Advokatsamfundet og IBA bekymret over situationen i Ukraine

Print Print
30-01-2014


Ukraine har den seneste tid været rystet af demonstrationer og snesevis af aktivister er blevet anholdt, siden tre demonstranter tidligere på året blev skudt og dræbt efter præsident Viktor Janukovitjs kovending i forhold til en frihandels- og associeringsaftale med EU. Ukraines parlament ophævede i tirsdags en række omstridte love, der skulle sætte en stopper for regeringsfjendtlige demonstrationer. Der er tale om love der begrænser en række basale borgerettigheder herunder ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Den Internationale Bar Association, IBA, har netop udsendt en pressemeddelelse hvor organisationen, i lighed med EU og USA, går skarpt i rette med lovpakken og opfordrer til, at der tages yderligere skridt fra den ukrainske regerings side. IBA opfordrer også til, at nyligt arresterede fredelige demonstranter løslades.  Advokatsamfundet deler IBAs bekymring over situationen i Ukraine.  

Læs pressemeddelelse fra IBA