Links
  Sitemap
  Hjælp
06-09-2010
Brug for en advokat?
Om os selv
Presse
Medlemsblad
...skal handle bolig
...skal giftes eller skilles
...skal have et testamente
...skal starte virksomhed
...skal vide mere om skat
Find en advokat
Brug for gratis rådgivning?
Find en advokatvagt
 
Løbende obligatorisk efteruddannelse
Værd at vide
 
  Nyt om jura
  Vil du være advokat?
  Vil du klage?
  Uddannelse
Forside   > Vil du være advokat? > Beskikkelse
Print
 

Beskikkelse

Når du skal søge om at få advokatbeskikkelse, skal du sende din ansøgning til Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K. Ansøgningen kan indsendes før alle betingelser er opfyldt, f.eks. før eksamen er bestået, hvis det er det eneste, der mangler. Sagsbehandlingstiden er ca. 6-8 uger.

Dokumentationskrav
Justitsministeriet skal have følgende dokumentation.

Har du været ansat i en eller flere advokatvirksomheder, skal du vedlægge en principalerklæring fra samtlige advokatvirksomheder, som du har været ansat ved og rettens autorisationer om, at du har været advokatfuldmægtig hos den/de pågældende advokat/er. Hvis ansøgningen sendes ind inden de tre års fuldmægtigtid er forløbet, skal principalerklæringen dokumentere, at du vil være ansat frem til udløbet af de tre år.

Har du ikke været ansat i en advokatvirksomhed, skal du vedlægge en udtalelse fra din arbejdsgiver, der viser, hvilke arbejdsopgaver du har haft og evt. retssager, som du har ført.

Dåbs- eller fødselsattest samt eventuelle senere navneændringer (f.eks. vielsesattest).

Kopi af det juridiske bachelor- og kandidatbevis.

Kopi af advokateksamensbevis, hvis du er juridisk kandidat efter 1. januar 1997.

Erklæring om, at du er myndig og ikke er under værgemål og ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs.

Erklæring om, at du er indforstået med, at Justitsministeriet indhenter oplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

Behandling af ansøgning
Efter at have modtaget din ansøgning med den påkrævede dokumentation, undersøger Justitsministeriet, om du opfylder betingelserne for at blive advokat.

Du kan også ansøge Justitsministeriet om at få forhåndsgodkendelse af dit tidligere ansættelsesforløb, så du kan vurdere, hvilken erfaring du skal bruge for at få din beskikkelse.