Skarp kritik af tolkeområdet

Print Print
22-03-2018


Hvis du skal til samtale om asyl, er tiltalt i en retssag eller går til lægen uden at kunne det danske sprog, skal myndighederne sørge for, at du får en tolk. Det er dommerens, sagsbehandlerens eller lægens ansvar, at du som borger forstår og bliver forstået af myndighederne. Men hverken Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller regionerne sikrer ”i tilstrækkelig grad en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke,” lyder den entydige konklusion fra Rigsrevisionens beretning fra den 14. marts 2018. Det skriver dagbladet Information i denne uge.

På rets- og asylområdet er der pligt til at bruge Rigspolitiets tolkeliste. Udover at de fleste ikke lever op til kravene for at være på listen, viser undersøgelser, at 77 procent af tolkene er modersmålstolke, men Justitsministeriet har ikke krav om at sprogteste modersmålstolke eller på anden vis få vurderet deres kvalifikationer af en sprogkyndig. ”Det er den lokale politiassistent i politikredsen, der uden at have kompetencer i fremmesproget, alene vurderer tolkens sproglige kompetencer,” skriver Rigsrevisionen i sin beretning.

Til dagbladet Information siger Advokatsamfundets generalsekretær, Torben Jensen, at Rigsrevisionens undersøgelse stemmer overens med det billede, forsvarsadvokaterne har som praktikere. Alligevel er dele af undersøgelsen kommet bag på ham.

"Jeg blev meget overrasket over fremgangsmåden for så vidt angår Rigspolitiets tolkeoversigt, altså at det er en lokal politiassistent, som skal vurdere tolkens sproglige kompetencer. Vi kunne godt have en mistanke om, at det foregår lemfældigt, fordi vi mange gange har oplevet, at tolkens kvalitet er dårlig. Men nu står det sort på hvidt," siger Torben Jensen.

Læs Rigsrevisionens beretning her