Behandling af klager
Advokatmyndighederne behandler to former for klager: Adfærdsklager og salærklager.
En adfærdsklage er en klage over advokatens arbejde som advokat. Hvis nævnet mener, at en advokat har tilsidesat god advokatskik, kan nævnet give advokaten en sanktion. Sanktionen kan være en irettesættelse eller en bøde.
En salærklage er en klage over salær for advokatens arbejde. Hvis nævnet mener, at salæret er urimeligt, kan nævnet nedsætte advokatens salær.
Klager vælger selv, om han/hun vil betale advokatens salær inden salærklage indgives.
1. Hvis klager har betalt salæret og får medhold i klagen:
Advokaten skal betale salæret tilbage med renter. Renten svarer til procesrenten. Procesrenten er den officielle referencerente + 7 procent. Advokaten skal betale rente fra beløbets modtagelse til tilbagebetaling sker.
2. Hvis klager ikke betaler salæret:
Advokaten må ikke udtage stævning for sit salærkrav, mens klagesagen verserer. Men advokaten kan godt kræve renter efter rentelovens regler. Den rente, som advokaten kan kræve, er den officielle referencerente + 7 procent.
Advokatnævnet kan ikke afgøre, om en advokat skal betale erstatning. Det skal afgøres ved en retssag ved domstolene.
Du kan læse mere om mulighederne for erstatning under Advokatens pligter og rådgiveransvar. Nævnets 21 medlemmer arbejder både samlet (i plenum) og i afdelinger. Nævnet har tre afdelinger.
I plenum behandles følgende sager:
1. principielle sager
2. sager om frakendelse af retten til at drive advokatvirksomhed og
3. sager om ophævelse af en frakendelse
Langt de fleste sager behandles i en af de tre nævnsafdelinger.
Nævnet holder møde ca. en gang om måneden.
Når nævnet træffer afgørelser, er der lige fordeling af advokater og medlemmer, der er udpeget af justitsministeren. Hvis der er stemmelighed er formandens (dommerens) stemme afgørende.