Advokatens pligter

Print Print

Advokater er underlagt en lang række pligter, som har til formål at sikre, at advokaten kan fungere som en uafhængig og fagligt kompetent rådgiver for sine klienter. Nogle af pligterne er beskrevet her:

God advokatskik
Advokater skal i arbejdsmæssig sammenhæng altid leve op til ”god advokatskik”. Det er Advokatnævnet og domstolene, der fastsætter normerne for, hvad der er god advokatskik. Der findes også en beskrivelse af normerne for god advokatskik i de ”Advokatetiske regler”, som Advokatrådet står bag.

Tavshedspligt
Advokaten har tavshedspligt om alle forhold, som advokaten får viden om i kraft af sit arbejde som advokat. Advokaten kan straffes, hvis advokaten uberettiget videregiver oplysninger. Tavshedspligten betyder, at klienter, herunder sigtede i en straffesag, med sindsro kan fortælle advokaten om sagen.

Obligatorisk efteruddannelse
Advokater skal hele arbejdslivet sørge for at holde sig opdateret med ny faglig viden. For hver tre år, der går, skal både advokater og advokatfuldmægtige følge 54 timers efteruddannelse – det svarer ca. til tre kursusdage hvert år. Advokatrådet fører tilsyn med, at alle advokater opfylder kravet om løbende efteruddannelse.

Det er i øvrigt i strid med god advokatskik, hvis en advokat påtager sig en sag, som han ikke er fagligt kompetent til at håndtere eller ikke har tid til at tage sig af.

Interessekonflikter
For at klienten kan være sikker på, at advokaten kun rådgiver ud fra klientens interesse, har advokaten pligt til at sikre sig, at advokaten ikke befinder sig i en interessekonflikt. Som et oplagt eksempel må advokaten ikke rådgive to parter i den samme sag, hvis parterne har modstridende interesser. Det kunne f.eks. være både far og mor i en forældremyndighedssag. Advokaten må heller ikke have personlige interesser, der er modstridende med klientens. Hver gang en advokat får henvendelse om en ny sag, har advokaten pligt til at undersøge og overveje, om der er risiko for interessekonflikt, hvis advokaten påtager sig sagen.

Regler for betroede penge
Når en advokat modtager penge på vegne af en klient, skal pengene indsættes på en særlig konto i en bank, en såkaldt klientbankkonto. På den måde bliver klienternes penge holdt fuldstændig adskilt fra advokatvirksomhedens egne penge. Pengene bliver omfattet af de særlige krav, der stiles til advokaterne for behandling af betroede midler. Eksempelvis skal advokaten hver eneste arbejdsdag kontrollere, at der står lige så mange penge på klientbankkontoen, som advokaten ifølge sit bogholderi har modtaget på vegne af klienterne. Indestående på klientbankkonto er dækket op til 100.000 Euro pr. klient pr. pengeinstitut. Klientens eventuelle eget indestående i samme pengeinstitut indgår i beløbet. Derfor har det betydning for klienten at få oplysning om, hvor klientens midler er anbragt. Advokaten har pligt til at oplyse om, i hvilke pengeinstitutter, klientmidlerne er anbragt på fælles klientbankkonti. Når pengene er anbragt på separat klientbankkonto, skal advokaten inddrage klienten ved valg af pengeinstitut.

Prisoplysningsregel
Du har som kunde krav på at få at vide hvad hovedelementerne i advokatens rådgivning vil være, og at få oplysninger om salærfastsættelsen.

Henvender du dig til en advokat som forbruger, skal advokaten oplyse, hvad han forventer, at prisen for rådgivningen bliver. Hvis det er svært at overskue sagens omfang, har du krav på enten at få et overslag over, hvad det ca. vil koste at få advokatens råd i din sag, eller at få at vide hvordan prisen i sidste ende bliver beregnet.

Er du erhvervsdrivende, skal advokaten kun oplyse, hvad det koster, hvis du beder om det.

Regler og vedtægter for Advokatsamfundet

Læs gældende regler her