Klagetyper

Print Print


Advokatnævnet behandler to former for klager: Adfærdsklager og salærklager.

En adfærdsklage er en klage over advokatens arbejde som advokat. Hvis nævnet mener, at en advokat har tilsidesat god advokatskik, kan nævnet give advokaten en sanktion. Sanktionen kan være en irettesættelse eller en bøde.

Vær opmærksom på, at en adfærdsklage som udgangspunkt bør indgives mod en bestemt advokat - og ikke f.eks. mod det firma, som advokaten er tilknyttet. Det skyldes, at et firma kun undtagelsesvis vil blive anset som ansvarlig for tilsidesættelse af god advokatskik.

En salærklage er en klage over salær for advokatens arbejde. Hvis nævnet mener, at salæret er urimeligt, kan nævnet nedsætte advokatens salær.

Som klager vælger du selv, om du vil betale advokatens salær, inden salærklage indgives.

1. Hvis du har betalt salæret og får medhold i klagen:
Advokaten skal betale salæret tilbage med renter. Renten svarer til procesrenten. Procesrenten er den officielle referencerente + 8 procent. Advokaten skal betale rente fra beløbets modtagelse, til tilbagebetaling sker.

2. Hvis du ikke betaler salæret:
Advokaten må ikke udtage stævning for sit salærkrav, mens klagesagen verserer. Men advokaten kan godt kræve renter efter rentelovens regler. Den rente, som advokaten kan kræve, er den officielle referencerente + 8 procent.

Advokatnævnet kan ikke afgøre, om en advokat skal betale erstatning. Det skal afgøres ved en retssag ved domstolene.

Du kan læse mere om mulighederne for erstatning under Advokatens pligter og rådgiveransvar.