Advokaten 5

Print Print
19-06-2014

Nye EU-regler om persondata
Den kommende persondataforordning, som lige for øjeblikket er genstand for forhandlinger, indeholder mere detaljerede sikkerhedsregler, end det er tilfældet i persondataloven og persondatadirektivet. Forordningen forventes vedtaget omkring årsskiftet 2014-2015. Forordningsudkastet definerer ‘brud på persondatasikkerheden’ som brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, ubeføjet udbredelse af eller adgang til personoplysninger, der er videregivet, lagret eller på anden måde behandlet. Konsekvensen af ikke at overholde persondataforordningens regler om persondatasikkerhed bliver mere vidtgående, end det er tilfældet i dag. En dataansvarlig, som ikke iagttager interne retningslinjer for persondatasikkerhed, eller som ikke rettidigt anmelder et brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndigheden, kan pålægges en administrativ bøde på op til 1.000.000 EUR (offentlig myndighed) eller to procent af den årlige globale omsætning (privat virksomhed).


Advokatens talegaver – anden akt
Det startede med en kronik i Jyllands-Posten om advokaters mundtlige fremlæggelse i Højesteret. Den fik sindene på kogepunktet hos nogle advokater, der jævnligt procederer i Højesteret. Men er det fuldstændig ligegyldigt for sagens udfald, hvad advokaten siger i Højesteret? Og bliver advokaternes talegaver vejet og fundet for lette af dommerne? Vi inviterede kronikskribenten og advokaten til duel om en historie, der voksede sig stor i kampens hede, men som landede blødt.


Fra papir til bits og bytes
Den tid, hvor man som privat aktionær kunne anvende den fysiske aktie som adgangsbevis til generalforsamlingen, hvor der blev serveret smørrebrød og efterfølgende afholdt en afstemning blandt de fremmødte, er forbi. Et nyt direktivforslag indeholder krav til institutionelle investorer og kapitalforvaltere. Såfremt det vedtages, vil de nye regler kunne træde i kraft i 2015. Kommissionen foreslår regler om aktionærernes indflydelse på spørgsmålet om ledelsens aflønning. Slagordsmæssigt introduceres det som et forslag om “a say on pay", det vil sige, at aktionærerne populært sagt skal have en stemme i relation til børsnoterede selskabers aflønningspolitik. Forslaget indebærer, at børsnoterede selskaber forpligtes til at offentliggøre entydige, brugervenlige, sammenlignelige og udtømmende oplysninger om deres aflønningspolitik og om, hvordan aflønningspolitikken anvendes i praksis.

Læs Advokaten 5 her