Digital kommunikation med retterne

Print Print

 

Danmarks Domstole anvender hovedsageligt digital kommunikation, når retterne skriver til de øvrige aktører i retssystemet.

Domstolene anvender hovedsageligt to løsninger: Sikker mail (e-mail med certifikat) og Offentlig Digital Post (e-boks for virksomheder).

Retningslinjer og vejledning om brug af sikker mail og e-boks findes på Domstolsstyrelsens hjemmeside.

Den nye sagsportal
Domstolsstyrelsen er i gang med at indfase en portal for digital behandling af alle civile sager. Portalen findes på www.minretssag.dk.

På samme side findes vejledninger om brugen af portalen.

Læs Advokatsamfundets vejledning om iagttagelse af god advokatskik (samtidig underretning til modpart).

Nærmere om e-boks
Retterne sender post til det cvr-nummer, som advokaten i henhold til oplysninger hos Advokatsamfundet, er tilknyttet. Det er derfor vigtigt som advokat, at holde Advokatsamfundet opdateret med ændringer. Cvr-nummeret fremgår af www.advokatnøglen.dk.

Nærmere om sikker e-mail
For at kunne maile med retterne skal man bruge en sikker e-mailadresse. Dvs. en e-mail hvortil der er knyttet et såkaldt certifikat.  Om anskaffelse af certifikat og opsætning af samme henvises til Danske Advokaters hjemmeside.

Advokatsamfundet står for indsamling af de sikre e-mailadresser og videregivelse af disse til Domstolsstyrelsen. Sikker e-mailadresse(r) kan oplyses via e-mail til samfund@advokatsamfundet.dk eller pr. brev til Advokatsamfundet.

 

 


Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Advokatregulering/Digital kommunikation med retterne/Digital kommunikation.aspx - d. 16-08-2018.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.