde med ikke indeholde kendelser og beslutninger. Afgørelser truffet af fogedretterne, skifteretterne og Tinglysningsretten vil ikke blive offentliggjort i domsdatabasen. Det samme gælder afgørelser fra Den Særlige Klageret, retterne i Grønland og på Færøerne.


Orientering fra Domstolsstyrelsen: Ændringer af proklama
Domstolenes Tekstudvalg for skifteret har besluttet at ændre praksis for så vidt angår udstedelse af proklama i forbindelse med skifte af dødsboer.
Ændringen vil medføre, at blanketten ‘anmodning om optagelse af proklama i Statstidende’ bortfalder, og i stedet bliver en del af selve anmodningen. Det er således fortsat skifteretterne, som indrykker proklama i Statstidende, men nu også i de boer, hvor en advokat er kontaktperson. Det bemærkes, at den pågældende ændring ikke finder anvendelse for bobestyrerboerne, da skiftesystemet ikke kan indrykke proklama i sådanne sager. Ændringen træder i kraft primo september. 
Formålet med ændringerne er at gøre sagsbehandlingen ved retterne mere smidig, hvilket er muligt som følge af, at Statstidende er blevet digitaliseret. Samtidig vil ændringen medføre, at selve sagsbehandlingen for arvingerne bliver nemmere.
Domstolsstyrelsen vil som følge af beslutningen ændre anmodningsblanketterne på www.domstol.dk, således at arvingerne fremadrettet over for skifteretterne oplyser, hvorvidt den afdøde (og evt. den første afdøde) drev personligt ejet virksomhed ved dødsfaldet.
Ændringen betyder, at advokater ikke længere skal udstede et proklama i forbindelse med behandling af skiftesager, med undtagelse af behandling ved bobestyrer.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til Domstolsstyrelsen pr. mail til fuldmægtig Mette Søndergaard (mesg@domstolsstyrelsen.dk) eller tlf. 99 68 42 71.


 Med venlig hilsen

Torben Jensen
Generalsekretær