Nye retningslinjer for digital kommunikation med Danmarks Domstole

Print Print
23-09-2013

Nye retningslinjer beskriver, hvilke dokumenter og henvendelser retterne kan og bør modtage og sende pr. e-mail. E-mail erstatter samtidig fax.
Danmarks Domstole har vedtaget et sæt retningslinjer for brugen af e-mail i retternes kommunikation med brugerne. Retningslinjerne gælder både for byretterne og de overordnede retter og beskriver, hvilke dokumenter og henvendelser retten kan og bør modtage og sende pr. e-mail.
Retningslinjerne træder i kraft den 1. oktober 2013.
E-mailen erstatter samtidig retternes brug af fax. Du kan derfor ikke forvente at kommunikere med retterne pr. fax efter den 1. oktober 2013.

Du kan finde retningslinjerne sammen med oversigter over, hvilke dokumenter du kan modtage og sende digitalt inden for de enkelte fagområder på domstol.dk/Digital post.