Høringsundersøgelse 2017 - Stadig lang vej til målet om høj kvalitet i lovgivningen

Print Print
06-07-2017


Antallet af høringssager med en frist på mindst fire uger er steget, siden Advokatsamfundet kom med sin første høringsundersøgelse. Og det er en positiv udvikling, mener generalsekretær Torben Jensen. Men der er stadig lang vej til målet om høj kvalitet i lovgivningen og transparens i lovgivningsprocessen. Hver fjerde af høringssagerne overholder nemlig stadig ikke anbefalingen om en høringsfrist på mindst fire uger.

- Det er positivt, at der er kommet flere høringssager med den helt lange høringsfrist på mere end 28 dage. Alligevel må vi konstatere, at hver fjerde høringssag stadig har en for kort frist, nemlig en frist på under 28 dage. Og seks procent har en ultrakort frist på syv dage eller derunder, forklarer Torben Jensen, der kalder en høringsfrist på under syv dage for en illusorisk høring.

Læs mere om baggrund og fakta om Advokatsamfundets høringsundersøgelse her