01-05-2010
I. Nævnets sanktion- og reaktionsmuligheder
1. Afvisningsgrunde
1.1. Salær
1.1.3. Beskaffenhed
+
1.2. Adfærd
1.2.3. Beskaffenhed
 
Kendelse af 6. maj 2010
Indklagede var i overensstemmelse med et selskabs vedtægter udpeget af to neutrale organisationer til at sidde i bestyrelsen for selskabet, idet selskabets to ejere ikke kunne enes om udpegning af et femte bestyrelsesmedlem. Det var betydelig uenighed. mellem de to ejere om beslutninger i selskabet, hvorfor indklagedes beslutninger i flere sammenhænge blev udslagsgivende. Indklagede afregnede honorar for sit arbejde for selskabet. Klager var den ene af ejerne i selskabet. Klager klagede til Advokatnævnet over indklagedes salærer og over indklagedes dispositioner og beslutninger i selskabet. Nævnet afgjorde klagen således:Salærklagen Indklagede har afgivet redegørelser for de salærer, der er beregnet over for [selskaberne]. Ud fra disse redegørelser finder nævnet, at det udførte arbejde er bestyrelses­arbejde, udført i indklagedes egenskab af bestyrelsesformand i selskaberne. Da det ikke henhører under Advokatnævnets kompetence at tage stilling til klager over honorar for bestyrelsesarbejde, afviser nævnet klagen. Adfærdsklagen Nævnet finder ikke, at indklagede ved den påklagede adfærd har udøvet advokat­virksomhed, idet klagen er rettet mod indklagedes adfærd som bestyrelsesformand og ikke som advokat. Nævnet finder derfor, at bedømmelsen af hans adfærd falder uden for retsplejelovens § 126, stk. 1, da der ikke har været tale om udøvelse af advokatvirksomhed. Nævnet finder endvidere ikke, at indklagedes adfærd i øvrigt er i strid med retsplejelovens § 126, stk. 4, hvorfor nævnet frifinder ham for den rejste klage.”
 
 
X. Klientkonto
2. Manglende eller sen indsendelse af klientkontoerklæring
 
Kendelse af 6. maj 2010
Advokatrådet rejste disciplinærsag mod indklagede for tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. klientkontovedtægtens § 18, jf. § 10, jf. retsplejelovens § 143, stk. 2, jf. § 127, idet indklagede ved ikke – trods Advokatrådets breve af 22. januar 2009, 28. august 2009 og 6. november 2009 at have indsendt klient­konto­erklæring pr. 31. december 2008, der skulle have været rådet i hænde den 31. marts 2009. Ved fax af 25. januar 2010 til Advokatnævnets sekretariat meddelte indklagede: ”Hermed skal jeg beklage den manglende besvarelse. Årsagen er tidligere hospitalsindlæggelse og operation. Jeg sender mine bemærkninger i morgen 26ds., selvom det muligvis er for sent. Under alle omstændighed beder jeg venligst om personligt fremmøde for Nævnet.” I brev af 26. januar 2010 til Advokatnævnets sekretariat anførte klager: ”Det er med stor beklagelse, at jeg først nu besvarer sekretariatets brev og ligeledes, at jeg endnu ikke har fremsendt min klientkontoerklæring for 2008. Årsagen er, at jeg siden sommeren 2007 har været hæmmet af dobbeltsidig slidgigt i hofterne og i Oktober 2008 måtte opereres i vestre hofte. Det hele har væsentligt hæmmet den daglige forretningsgang, men er nu efter Nytår bedret. Jeg påregner at kunne indlevere klientkontoerklæringen i løbet af 2-3 uger og er klar over, at jeg vil blive idømt en bøde, hvilket kun er rimeligt. Jeg finder forløbet pinligt og beder venligst om personligt fremmøde for Nævnet for at redegøre for sagen.” Nævnet afgjorde sagen således: ”Advokatnævnet finder, at indklagede ved ikke at have indsendt klientkontoerklæring i overensstemmelse med klientkontovedtægtens bestemmelser har overtrådt klientkonto­vedtægtens § 18 og derved har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Som følge af det anførte pålægger nævnet indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde til statskassen på 10.000 kr. Nævnet pålægger endvidere indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 2, inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse, at indsende klientkontoerklæring pr. 31. december 2008 til Advokatrådet med kopi til Advokatnævnet.”
 
XV. Uefterrettelighed
4. Udlevering af sagsakter
 
Kendelse af 12. maj 2010
Indklagede behandlede efter klagers henvendelse boet efter afdøde, som klager var enearving til. Boet bestod af et lejemål og likvide midler i banken. Arven medførte, at klager skulle betale tillægsboafgift. Da indklagede havde afsluttet boet, ønskede klager de originale bilag udleveret. Indklagede besvarede klagers ønske flere gange, bl.a. i mail af 25. og 28. januar 2008: ”Hvis du mangler yderligere bilag, finder jeg det mere hensigtsmæssigt, at du kommer ind forbi kontoret og kigger sagen igennem og får taget kopi af det du måtte mangle.” ”Jeg har på ny forsøgt at ringe dig op. Jeg har en genpart af gravstedsaftalen liggende og den sender jeg til dig. Boet er helt afsluttet og godkendt af myndighederne, alt vedr. afdøde er betalt, så der ikke nogen yderligere at hæfte for, som du anfører. Mig bekendt har du fået kopi af alle bilag til boopgørelsen samt vedr. lejemålet, så jeg kan ikke rigtigt se, hvad det er du mener, du ikke har fået/mangler.” Klager indgav klage over indklagedes bobehandling, herunder manglende udlevering af de originale bilag. Nævnet afgjorde sagen således: ”Af indklagedes forklaring fremgår, at klager har fået adgang til bilagene i sagen. Nævnet finder ikke, at indklagede er pligtig at udlevere samtlige originale bilag i bosagen til klageren, herunder kontoudskrifter, kvitteringer og lignende bogføringsbilag, når klageren har modtaget kopi af bilagene, og når klageren ikke har tiltrådt at honorere indklagede for arbejdet forbundet med at fremfinde originale bogføringsbilag m.v. Nævnet finder ikke fornødent grundlag for at kritisere varigheden af bobehandlingen, der har strakt sig over perioden april til december 2009. Indklagede har erkendt, at hun oprindeligt ikke var opmærksom på, at der vedrørende klagerens arv skulle svares tillægsboafgift, uanset at boets beholdning ikke oversteg det særlige bundfradrag, der kan begrunde fritagelse for betaling af boafgift på 15 %. Indklagedes fejl, der ikke har medført tab for klageren, findes ikke at være af en sådan art og karakter, at indklagede derved har udvist en adfærd i strid med god advokatskik. Nævnet har herved tillige henset til, at fejlen har begrundet, at indklagede har beregnet sig et reduceret honorar. Under henvisning hertil frifindes indklagede for den rejste klage.”