34 tolke slettet fra Rigspolitiets tolkeoversigt

Print Print
18-01-2018


En ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at der på fem år har været 107 klager over tolke. Opgørelsen viser også, at der i 34 klager er sket sletning af tolken fra Rigspolitiets tolkeoversigt. Klagerne over tolke til Rigspolitiets tolkeadministration er fordelt på klager over adfærd, sprogkundskaber mv. Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketinget.

Rigspolitiet bemærker i forbindelse med svaret, at indberetningsordningen for tolke blev ændret i 2014/15 i forbindelse med Tolkeudvalgets arbejde. Formålet med ændringen var at forenkle processen for indgivelse af klager over tolke. Ændringen i indberetningsordningen medførte en stigning i antallet af klagesager fra 2014 til 2015. Ændringen har dog ikke haft nogen nævneværdig betydning for antallet af klagesager, som har medført sletning af tolken.

Det fremgår også af svaret til Folketinget, at Rigspolitiet er i gang med at forberede et udbud af indkøb af tolkeydelser på rets- og asylområdet, hvor fokus er på at forbedre kvaliteten af tolkeydelser og effektivisere administrationen. Udbudsprocessen forventes færdiggjort i marts 2019.


KLAGER OVER TOLKE FRA 2012 TIL 2017

År

Antal klager over tolke

Antal klager der har medført sletning af tolken

2012

13

4

2013

12

6

2014

17

7

2015

28

8

2016

26

6

2017

11

3

I alt

107

34


Kilde: Rigspolitiet


Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Nyheder/2018/34 tolke slettet fra Rigspolitiets tolkeoversigt.aspx - d. 24-05-2018.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.