Advokatnævnet: Nye kendelser

Print Print
05-02-2016

 

“Uanset at der ikke forelå et klientforhold, udgjorde det en tilsidesættelse af god advokatskik, at advokaten ikke fulgte op på henvendelser.”
Sådan lyder det i en ny kendelse fra 13. november 2015.  Selvom der ikke var etableret et klientforhold, udgjorde det en tilsidesættelse af god advokatskik, at en advokat, der var administrator for en andelsboligforening, ikke fulgte op på en henvendelse fra en andelshaver om muligheden for at forfølge et krav imod lejere, der var fraflyttet lejligheden.
Advokatnævnet fandt, at advokaten burde have præciseret for andelshaveren, hvilken bistand han som administrator for andelsboligforeningen kunne påtage sig.
Dette gjaldt især, når advokaten tidligere i korrespondance med andelshaver havde givet andelshaveren en forventning om, at han kunne rådgive i relation til kravet mod lejerne.

Kendelse af 16. november 2015 omhandler overskridelse af frist for et advokatforbehold. I en ejendomshandel forelå et udkast til købsaftale, som blev tiltrådt af køber. Der var i denne aftale et advokatforbehold uden frist for indsigelser. Medvirkende ejendomsmægler indhentede efterfølgende købers underskrift på en ny aftale, hvor der var indsat frist for indsigelser i henhold til advokatforbeholdet. Det var ikke for Advokatnævnet godtgjort, at advokaten blev orienteret herom, eller at advokaten burde have opdaget, at der var underskrevet en ny aftale med frist for advokatforbehold, som var overskredet, da indsigelse blev relevant. Advokaten havde derfor ikke tilsidesat god advokatskik ved sin rådgivning.

En kendelse af 25. november 2015 omhandler retlig interesse i salærklager. En klient besluttede i en personskadeerstatningssag at skifte advokat. Den udtrædende advokat (Advokat A) anmodede den advokat (Advokat B), der overtog sagen, om at drage omsorg for, at et salærkrav blev udredt af det skadevoldende forsikringsselskab. Advokat B henledte ved afslutningen af sagen forsikringsselskabets opmærksomhed på Advokat A’s faktura, som efter afregning af Advokat B’s salærkrav kun for en lille dels vedkommende kunne honoreres af forsikringsselskabet. Advokat B havde ikke i den forbindelse tilsidesat god advokatskik. Advokat A havde klaget over Advokat B’s salær, og advokat B havde modklaget over Advokat A’s salær. Ingen af salærklagerne kunne anses for at være indgivet på vegne af klienten, hvorfor disse blev afvist på grund af manglende retlig interesse.  

Læs mere om advokatetik og Advokatnævnets kendelser i Advokatsamfundets Vidensdatabase.