Udnævnelse af ICC voldgiftsdommere

Print Print
19-12-2011

Den verdensomspændende voldgiftsdomstol, ICC, afholder et voldgiftsseminar tirsdag den 10. januar 2012 på Børsen.

Voldgiftsseminaret er interessant for danske jurister, advokater og virksomheder, der har interesse i den Internationale Voldgiftsdomstol, og ønsker at få indblik i proceduren for udnævnelse af voldgiftsdommere.

ICC er rammen om verdens førende institut for international voldgift The ICC Court of Arbitration. Instituttet består af selve domstolen, der er sammensat af repræsentanter fra de enkelte medlemslande i ICC. Medlemmerne er personer med indgående erfaring i international voldgift. Mange danske jurister, advokater og virksomheder har ingen eller begrænset kendskab til proceduren for udnævnelse af voldgiftsdommere ved ICCs Voldgiftsdomstol. Dette seminar fokuserer på kvalifikationskravene, udvælgelsesproceduren samt de særlige forventninger, som ICC stiller til en voldgiftsformand vedrørende procesforløbet og udformningen af voldgiftskendelsen.

Link til ICC’s danske hjemmeside: http://www.iccdanmark.dk/pages/arrangementer/seminarer.aspx