Sagførernes Auktioners Legat

Print Print


Rejselegat

Ansøgerne er advokater fra København.
Ansøgningsfristen er en gang årligt til 1. april.
Ansøgningskriterier
Legater gives til en københavnsk advokat med en god juridisk kandidateksamen, der i sit arbejde har vist fremragende evner og en levende interesse for sit fag, som gør det sandsynligt, at vedkommende vil have stor gavn af en studierejse.
Legatet gives fortrinsvis til hel eller delvis dækning af rejseudgifter og tuition.
Legatet gives ikke til kongresrejser samt rejser med en varighed på under tre måneder, eller til rejser der allerede er påbegyndt. 

Ansøgningen skal indeholde
- Bevis for den juridiske kandidatuddannelse, beskæftigelse og eventuelle videnskabelige kvalifikationer
- Udtalelse fra arbejdsgiver
- Oplysning om rejsetidspunkt, varighed (mindst tre måneder) og mål for rejsen
- Fyldig redegørelse for det faglige formål for studierejsen
- Bevis for optagelse på det ønskede uddannelsessted
- Oplysning om de forventede udgifter ved rejsen, herunder hvorledes beløbet er beregnet
- Oplysning om der er opnået eller søgt tilskud til samme formål fra anden side 

Det er en forudsætning for modtagelse af legatet, at modtageren senest tre måneder efter rejsen indsender en rapport om forløbet af studieopholdet med et bevis på at det har fundet sted. 
Ansøgningsskema kan downloades HER og bedes benyttet. Skulle du have problemer med skemaet, er du velkommen til at rekvirere skemaet i papirformat ved henvendelse til Advokatsamfundet tlf. 33 96 97 98 eller mail aju@advokatsamfundet.dk.
Den udfyldte ansøgning sendes til Anne Junge, aju@advokatsamfundet.dk.

Udbetaling finder sted i juni måned.


Legat til værdigt trængende

Ansøgerne
er københavnske advokater.
Ansøgningsfristen er en gang årligt til 1. april.
Ansøgningskriterier
Legatet gives til en praktiserende københavnsk advokat med kontoradresse i 1. eller 2. kreds, der uden egen skyld er kommet i økonomiske vanskeligheder eller til rekreationsrejser for advokater eller deres pårørende eller til deres efterlevende, fraskilte eller fraseparerede ægtefæller samt børn under 25 år.

Ansøgningen skal indeholde
- Kort motivation af ansøgningen
- Kopi af seneste skatteopgørelse (R75) samt eventuel ægtefælles skatteopgørelse
- Opgørelse over egne samt eventuel ægtefælles formueforhold

- Lægelig udtalelse i forhold til behovet for en rekreationsrejser

- For børn under 25 år skal vedlægges dokumentation for igangværende uddannelse, såfremt dette er tilfældet

Ansøgningsskema kan downloades HER og bedes benyttet. Skulle du have problemer med skemaet, er du velkommen til at rekvirere skemaet i papirformat ved henvendelse til Advokatsamfundet tlf. 33 96 97 98 eller mail aju@advokatsamfundet.dk.
Ansøgningen sendes til Anne Junge, aju@advokatsamfundet.dk.

Udbetaling finder sted i juni måned.

Bestyrelse
Advokat Karsten Hagel-Sørensen, formand
Advokat Birgitte Skjødt
Generalsekretær Torben Jensen

Sekretariat
Anne Junge (sekretær)