Ny praksis vedrørende pligt til at orientere modparten om henvendelser til Statsforvaltningen

Print Print
06-07-2017


Advokatnævnet har ved kendelse af 28. juni 2017 truffet afgørelse om, at en advokat i en familieretlig sag havde tilsidesat god advokatskik ved at undlade at fremsende kopi af en henvendelse til Statsforvaltningen til modpartens advokat. Fristen for at indbringe sagen for retten er endnu ikke udløbet.

Der er tale om en skærpelse af nævnets hidtidige praksis. Advokatnævnet har således hidtil fundet, at der netop i relation til henvendelser til Statsforvaltningen ikke var pligt til samtidig at underrette modparten. Nævnet har i forbindelse med den hidtidige praksis lagt vægt på, at Statsforvaltningen ville varetage kontradiktion i sagen.

Advokatnævnet har ikke i forbindelse med den nye kendelse taget stilling til, om den skærpede praksis ligeledes gælder i relation til andre tvistløsende organer. Det anbefales derfor, at man ved fremtidige henvendelser til sådanne organer, herunder ved henvendelser til Advokatnævnet, foretager underretning af modparten eller dennes advokat, hvis modparten er repræsenteret af en advokat.


Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Nyheder/2017/Henvendelser til Statsforvaltningen.aspx - d. 24-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.