Status på revisionen af hvidvaskdirektivet

Print Print
03-09-2014

 

Advokatrådet har gennem det sidste lange stykke tid samarbejdet med CCBE og dets delegationer omkring revisionen af EU's hvidvaskdirektiv. Der har været særligt fokus på fælles klientkontoen, hvor flere klienters midler som bekendt indsættes løbende, og hvor listen over klienter, som har indestående på kontoen, således ændres hyppigt. Når advokaten opretter en klientkonto, er banken underlagt krav om identifikation, herunder identifikation og legitimation af de reelle ejere af midlerne, nemlig advokaters klienter. I relation til den førstnævnte type, fælles klientkontoen, fremgår det imidlertid af hvidvasklovens § 21, stk. 2 (hvidvaskdirektivets art. 11, stk. 2, litra b), at pengeinstituttet kan undgå krav om legitimation af den reelle ejer, advokatens klient. En betingelse er, at den reelle ejers identitet gøres tilgængelig for pengeinstituttet, når instituttet spørger herom.  I forslaget til revisionen af direktivet foreslås denne undtagelse ophævet og erstattet af et ubetinget krav om identifikation af klienterne (de reelle ejere), når disse har penge indestående på en advokats fælles klientkonto.
Det er Advokatrådets opfattelse, at den gældende undtagelse benyttes generelt blandt pengeinstitutterne, og da disse typisk ikke stiller krav om identifikation af advokatens klient (reelle ejer), har systemet ikke før nu udfordret fortroligheden mellem advokat og klient. Hvis forslaget gennemføres som fremlagt, vil det kunne medføre betydelige problemer for advokaterne og deres klienter, både af praktisk art og i særlig grad også vedrørende fortroligheden og tillidsforholdet mellem advokat og klient.
Advokatrådet mener derfor, at den nuværende undtagelse i direktivets art. 11, stk. 2, litra b) bør opretholdes i det 4. direktiv for advokaters vedkommende, eller at der indføres en anden form for sikkerhed for, at advokater kun lejlighedsvis kan blive anmodet om at oplyse klientens identitet og ikke i forbindelse med indsættelse af penge på klientkonti.  En række andre lande, herunder Frankrig, Østrig og England, har også udtrykt stor bekymring såfremt ændringerne gennemføres, da de vil opleve samme problemstilling som ovenfor skitseret.  CCBE og de berørte lande, herunder Danmark, har ihærdigt søgt at yde indflydelse på direktivets indhold, med CCBE's Anti-Money Laundering Committee som solid drivkraft. Delegationerne har også været i direkte kontakt med de nationale  parlamentsmedlemmer og relevante nationale instanser. Fra dansk side har Advokatsamfundet Sekretariat løbende været i dialog med Finanstilsynet og Finansrådet omkring revisionen af direktivet, og har senest fremsendt breve direkte til en række danske EU parlamentsmedlemmer og gjort opmærksom på problemet. Advokatrådet har indtil videre modtaget positiv respons fra Ulla Tørnæs, der oplyser, at hun vil følge sagen på vegne af Venstre.

Advokatrådet vil informere nærmere om status på processen, når forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet (ved Kommissionens mellemkomst) går i gang i efteråret.

Læs mere i Advokaten, der udkommer 28. september.

Læs mere om hvidvask og se Advokatsamfundets henvendelser til følgende danske EU parlamentsmedlemmer: Morten Messerschmidt, Ulla TørnæsJeppe Kofod og Bendt Bendtsen samt svar fra Ulla Tørnæs.