FATF

Print Print

FATF (Financial Action Task Force) er en international organisation oprettet i 1989 med det formål at modvirke hvidvask. I 2001 blev formålet udvidet til også at modvirke terrorfinansiering. Danmark er medlem.

FATF har udarbejdet en omfattende vejledning om, hvordan advokatvirksomheder kan anvende en risikobaseret tilgangsvinkel til legitimationen og i øvrigt foretage en vurdering af deres klienter. Hensigten med en risikobaseret tilgang er at sikre, at advokaterne indretter indhentelsen af oplysninger om deres klienter på en sådan måde, at ressourcerne anvendes dér, hvor der er størst risiko for hvidvaskning.

Vejledningen findes kun på engelsk og er ikke bindende. Den skal derfor ses i sammenhæng med hvidvasklovens § 12, herunder især § 12, stk. 7, som også indeholder en vis mulighed for at foretage en risikobaseret legitimation.