Juni

Print Print
01-06-2010
I. Nævnets reaktions- og sanktionsmuligheder 
1. Afvisningsgrunde
1.1. Salær
1.1.4. For sent indgivet
 
Kendelse af 29. juni 2010
I forbindelse med en brandskade kontaktede klager advokatvagten i 2006. Efter et kort møde på advo­katvagten blev det aftalt, at klager dagen efter skulle møde på indklagedes kontor. Ved faktura af 21. august 2006 til klager opkrævede indklagede 10.500 kr. ekskl. moms. Af faktura af 6. december 2007 opkrævede indklagede 7.500 kr. ekskl. moms. Af time-sagsregnskab fremgår, at indklagede anvendte 14 time og 50 minutter på sagen. Indklagede indgav betalingspåkrav til retten, som blev modtaget af retten den 9. september 2008. Klagen blev indgivet den 11. januar 2010. Klager påstod nedsættelse af salæret under henvisning til, at indklagede ikke oplyste klager om, at han skulle betale for den juridiske bistand, at indklagede ikke gav ham opdragsbekræftelse eller pris for arbejdet, at klager troede, at rådgivningen var gratis, når han havde henvendt sig hos advokatvagten, og at der ikke var tale om betaling, før han modtog en regning fra indklagede. Indklagede påstod godkendelse og anførte, at han anvendte 10 timer og 40 minutter på sagen, hvilket svarer til en advokat­time­løn på under 1800 kr. ekskl. moms, at han har dokumenteret tidsforbruget, og at han alene har faktureret for medgået tidsforbrug. Nævnet afgjorde sagen således: ”Da indklagede har indleveret betalingspåkrav inden udløbet af et-årsfristen, jf. retsplejelovens 146, stk. 2, finder nævnet, at fristoverskridelsen er rimeligt begrundet. Nævnet lægger til grund, at klager henvendte sig til indklagede i sin egenskab af forbruger. Ind­kla­gede skulle derfor have givet skriftlig prisoplysning. Når der ikke er givet skriftlig pris­op­lys­ning, påhviler det indklagede at bevise, at der er udført arbejde, som er aftalt mellem parterne, og at det udførte arbejde berettiger til honorar. Nævnet finder, at indklagede har dokumenteret, at han har udført arbejde, der berettiger til det opkrævede salær, hvorfor nævnet ikke finder, at det opkræ­vede salær er urimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2.”
 
2. Sanktionsmuligheder
2.7. Frakendelse
 
Kendelse af 24. juni 2010
Advokatrådet rejste sag mod indklagede for i strid med klientkontovedtægtens § 1, stk. 1, - i perioden 8. august 2007 til 5. februar 2008 - at have undladt at bogføre størrelsen af det samlede tilsvar af betroede midler, for i strid med klientkontovedtægtens § 1, stk. 5, og § 2, stk. 4 - i perioden 8. august 2007 til 5. februar 2008 - at have undladt at føre bogholderi med daglig regulering af klientkontotilsvar, for i strid med klientkontovedtægtens § 6 - i perioden 8. august 2007 til 5. februar 2008 - at have undladt mindst 1 gang hver måned at foretage en afstemning af, om summen af tilsvaret på de enkelte klienters konti stemmer med fælleskontoen ifølge bogholderiet, og for i strid med klientkontovedtægtens § 2 ikke at have indsat regulering pr. den 26. november 2007 på 152.298,27 kr. på klientbankkontoen, hvorved der i hvert fald i perioden 26. november 2007 til 8. februar 2008 har indestået 152.298,27 kr. for lidt på klientbankbogen. Advokatrådet nedlagde påstand om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre. Indklagede, der ikke bestred, at der er grundlag for frakendelse, nedlagde påstand om, at frakendelse bør ske i så kort en periode som muligt. Nævnet afgjorde sagen således: ”[Indklagede] har erkendt, at han i strid med klientkontovedtægtens § 1, stk. 1, - i perioden 8. august 2007 til 5. februar 2008 - undlod at bogføre størrelsen af det samlede tilsvar af betroede midler, at han i strid med klientkontovedtægtens § 1, stk. 5, og § 2, stk. 4 – i perioden 8. august 2007 til 5. februar 2008 - undlod at føre bogholderi med daglig regulering af klientkontotilsvar,at han i strid med klientkontovedtægtens § 6 – i perioden 8. august 2007 til 5. februar 2008 - undlod mindst 1 gang hver måned at foretage en afstemning af, om summen af tilsvaret på de enkelte klienters konti stemmer med fælleskontoen ifølge bogholderiet, ogat han i strid med klient­kontovedtægtens § 2 ikke indsatte regulering pr. den 26. november 2007 på 152.298,27 kr. på klientbankkontoen, hvorved der i hvert fald i perioden 26. november 2007 til 8. februar 2008 har indestået 152.298,27 kr. for lidt på klientbankbogen. Nævnet finder, at [indklagede] herved har tilsidesat sine pligter som advokat og handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Nævnet finder, at der er tale om grove overtrædelser af god advokatskik. Det gælder navnlig det forhold, at [indklagede] ikke før i februar 2008 fik skaffet midler til inddækning af den manko på 152.000 kr., der i november 2007 blev konstateret. De udviste forhold og de tidligere sanktioner ved Advokatnævnet giver nævnet grund til at antage, at [indklagede] ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde. På denne baggrund frakender Advokatnævnet [indklagede] retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre. Nævnet har ikke fundet grundlag for at tidsbegrænse frakendelsen. Nævnet har herved lagt vægt på overtrædelsernes karakter og grovhed og på, at [indklagede] tidligere har fået bøder af nævnet for manglende rettidig afregning af sager over for sine klienter og for manglende indsendelse af klientkontoerklæring.”
 
IV. Advokatens forhold til klienten
2. Fejl og pligter
2.8. Procesførelse
2.8.2. Anke
 
Kendelse af 10. juni 2010
Fra ultimo 2006 repræsenterede indklagede klager i en arbejdsskadesag og en patientskadesag. Arbejdsskadesagen: I 1987 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen arbejdsskaden og fastsatte et varigt men til 5 %. Da indklagede i 2006 overtog sagen, havde sagen været forsøgt genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen, der fastholdt den tidligere af­gørelse. Indklagede indbragte sagen for Ankestyrelsen og ansøgte kommunen om forhøjelse førtids­pensionen. Kommunen meddelte afslag på ansøgningen. Indklagede indbragte herefter sagen for Beskæf­tigelses­ankenævnet. Patientskadesagen: I 2005 og 2006 blev klager knæopereret. Sagen har været behandlet i Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet, der har afvist, at der forelå en dækningsberettiget patientskade. Patientforsikringen afgjorde sagen ved brev af 29. august 2008. Patientskadeankenævnet afgjorde sagen på møde den 25. februar 2009. Af afgørelsen fremgik: ”Patientskadeankenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.” Indklagede anmodede den 4. maj 2009 og igen ved ansøgning af 8. juni 2009 om retshjælps­dækning til anlæggelse af retssag mod Patientskadeankenævnet. Indklagede indgav den 20. oktober 2009 efter at have opnået retshjælpsdækning udkast til stævning, hvilket var efter fristen for at anlægge retssag mod Patientskadeankenævnet. Indklagede anerkendte fristoverskridelsen over for klager. Ved faktura af 9. april 2008 opkrævede indklagede 8.000 kr. ekskl. moms i salær for: ”Honorar for min bistand fra sagens opstart til dato, herunder møde med Dem ved sagens opstart, gennemgang af sagens akter, skriftlig og telefonisk korrespondance med Arbejdsskadestyrelsen, [K] Kommune, Patientforsikringen, Beskæftigelsesankenævnet og Dem udgør 8.000,00.” Ved faktura af 9. marts 2009 opkrævede indklagede 7.000 kr. ekskl. moms for: ”Honorar for min bistand i sagen fra seneste afregning til d.d., herunder gennemgang af Patientforsikringens afgørelse samt drøftelse herom med Dem, indhentelse af Patient­forsikringens akter samt supplerende indhentelse af Patientforsikringens interne lægelige bilag, udarbejdelse af klage til Patientskadeankenævnet, supplerende skriftlig og telefonisk korre­spondance i forbindelse med Patientskadeankenævnssagen, herunder gennemgang af Patient­skadeankenævnets afgørelse udgør 7.000,00.” Klager klagede over indklagedes salær og adfærd. Nævnet afgjorde klagen således: SalærklagenIfølge indklagedes faktura omfatter det omtvistede salær indklagedes arbejde til og med afgørelsen fra Patientskadeankenævnet. På grundlag af oplysningerne om det udførte arbejdes omfang og karakter finder nævnet, at det opkrævede salær ikke er urimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2. Adfærdsklagen8 medlemmer udtaler: Vi finder, at indklagede ved ikke at overholde fristen for at indbringe sagen for domstolene, har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, da fejlen medfører, at klager afskæres fra at få Patientskadeankenævnets afgørelse prøvet på normal vis ved domstolene. Vi finder, at bøden bør fastsættes til 10.000 kr. 6 medlemmer udtaler:Vi er enige med flertallet i, at indklagede ved ikke at overholde fristen for at indbringe sagen for domstolene har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Da fejlen efter det oplyste skyldes en forkert fremnotering, og da indklagede i øvrigt har behandlet sagen omhyggeligt, finder vi, at sanktionen bør være en irettesættelse. Vi har herved tillige henset til, at ulemperne for klager til dels vil kunne afbødes ved et erstatningssøgsmål mod indklagede. 1 medlem udtaler:For at statuere, at en advokats adfærd er i strid med normen god advokatskik i retsplejelovens § 126, stk. 1, er det påkrævet, at advokaten har udvist et vist minimum af subjektiv dadelværdig adfærd, og det er følgelig ikke enhver fejl, som en advokat bærer ansvaret for, der indebærer en strafsanktioneret overtrædelse af retsplejelovens § 126, stk. 1. Som sagen foreligger oplyst, er der ikke grundlag for at antage andet, end at indklagede i øvrigt har udført sit hverv grundigt og samvittighedsfuldt, og at det skyldes en sagsbehandlingsfejl, at fristen for indbringelse af Patientskadeankenævnets afgørelse for domstolene ikke er blevet korrekt noteret i indklagedes fremnoteringssystem. Denne fejl findes efter sin art og karakter ikke at indebære en subjektiv dadelværdig handlemåde eller undladelse udvist af indklagede, der begrunder, at indklagede herved har undladt at udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Indklagede bør derfor frifindes. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.”
 
VI. Salærafregning
6. Prisoplysning
 
Kendelse af 28. juni 2010
Indklagede forestod bobehandlingen efter klagers mors død den 9. marts 2008. Klager var eneste arving. Boopgørelse blev underskrevet af klager og indleveret til skifteretten den 9. juni 2009. Ifølge åbningsstatus var der på dødsdagen 11.683.000 kr. bruttoaktiver i boet og en nettoformue på 5,4 mio. kr. Boet bestod bl.a. af 2 udlejede ejerlejligheder og et udlejet parcelhus samt værdi­papirer. Ejerlejlighederne blev solgt til klagers svigerfar. Villaen blev udlagt til klager. På grund af lejerestance gennemførte boet inkassosag mod en af lejerne. Ved brev af 20. maj 2008 sendte indklagede ordrebekræftelse og forretningsbetingelser til klager. Af ordrebekræftelsen fremgik bl.a.:
”2. Mit honorar. Da jeg ikke på nuværende tidspunkt kender omfanget af mit arbejde med sagen, er det ikke muligt at oplyse et fast honorar eller at give dig et begrundet overslag. Det er aftalt, at mit honorar vil blive fastsat på basis af mit tidsforbrug, og min timesats er på 1.400 med tillæg af 25 % moms, i alt 1.750 kr. incl. moms. Sekretærtid afregnes med 800 kr. pr. time incl. moms. Ifølge de tidligere gældende salærtakster vil salæret udgøre ca. 60.000 med tillæg af moms, i alt 75.000 kr., dog med forbehold for et tillæg, såfremt der viser sig skattemæssige problemer i forbindelse med opgørelsen. Afregning vil ske ved sagens afslutning… Hvis jeg som advokat anslår honorarets størrelse, skal du så tidligt som muligt orienteres, såfremt mit samlede honorar forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget.” Af boopgørelsen af 9. juni 2009 og faktura af 1. juli 2009 (fakturaen er uden modtager) fremgår, at indklagede opkrævede 125.000 kr. ekskl. moms i salær for bobehandlingen. Klager underskrev boopgørelsen den 9. juni 2009. Nævnet afgjorde klagen således: ”Indklagede gav et prisoverslag på 60.000 kr. ekskl. moms for sin bistand i forbindelse med behandling af dødsboet. Indklagede opkrævede 125.000 kr. ekskl. moms. Indklagede orienterede under sagens behandling ikke klager om, at salæret væsentligt ville overstige det beløb, der blev oplyst i ordrebekræftelsen. Da indklagede under sagens behandling ikke har orienterede klager om, at salæret ville overstige det beløb, han havde angivet i overslaget nedsætter nævnet salæret til 60.000 kr. ekskl. moms.”
 
V. Interessekonflikt
6. Bistand til begge
6.4. Modstridende interesser
 
Kendelse af 9. juni 2010
I forbindelse med handel med en landejendom repræsenterede indklagede i 2008 klager, der var sælger af ejendommen. Køber var repræsenteret af advokat X fra samme kontor som indklagede. Den 22. august 2008 blev der holdt et møde på indklagedes kontor, hvor køber og sælger (klager) gennemgik den foreløbige købsaftale. Den 2. september 2008 modtog indklagede udkast til købsaftale. Efterfølgende blev der afholdt et møde, hvor mægler, regnskabskonsulent, køber, sælger (klager) og indklagede deltog. På mødet og indtil 16. oktober 2008 repræsenterede indklagede både køber og sælger (klager). Indklagede godkendte handlen for sælger (klager). I brev af 8. september 2008 godkendte advokat X købsaftalen på vegne af køber: ”Som advokat for [køber] godkender jeg hermed købsaftalen.” Køber fik efterfølgende henstand med betalingen. Da køber ikke overholdt betalingsfristen, sendte indklagede betalingspåkrav til køber. Den 16. oktober 2008 meddelte klager indklagede, at han fremover blev repræsenteret af en anden advokat, advokat Y. Herefter opstod der uoverensstemmelse mellem indklagede og advokat Y om oversendelse af materiale vedrørende handlen til advokat Y. Sælger (klager) er medlem af foreningen F, der består af en gruppe landmænd. Indklagede var medstifter af foreningen og er i dag tovholder i foreningen. Både klager og indklagede havde efter ejendomshandlen kontakt med F. I mail af 27. februar 2009 til F meddelte klager vedrørende et aflyst møde med ind­klagede: ”Jeg må indrømme at jeg undrer mig meget med hensyn til at jeg jo er medlem her i gruppen. Men desværre må jeg jo så konstatere at [indklagede] igennem [ES], der ellers havde opfordret mig til at møde på [indklagedes kontor] vedr. [K], så pludselig på en meget bestemt måde havde sagt at jeg ikke var velkommen alligevel. Jeg under mig over [indklagedes] valg af på denne måde at insinuere at jeg skulle have forbrudt mig mod [F]. Derimod er jeg vidende om at vedr. salg af [vejnavn 1] og [vejnavn 2] gik der mildest talt totalt ged i de den for, og [indklagede] har beskyldt mig for ikke at have overholdt aftale. Det er dog med stor beklagelse at hverken mig eller min nye advokat kan få at vide hvilken aftale/aftaler jeg ikke har overholdt. Jeg vil hermed igen på det kraftigste opfordre [indklagede] til at fortælle hvilke aftal/r jeg ikke har overholdt, idet jeg ønsker til hver en tid at stå til regnskab for et sådant brud og ikke mindst forsvare mig. Dernæst vil jeg bede bestyrelsen i altid foran om et svar på om jeg er smidt ud af gruppen og med hvilken begrundelse idet jeg finder det besynderligt at jeg den ene dag får besked igennem tredjemand i gruppen at jeg er uønsket og næste dag for en invitation til fest i gruppen. Er jeg smidt ud eller hvad og med hvilken begrundelse???” I mail af 10. marts 2009 rykkede klager F for svar på mailen af 27. februar 2009. I mail af 10. marts svarede F: ”Det brev er videresendt til formanden for [F], idet [indklagede] ikke ønsker at korrespondere med dig, da han risikerer endnu engang at få kritik fra din advokat. ” I mail af 3. april 2009 til formanden for F anførte klager: ”Jeg takker mange gange for svaret som er som jeg forventede og tilfredsstillende. Jeg syntes selv jeg har travlt, men kan levende forestille mig at det er vand ved siden af din hverdag. Og jeg tænker også at denne sag egner sig bedst til en kop kaffe mellem mig og [indklagede]. Fortsat god arbejdslyst til dig der her energien til det!” Klager klagede til Advokatnævnet, der afgjorde klagen således: ”Det er ubestridt, at indklagede repræsenterede både køber og sælger i forbindelse med ejendomshandlen. I den konkrete handel opstod der modstridende interesser om vilkår i forbindelse med berigtigelsen, herunder erlæggelse af købesum samt garanti herfor. I hvert fald på dette tidspunkt burde indklagede være udtrådt af sagen. Advokatnævnet finder, at indklagede har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at undlade dette. Som følge af det anførte pålægger nævnet indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde til statskassen på 10.000 kr. Det findes i øvrigt ikke godtgjort, at indklagede har spredt beskyldninger til klagers kollegaer, netværk eller forening.”
 
XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.3. Inkassosager
 
Kendelse af 28. juni 2010
Klager optog i 1989 to lån hos K, der var et finansieringsselskab. Indtil 1992 afdrog klager 400 kr. pr. måned. K afviste i 1992 at nedsætte afdraget til 200 kr. pr. måned. Klager indgik den 1. april 2003 frivilligt forlig vedrørende begge lån. Hovedstolen var på forligstidspunktet 5.919,43 kr. og 9.100,64. Af forligsaftalen fremgik bl.a.: ”Forliget afvikles med 82 ydelser, der hver udgør p.t. kr. 125,00, som betales hver 1 måned første gang 1. maj 2003 hvor første ydelse udgør kr. 125,00. Ved ændringer i forligsrenten er kreditor berettiget til at ændre ydelsen tilsvarende, således at restgælden forventes at kunne blive betalt ved det aftalte antal ydelser. I modsat fald forlænges løbetiden til­svarende. Såfremt ovenstående aftale om afvikling af gælden (akkord) misligholdes, forfalder den oprindelige rest gæld kr. 7.850,64 tillagt rente på 21,00 % siden 01.04 1998 til betaling uden nedsættelse. Aftalen om akkord er herefter bortfaldet.” Klager indbetalte herefter i alt 30 afdrag. Indklagedes modtog i 2003 sagen og sendte den 24. marts 2003 påkravsbrev til klager. Efterfølgende kontaktede indklagedes kontor flere gange klager med henblik på at få klager til at genoptage afdragsordningen. Indklagedes kontor fremsendte den 4. november 2009 sagen til fogedretten. Fogedretten opgjorde den 7. december 2009 kravene. Ved brev af 1. oktober 2009 varslede indklagedes kontor besøg hos klager med henblik på at indfri det skyldige beløb: ”Trods tidligere henvendelser, har De fortsat ikke betalt Deres gæld i henhold til oven­nævnte lån. Derfor agter vi at besøge Dem på ovennævnte adresse for at inddrive beløbet. Besøget gennemføres tirsdag den 3. november 2009 og det tilstræbes, at besøget finder sted mellem kl. 15.00 – 19.00. De bedes derfor være hjemme på ovennævnte tidspunkt. Er det ikke muligt at træffe Dem på nævnte tidspunkt, vil De blive besøgt efterfølgende uden varsel. Deres restgæld på ovennævnte lån er opgjort til 10.606,71 inklusive inkassoomkostninger. Indbetaler De kr. 5.303,36 inden 30 dage, gennemføres besøget ikke. Ved breve i perioden 12. november 2009 til 7. januar 2010 henvendte indklagedes kontor sig til klager. Indklagedes kontor opgjorde bl.a. kravet, sendte meddelelse om registrering i RKI, anmodede om registrering på bil, der var gjort udlæg i ved fogedretsmøde den 7. december 2009. I brev af 12. november 2009 til klager opgjorde indklagedes kontor kravet til 14.790,49 kr. inkl. renter og omkostninger. Klager klagede til Advokatnævnet over, at indklagede havde truet ham til at indgå aftale om betaling af restgælden bl.a. ved at true med hjemmebesøg. Nævnet afgjorde klagen således: ”Ifølge inkassolovens § 12 kan der rettes henvendelse på skyldners bopæl efter forudgående varslingsskrivelse, når 10 dages fristen i inkassolovens § 10 er overskredet. Da der ikke er sendt påkrav i naturlig sammenhæng med varslingsskrivelsen, findes indklagede at have tilsidesat god advokatskik, hvorfor der tildeles en irettesættelse. Nævnet finder derudover ikke at indklagede har tilsidesat god advokatskik.”