Marts

Print Print
01-03-2010
IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
2.6. Ejendomshandel
2.6.1. Køberrådgivning
2.6.1.1. Belåning
 
Kendelse af 15. marts 2010
Indklagede ydede klager bistand, i forbindelse med at klager købte en ejerlejlighed den 1. juli 2008. I ordrebekræftelse af 14. august 2008 til klager anførte indklagede bl.a.:
”Jeg skal samtidig bekræfte, at min rådgivning i sagen vil omfatte følgende punkter:
-          boligens pris
-          boligens anvendelse
-          fortrydelsesret og advokatforbehold
-          forsikringsforhold
-          energiforhold
-          miljøforhold
-          finansiering
-          kurssikring
-          servitutter, byrder og hæftelser
-          købsaftalens indgåelse
-          skøde og økonomisk opgørelse
Mit salær er kr. 6.500,00 ( incl. moms ).
Såfremt min rådgivning måtte ændre karakter eller omfang vil jeg orientere Dig herom. Jeg skal for god ordens skyld, om også meddelt Dem telefonisk d.d., gøre opmærksom på, at der i ejerforeningen en optaget fælleslån, som for nærværende lejlighed udgør kr. 92.909,76. Fælleslånet kan ikke indfries. Endvidere har ejerforeningen en kassekredit på 1,5 millioner.”Af salgsopstillingen side 1a fremgik: ”…Gæld uden for købesum Der henvises til ejerforeningens regnskab og administratorskema/stamkort… Fælleslån, iht. fordelingstal 92.910 Der henvises til side 1a…” Af specifikt for ejerlejligheden underskrevet 7. juli 2008 fremgik: ”…Fællesudgifter m.v.Bidrag opkræves kvartalsvis specificeret som følger:

Fællesudgifter
1.825,00
Ydelse fælleslån
1.358,10
Hybridnet
750,00
Aconto varme
1.250,00
Aconto vand
520.80
I alt
5.704,40

Evt. fremtidige varslinger Fælleslån Ja kan ikke indfries.”Af stamkort for ejendommen fremgik:
”…Større uafsluttede sager. Igangværende byggesag med samlet budget på 17, 8 mio. kr. Andel i henhold til fordelingstal” I brev af 23. juli 2009 til klager anførte indklagede vedrørende lånene i lejligheden: ”Indledningsvis skal jeg oplyse, at den nu opkrævede månedlige ydelse på kr. 1.803,36 vedrørende det byggelån, som i.h.t. købsaftalens afsnit 16 står anført med ca. kr. 17.8 mill. pr. 7.7.2008. Dette lån var ikke effektueret på købstidspunktet, idet der var tale om en igangværende byggesag. Herudover påhviler der ejendommen et andet fælleslån, hvor andelen for nærværende lejlighed andrager kr. 92.909,75, jfr. købsaftalens afsnit 10. I forbindelse med min ansattes gennemgang af sagen med Dem er De bl.a. blevet orienteret om, at der var et fælleslån på kr. 92.909,76 på lejligheden, kr. 1.358,- pr. kvartal, byggesag på kr. 17. mio., kassekredit på 1,5 mio.”I e-mail af 1. oktober 2009 til indklagede anførte indklagedes forsikringsselskab: ”Vi har modtaget dit brev af 28. september 2009 med anmeldelse af en eventuel skade ved berigtigelsen af købet af lejligheden [ vejnavn ]. Jeg har gennemgået sagen. Det fremgår, at det nu optagne lån, som har ført til forhøjelsen af fællesudgifterne, vedrørende den byggesag, som var i gang, da købsaftalen om lejligheden blev indgået. Det fremgik af besvarelsen fra ejendomsadministrator, som klienterne var i besiddelse af, at der var en igangværende byggesag på 17,8 mio kr. Efter det oplyste blev klienten også i forbindelse med gennemgangen orienteret om, at der var en igangværende byggesag på 17,8 mio kr. Det er derfor min opfattelse, at klienten var bekendt med de forhold, der ligger til grund forhøjelsen af fællesudgifterne. Hertil kommer, at forhøjelsen sker til betaling af et lån, der er optaget til at betale for arbejde, der blev udført i forbindelse med byggesagen. De udførte arbejder må som udgangspunkt antages at have tilført bygningerne en værdi svarende til betalingen. Forhøjelsen er derfor under alle under omstændigheder ikke udtryk for et tab. På det foreliggende grundlag, er der derfor vores opfattelse, at der ikke er erstatningsansvar i sagen.” Klager indgav klage til Advokatnævnet og gjorde gældende, at indklagede havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at orientere om, at der var to lån i ejendommen. Indklagede påstod afvisning af klagen og gjorde bl.a. gældende, at hun på intet tidspunkt har rådgivet klageren i sagen, og at klageren selv i forbindelse med handlen fik samtlige dokumenter til købsaftalen ud­leveret af ejendomsmægleren, hvoraf det bl.a. af administratorbesvarelse/stamkort fremgik, at der skulle betales en ydelse på et allerede optaget fælleslån, ligesom det blev oplyst, at der var en igangværende byggesag med et samlet budget på 17,8 mio. kr. Andel i forhold til fordelingstal. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet finder, at indklagede har handlet i strid med god advokatskik, ved ikke udtrykkelig at præcisere, at klager kunne påregne en betydelig ekstra månedlig udgift. Som følge af det anførte pålægges indklagede en bøde til statskassen på 10.000 kr., jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1.”
 
 
IX. Retshjælp
3. Retshjælpsforsikring
3.2. Salærfastsættelse
 
Kendelse af 12. marts 2010
I forbindelse med tvist på 21.847 kr. om udført tømrearbejde repræsenterede indklagede klager. Klager er forbruger. Forsikringsselskabet bevilgede ved brev af 7. maj 2008 indklagede retshjælpsdækning. I brevet meddelte forsikringsselskabet bl.a.: "I henhold til betingelsernes § 89 er selskabets erstatningspligt for én begivenhed begrænset til kr. 125.000,- incl. moms og selvrisikoen andrager i hver instans de første 10 % af de samlede omkostninger, dog mindst 2.500,-. Deres salær beregnes i overensstemmelse med landsrettens vejledende salærtakster for hoved­forhandlingen i straffesager, jf. Retsplejelovens § 408, og jf. retshjælpsbetingelsernes § 11a, stk. 3. De bedes holde os løbende orienteret om sagens gang og påtænkte retsskridt i henhold til retshjælpsbetingelsernes § 12." I breve af august og september 2008 til indklagede gentog forsikringsselskabet betingelserne for sa­lær­afregning. I faktura af 15. september 2009 opkrævede indklagede 37.500 kr. af forsikringsselskabet for: ” Salær for min behandling af sagen i det sidste 1½ år siden december 2007, herunder gennemgang og rådgivning i forbindelse med modtaget faktura og betaling heraf, indledende møde med klient, gennemgang af fotodokumentation, gennemgang af modtagen stævning samt udarbejdelse af svarskrift samt syn og skønstema, korrespondance med Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed med henblik på udmeldelse af skønsmand, deltagelse i syn og skønsforretning på ejendommen, gennemgang af syn og skønsrapport samt på baggrund heraf udarbejdelse af forligsoplæg, deltagelse i berammelsesmøde med [Retten] samt på baggrund heraf fornyede forligsdrøftelser, fornyet gennemgang af sagen med henblik på udarbejdelse af påstandsdokument, fornyet møde med klient med henblik på hovedforhandling, herunder procedure samt deltagelse i samme en halv dag i [Retten], alt resulterende i rettens skriftlige tilkendegivelse således som bekendt. ALT I HENHOLD TIL MEDGÅET TID: 25 timer á 1.500, i alt 37.500      37.500,00 ekskl. moms” Af time-sagsregnskab fremgår, at indklagede anvendte 25 timer på sagen. I brev af 14. oktober 2009 til indklagede godkendte forsikringsselskabet at betale klager 18.000 kr. ekskl. moms i salær. I brev af 26. oktober 2009 meddelte forsikringsselskabet bl.a. klager: "Under henvisning til begrundelserne i vores breve af henholdsvis 1. august 2008 samt 14. ok­tober 2009 må vi fastholde, at salæret skal afregnes inden for intervalrammen 10.000-18.000,00 ekskl. moms." I brev 18. november 2009 til indklagede gentog forsikringsselskabet reglerne for afregning af sa­lær. Forsikringsselskabet indgav klage over salæret og gjorde bl.a. gældende, at forsikringsselskabet indgik en aftale med indklagede om, at sagen blev dækket af retshjælps­for­­sikringen, og at salæret ville blive beregnet i overensstemmelse med de retningslinjer for sags­­omkostninger i borgerlige sager, som følger af domstolene, jf. retshjælpsbetingelserne § 11 stk. 5, at en sagsgenstand i intervallet 0-50.000 kr. bør afregnes inden for intervallet 10.000-18.000 kr. ekskl. moms, at forsikringsselskabet ikke vurderede, at sagen var usædvanlig vanskelig, men henset til sagens karak­ter, mente selskabet, at sagen burde afregnes i den øvre del af intervallet, at de ikke afregner retshjælpssager efter tidsregistrering, og at, i følge Østre Landsrets dom af 8. oktober 2008, anses advokaten for at have accepteret forsik­ringsselskabets retshjælpsbetingelser, herunder § 11 stk. 5 vedrørende salærafregning. Indklagede påstod godkendelse af salæret og anførte bl.a., at der er fremlagt udførlig timeopgørelse, og at ingen af de anvendte timeposter kunne være und­gået eller reduceret, at sagens behandling med rette har krævet 25 timer, at klager har afregnet sagen med 720 kr. pr time, hvilket er urealistisk og uacceptabelt, at indklagede alene har afregnet med 1.500 kr. pr time, at de takster, klager henviser til, er vejledende, og takster der anvendes ved tilkendelse af om­kost­­ninger primært til modparten, og at de anførte takster er uanvendelige for fastlæggelse af salær til egen advokat. Nævnet afgjorde klagen således: ”Udgangspunktet for fastsættelse af en advokats salær er retsplejelovens § 126, stk. 2, ifølge hvilken en advokat ikke må kræve højere salær end, hvad der anses for rimeligt. I den konkrete sag var der bevilget retshjælpsforsikring. Af forsikringsbetingelserne § 11 stk. 5 frem­­går, at salæret skulle beregnes i overensstemmelse med de retningslinjer for sagsom­kost­nin­ger i straffesager (hvilket forstås som en henvisning til taksterne i civile sager), som dom­sto­lene anvender. Nævnet finder, at indklagede ved at påtage sig sagen accepterede forsikringsselskabets beting­elser for retshjælp. Da indklagede ikke har gjort forsikringsselskabet opmærksom på, at han ville opkræve salær udover de vejledende takster, nedsætter nævnet det opkrævede salær til 18.000 kr. ekskl. moms.”
 
Kendelse af 16. marts 2010
Klager, der er et entreprenørfirma, rettede i 2006 henvendelse til advokat 1 vedrørende et tilgodehavende, klager havde hos et byggefirma. I forbindelse med opførelse af 8 andelsboliger havde klager givet et tilbud på 1.434.687 kr. ekskl. moms for udførelse af entreprisen vedrørende jord, kloak, belægning og haveanlæg. Den 11. september 2006 sendte klager en a conto faktura på 505.723 kr. ekskl. moms til bygge­firmaet. Byggefirmaet kunne ikke godkende fakturaen og betalte kun 128.000 kr. ekskl. moms og ophævede entrepriseaftalen med klager. Fra september 2006 til marts 2007 repræsenterede advokat 1 klager. Den 1. januar 2007 fusionerede advokat 1 med indklagede. Advokat 1 opkrævede ved faktura af 8. marts 2007 17.500 kr. ekskl. moms i salær for sagens behandling indtil denne dato. Klager har betalt denne faktura. Indklagede overtog sagen i marts 2007. Fra marts 2007 til november 2007 foregik der forhandlinger med henblik på forlig. Den 7. november 2007 opkrævede indklagede 12.500 kr. i salær for: ”Mit honorar for arbejde med sagen i perioden marts til 6. november 2007, herunder 2 møder i [By], opgørelse af krav med gennemgang af tilhørende bilag, diverse korrespondance med advokat [VH] og klient, telefonsamtaler samt arbejde med sagen i øvrigt fastsat til efter medgået tid.” Af time-sagsoplysningen fremgår, at indklagede havde anvendt 9 timer og 5 minutter på sagen. Klager har betalt denne faktura. Den 20. februar 2008 indleverede indklagede klageskrift til voldgiftsnævnet med en påstand på 573.285 kr. med tillæg af renter. Byggefirmaet påstod frifindelse. Den 6. marts 2008 ansøgte indklagede forsikringsselskabet om retshjælpsdækning. Af forsik­rings­betingelserne fremgik bl.a.: ”…Maksimalt ydes erstatning med 300.000 kr. indenfor samme forsikringsår … Advokaten har et direkte salærkrav mod [forsikringsselskabet] og kan ikke med bindende virkning for [forsikringsselskabet] indgå aftale om sit salær med sikrede… Dækningstilsagn er begrænset til omkostninger, der står i rimeligt forhold til sagens genstand og sagens karakter” Den 25. marts 2008 meddelte forsikringsselskabet retshjælpsdækning med en dækningssum på 100.000 kr. og en selvrisiko på 5000 kr. Den 14. januar 2008 var der mundtlig forhandling i voldgiftssagen. Voldgiftsretten afgjorde, at byggefirmaet skulle betale 399.815 kr. med tillæg af renter samt 30.000 kr. i sagsomkostninger. Den 29. januar 2009 indbetalte byggefirmaet det skyldige beløb til indklagedes kontor. Ved brev af 5. marts 2009 til forsikringsselskabet opkrævede indklagede 118.500 kr. ekskl. moms i salær for: ”Mit honorar for arbejde med sagen i perioden 23. november 2007 til d.d. kan opgøres til kr. 118.500,00 eksklusiv moms. Arbejdet har navnlig bestået i gennemgang og vurdering af sagen og omfattende bilagsmateriale, møde med klient, møde med modpart og dennes advokat [VH] i [By] den 3. september 2008, udarbejdelse af diverse økonomiske opgørelse, udarbejdelse af klageskrift med bilag A-Z, replik med bilag A-Ø, processkrift 1 med bilag Å-AC og påstandsdokument, gennemgang af proces­skrifter og påstandsdokument udarbejdet af advokat [VH], diverse korrespondance med klient, advokat [VH] og Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, telefonsamtaler med klinet, advokat [VH] og Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, forberedelse af mundtlig forhandling, herunder udarbejdelse af tidsplan, gennemgang af litteratur og praksis, samt møde med klient, deltagelse i mundtlig forhandling i Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægs­virksomhed den 14. januar 2009, opgørelse og opkrævning af min klients krav i henhold til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed’s afgørelse/tilkendegivelse.” Af time-/sagsoplysning fremgår, at indklagede anvendte 58 timer og 50 minutter på vold­gifts­sagen indtil denne dato. Ved brev af 23. april meddelte forsikringsselskabet indklagede: ”Efter [Forsikringselskab]s opfattelse synes sagens omkostninger derfor ikke at stå i et rimeligt forhold til sagsværdien. Under hensyntagen til sagens korrespondance, forløb, udstrækning og karakter i øvrigt kan vi efter omstændighederne tilbyde dig et salær på kr. 82.500,00 ekskl. moms.” Ved brev af 28. april til klager meddelte indklagede: ”… Som det fremgår, vil [forsikringsselskabet] honorere kr. 82.000,00 ekskl. moms, hvilket betyder at du skal betale differencebeløbet…” Ved faktura af 30. juni 2009 til klager opkrævede indklagede 36.300,31 kr. ekskl. moms hos klager. Af fakturaen fremgår, at det samlede salær på 118.500 kr. dækkede: ”Mit honorar for arbejdet med sagen 7. november 2007 til maj 2009, herunder udarbejdelse af klageskrift, replik og processkrift, gennemgang af svarskrift og duplik udarbejdet af modparten, korrespondance med klient, modparten, voldgiftsretten, retshjælp, møde den 3. september 2008 hos advokat [VH], udarbejdelse af påstandsdokument, forberedelse til hovedforhandling, deltagelse i hovedforhandling, samt arbejde med sagen i øvrigt fastsat til…” Af time-/sagsoplysning fremgår, at indklagede til denne dato havde anvendt 59 timer og 30 minutter vedrørende voldgiftssagen. Klager klagede over indklagedes salær og gjorde bl.a. gældende, at  regningen er uacceptabel høj i forhold til sagens genstand, det udførte arbejde og sagens karakter, sagens resultat og omstændighederne i øvrigt, at behandlingen af en sådan sag ikke burde overskride de vejledende grænser, der er fastsat i landspræsidentens vejledende satser, og således accepteret af forsikringsselskabet, at sagsgenstanden ligger i intervallet nærmest 500.000 og således nærmest et middelsalær på omkring 40.000 kr., og at han ikke kan acceptere et salær udover det af forsikringen fastsatte. Indklagede påstod godkendelse og anførte bl.a., at der er tale om et erhvervsforhold, hvor det er muligt at opkræve salær direkte hos klienten, såfremt forsikringen ikke dækker det fulde salær, at han den 16. april 2009 sendte en specificeret opgørelse til klager om, hvorledes vold­gifts­retten var kommet frem til sit resultat, at det, som Advokatnævnet skal tage stilling til, er, hvorvidt et salær på 118.500 kr. ekskl. moms er rimeligt i forhold til sagens karakter, medgået tid og sagens resultat, at der var tale om en voldgiftssag med en økonomisk værdi på kr. 571.728,43, at der er anvendt 59½ advokattimer på voldgiftssagen i perioden fra den 7. november 2007 og frem til maj 2009, hvilken periode er anført i indklagedes faktura af 30. juni 2009, at retshjælpsforsikringen fastsætter honoraret efter domstolenes vejledende takster, og at det ikke er ualmindeligt, at honoraret i erhvervsforhold er højere end de vejledende takster, og der som følge heraf også bliver egenbetaling fra klienten, og at det forhold, at honoraret er højere end det honorar, som retshjælpsforsikringen har aner­kendt, ikke er ensbetydende med, at honoraret er urimeligt. Nævnet afgjorde klagen således: Ved klagers forsikringspolice angående entreprenørvirksomhed, der tillige omfatter retshjælpsdækning, er alene fastsat, at klager og indklagede ikke med bindende virkning for forsikringsselskabet kan indgå aftale angående indklagedes salær. Nævnet finder, at indklagede ikke i kraft heraf har været afskåret fra at beregne sig salær hos klageren udover, hvad forsikringsselskabet måtte finde grundlag for at dække. Nævnet finder derimod, at klager - når intet andet har været aftalt med indklagede - har haft en berettiget forventning om, at klager ikke ville blive afkrævet salær udover, hvad forsikringsselskabet ville acceptere at dække som et omkostningsbeløb, der står i rimeligt forhold til sagens genstand og sagens karakter. Tilsagnet om retshjælpsdækning ifølge policen er begrænset hertil. Har indklagede ikke kunnet acceptere forsikringsselskabets afgørelse vedrørende salæret størrelse, har indklagede kunnet søge forsikringsselskabets afgørelsen ændret. Da indklagede ikke har sikret sig, at klager var indforstået med at skulle betale salær ud over forsikringsselskabets dækningstilsagn, finder nævnet, at indklagede uberettiget har afkrævet klageren salær med 36.000 kr. ekskl. moms eller 45.000 kr. i alt. Det fremgår af indklagedes opgørelse af 30. juni 2009 til klageren vedrørende deres samlede mellemværende, at indklagede på baggrund af sin faktura af samme dato på 148.125 kr. inkl. moms har opgjort sit nettotilgodehavende hos klageren til 35.300,31 kr. Af nævnets afgørelse følger, at indklagede har oppebåret 8.699,69 kr. for meget.”