Forskere kritiserer med nyt manifest EU for ikke at gøre sig klart, hvilke principper der egentlig skal gælde, når borgerne straffes.

Af Thomas Elholm

Lissabon-traktaten er trådt i kraft, og umiddelbart synes alt måske ved det gamle, men på visse områder kommer traktaten i den kommende tid til at betyde vigtige ændringer. Det gælder f.eks. på strafferettens område. Hidtil har det strafferetlige og det politimæssige samarbejde i EU foregået inden for rammerne af EU’s såkaldt 3. søjle. Det betyder, at der har været tale om et mellemstatsligt samarbejde, hvor vedtagelse af nye retsakter kræver enstemmighed, og hvor EF-Domstolen kun har begrænset kompetence.
Fra og med Lissabon-traktaten har det strafferetlige EU-samarbejde imidlertid skiftet karakter. Nu kan der vedtages strafferetlige retsakter med kvalificeret flertal. Der er grund til at tro, at Kommissionen vil udnytte muligheden til at få vedtaget flere strafferetlige retsakter på stadig flere retsområder. Og der er ikke mindst grund til at tro, at Kommissionen vil benytte lejligheden til at få vedtaget nogle af de mere kontroversielle regler, som hidtil har været vanskelige at få vedtaget, fordi der har skullet være enighed mellem landene.
EU har allerede i dag – og vil i stadig større omfang i de kommende år få – ganske betydelig indflydelse på strafferetten i medlemslandene. Men trods EU’s stigende strafferetlige indflydelse eksisterer der ikke en egentlig, sammenhængende EU-kriminalpolitik. Det er i vidt omfang uigennemskueligt, hvilke strafferetlige principper EU bekender sig til. Det er, her kort efter Lissabon-traktatens ikrafttræden, ikke helt ubetænkeligt. Strafferetten har væsentlig betydning for borgerne, både dem, som rammes af straf, og dem, som rammes af kriminalitet. Men hvilken vej vil EU gå, og hvordan vil det præge national strafferet? Det ved vi kun relativt lidt om.

Et europæisk manifest
En gruppe af juridiske forskere (fra 10 forskellige EU-lande) med speciale i EU-strafferet har i lyset af denne mangel udarbejdet, hvad de kalder et “manifest for EU's kriminalpolitik”. Denne artikels forfatter indgår i gruppen af forskere.
Vores manifest består af en række principper, som bør være retningsgivende for EU-lovgiver, når der udstedes nye EU-regler om straf. Det drejer sig om følgende principper:
1) Straffelovgivningen skal have et legitimt formål