Retshjælpsbeløbene i ordningen med offentlig retshjælp ved advokat er latterligt lave, og derfor er domstolene nødt til at administrere ordningen, så den bliver mindst mulig byrdefuld for advokaterne. Ellers vil flere og flere advokater holde op med at tage disse sager.

Af Jens Frederik Hansen, advokat

Ordningen med offentlig retshjælp ved advokater har eksisteret i en del år. Hensigten med ordningen synes at være, at fattigfolk også kan have brug for kvalificeret bistand, og at kvalificerede råd måske kan bringe nogle sager til afslutning, førend de sluger for mange kræfter.

Men hvis ordningen skal virke, så kan det ikke nytte noget, at den er forbundet med for meget bureaukrati.

I min praksis er det sådan, at hvis sagen kun omfatter sædvanlig retshjælp (efter ny terminologi trin 2), så udfylder jeg aldrig en retshjælpsblanket, fordi jeg anser det administrative besvær for såvel mig som for byretterne for mere omfangsrigt end det økonomiske udbytte.

Maksimumbeløbet for retshjælp er de pæne afrundede beløb på 840 kr. og 1.920,00 kr. inkl. moms for henholdsvis sædvanlig og udvidet retshjælp (nu trin 2 og trin 3), eller kr. 672,00 og 1536,00 ekskl. moms.

Til sammenligning anerkender byretterne selv, at straffesager, der sluttes uden nogen form for retsmøde eller anden ekspedition, skal give et honorar på mindst kr. 760,00 ekskl. moms. Det svarer jo til mere end hele trin 2, og så har man endda ikke lavet ret meget for klienten. Også til sammenligning er byretternes egen timetakst for beskikkede forsvarerer 1.697,50 kr. inkl. moms. Hvis man skal bruge dette parameter, så betyder det, at en sag, som er omfattet af udvidet retshjælp (trin 3), højst må give et tidsforbrug på ca. 1,6 time.

Bureaukrati
Når man kun bruger ordningen et fåtal af gange, så er alene indhentelse af skatteoplysninger om såvel retshjælpssøgende som eventuelle samlevere noget, som tager en ikke ringe del af tiden. Navnlig må man undres over, at reglerne for eksempel tager højde for det lidt usandsynlige, at de retshjælpssøgende har CFC-indtægt – altså indtægt fra deres kontrollerede udenlandske selskab