Februar

Print Print
01-02-2010
V. Interessekonflikt
2. Tidligere repræsenteret modparten

Kendelse af 2. februar 2010
Indklagede repræsenterede i januar 2004 K ApS (udlejer) i forbindelse med en lejeretlig tvist med E ApS (lejer). I sin egenskab af advokat for K ApS sendte indklagede den 20. januar 2004 et brev til E ApS’s advokat. E ApS’s advokat svarede den 6. februar 2004. Tvisten blev afgjort ved landsretsdom af 24. november 2006. Den 31. oktober 2006 anlagde K ApS regressag mod en tidligere konsulent M, der som administrator for K ApS havde stået for det omtvistede lejemål. Den 3. december 2008 afsagde byretten udeblivelsesdom over M. Den 3. februar 2009 meddelte retten klager, at indklagede indtrådte i sagen på vegne af M. K ApS overdrog herefter sit krav til L A/S. Klager repræsenterede L A/S. Indklagede repræsenterede M. Den 23. september 2009 skrev klager til indklagede med anmodning om en redegørelse for forløbet. Den 9. oktober 2009 skrev indklagede bl.a. følgende til klager: ”Jeg havde fuldstændig glemt mit brev af 20. januar 2004, der jo efterhånden også er mere end 5 år gammelt. Brevet af 20. januar 2004 blev fremsendt på foranledning af samme klient, nemlig [M], der dengang var ansat i [K ApS]. Derfor har jeg ikke haft indsigt i andet materiale end min klient, [M]. Jeg husker, at jeg straks valgte at udtræde af sagen for [K ApS], uden at beregne mig honorar overfor [K ApS]. Min klient, [M], kunne, hvis min klient var inddraget i retssagen som part eller i det mindste som procestilvarslet, formentlig have udvirket en frifindelse af [K ApS], jf. mit brev af 20. [januar] 2004. Da undertegnede således hele tiden har repræsenteret min klients, [M]’s, interesser, anser jeg mig ikke for inhabil og dermed ikke for at overtræde de advokatetiske regler ved at fortsætte sagens behandling.” Den 2. juni 2009 afgav indklagede foreløbigt svarskrift. Den 21. september 2009 afgav indklagede processkrift. Den 23. oktober 2009 afgav klager processkrift med svar på indklagedes provokationer. I processkriftet anmodede klager om, at retten pålagde indklagede at fremkomme med endeligt svarskrift inden for en kort frist. Den 16. november 2009 anmodede indklagede retten om udsættelse af retssagen, indtil Advokatnævnets afgørelse forelå. Samme dag meddelte klager retten, at klagers klient, L A/S, ikke så nogen anledning til, at sagen blev yderligere udsat, og at den verserende sag for nævnet ikke burde ændre derved. Samtidig fremsatte klager fornyet anmodning om frist for indklagedes afgivelse af svarskrift. Den 27. november 2009 fremsatte indklagede fornyet anmodning til retten om udsættelse af retssagen, indtil Advokatnævnets afgørelse forelå. Klager indgav klage til Advokatnævnet og gjorde gældende, at indklagede havde tilsidesat god advokatskik ved at overtræde de advokatetiske regler vedrørende interessekonflikter, idet indklagede indtrådte i en sag på vegne M mod sin egen tidligere klient, K ApS, i en sag, der udspringer af den sag, hvor han havde repræsenteret K ApS. Klager gjorde bl.a. gældende, at indklagede fortsat repræsenterer M, også efter, at klager har gjort indklagede opmærksom på forholdet, at det kan befrygtes, at indklagede er bekendt med forhold om sagen, som M kan drage fordel af i dag – ikke mindst, når indklagede modtager de fremprovokerede sagsakter, at det i sig selv forekommer noget afvigende fra de advokatetiske regler, at indklagede vedkender, at han har skrevet det i klagen fremlagte brev af 20. januar 2004, hvoraf fremgår, at han repræsenterede K ApS, men at indklagede nu indirekte tilkendegiver, at han aldrig har varetaget K ApS’ interesser, men derimod M’s, og at L A/S ikke er en udenforstående tredjemand, men derimod moderselskab til K ApS på det tidspunkt, hvor indklagede repræsenterede K ApS, og at der ligeledes var personsammenfald i ledelsen i de to selskaber. Indklagede påstodfrifindelse og anførte, at han har været advokat for M i omkring 20 år, og at M i hele perioden har været meget aktiv med 35 registrerede sager hos indklagede, heraf 10 verserende, at det derfor var naturligt for indklagede at indvilge i at bistå M, da hun efter udeblivelsesdommen af 3. december 2008 anmodede derom, at indklagede fuldstændig havde glemt sit brev af 20. januar 2004, hvor indklagede på foranledning af M bistod M med at udarbejde et brev for M’s daværende arbejdsgiver, at indklagede kun påtog sig opgaven i 2004, fordi det var åbenbart, at M i sit ansættelsesforhold til K ApS havde sammenfaldende interesser med K ApS, at indklagede udtrådte straks efter det ene brev uden at beregne sig honorar for denne meget afgrænsede bistand, at indklagede ikke i forbindelse med sin bistand til K ApS repræsenterede andre interesser end M’s og aldrig havde indsigt i andet materiale, end det materiale M præsenterede indklagede for, og at K ApS ingen beskyttelsesværdig interesse har i, at indklagede ikke fortsat skulle være berettiget til at repræsentere M, og at L A/S så vidt vides er en udenforstående tredjemand, der har købt den hævdede fordring af konkursboet K ApS. Klagen blev afgjort således: 3 medlemmer af Advokatnævnet udtaler: Flertallet lægger til grund, at indklagede som advokat for K ApS skrev brevet af 20. januar 2004, og at indklagede herefter udtrådte af sagen uden at beregne sig honorar for bistanden. Bistanden blev ydet til udlejer i forhold til lejer, og der var ikke modstridende interesser mellem udlejer og M. Under hensyn til den begrænsede bistand finder flertallet, at der ikke er risiko for, at fortrolige oplysninger, som indklagede har modtaget i forbindelse med bistanden til K ApS, kan benyttes i forbindelse med indklagedes bistand til M i den aktuelle sag. Flertallet finder derfor ikke anledning til kritik af indklagedes adfærd, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. 2 medlemmer af Advokatnævnet udtaler: Mindretallet lægger til grund som ubestridt, at indklagede i 2004 har repræsenteret K ApS i en lejeretlig tvist, der er baggrunden for den regressag, som K ApS efterfølgende har anlagt mod M. Selv om indklagedes bistand ligger mere end 5 år tilbage og har været af begrænset omfang, finder mindretallet det ikke godtgjort, at der ikke længere består risiko for, at oplysninger, som indklagede har modtaget i forbindelse med bistanden til K ApS, kan benyttes af indklagede til skade for K ApS (nu L A/S) i den af selskabet mod M anlagte sag, jf. de advokatetiske regler pkt. 3.2.1. Under henvisning hertil findes indklagede at have udvist en adfærd i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke at udtræde af sagen anlagt mod M, da han blev opmærksom på, at han i samme sagskompleks tidligere havde repræsenteret K ApS. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Indklagede frifindes herefter for den rejste klage.”
 
7. Tidligere repræsenteret begge, nu modparten
 
Kendelse af 11. februar 2010
Indklagede har gennem en årrække repræsenteret klagers eksmand, CP, samt dennes firma. Klager arbejder i CP’s firma som administrativ medarbejder. Klager og CP blev gift i august 2007 og indklagede rådgav og oprettede i forbindelse hermed ægte­pagt og testamente for parterne, der blev underskrevet den 21. september og 20. august 2007. Parterne flyttede fra hinanden i april 2008. I forbindelse med separationen opstod der uenighed om deling af indboet, klagers ansættelsesforhold samt om forståelsen af ægtepagten. Indklagede repræsenterede CP i forbindelse med bodelingen, der pågik fra april til december 2008, og klager var repræsenteret af egen advokat. Ved brev af 3. september 2008 skrev indklagede bl.a. til klagers daværende advokat: ”De gør fortsat gældende, at jeg er inhabil uden at præcisere i hvilken sammenhæng De mener, at jeg er det. De skriver, at det er helt sædvanligt. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at Deres firma i en verserende sag om opløsning af et interessentskab på begge parters vegne har udfærdiget interessentskabskontrakten forhandlet og udfærdiget aftale om opløsning af inte­ressent­skabet, og nu repræsenterer den ene af parterne under verserende retssag, hvor den ene af Deres kollegaer tillige skal afgive vidneforklaring. Jeg beder Dem venligst meddele mig, hvorved De mener, at min rolle i denne sag adskiller sig fra Deres partners. Jeg har dog alene udarbejdet ægtepagt og testamente.” Den 30. januar 2009 underskrev klager bodelingsoverenskomsten. Klager indgav klage til Advokatnævnet over, at indklagede repræsenterede klagers tidligere ægtefælle i forbindelse med bodelingsforhandlingerne. Klager gjorde bl.a. gældende, at indklagede efter oprettelsen af ægtepagt og testamente havde erhvervet et indgående kendskab til klagers økonomiske og personlige forhold, hvorefter indklagede ikke burde have repræsen­teret klagers tidligere ægtefælle i forbindelse med bodelingsforhandlingerne, at indklagede burde have henvist CP til at rette henvendelse til et andet advokatkontor, at det uden videre kan lægges til grund, at indklagede rådgav klager i forbindelse med dennes indgåelse af ægteskab med indklagedes klient, og at indklagede herved fik indgående kendskab til klagers personlige forhold. Det kan endvidere lægges til grund, at indklagede efterfølgende har arbejdet direkte imod klagers interesser i de efterfølgende forhandlinger og tvister frem til tidspunktet, hvor klager følte sig presset til at underskrive en overenskomst, og at indklagede rent faktisk har haft til opdrag at modarbejde klagers interesser i samme rets­forhold, som indklagede rådgav klager om relativt kort før den af indklagede adfærd opstod. Indklagede påstod frifindelse og gjorde gældende, at der ikke har bestået en interessekonflikt i forbindelse med bodelingssagen, at den omstændighed, at han tidligere har været eneadvokat i forbindelse med parternes oprettelse af ægtepagt, ikke medfører, at han ikke på et senere tidspunkt har kunnet bistå den ene part under bodelingsforhandlingerne, hvor spørgsmålet om forståelsen af ægte­pagten ikke har været inddraget, at klager i forbindelse med oprettelse af ægtepagt blev opfordret til at søge anden advokat for gennemgang af ægtepagt og testamente som følge af de klientrelationer, der gennem længere tid havde været mellem indklagede og klagers eksmand, CP, og at han har rådgivet om oprettelse af ægtepagt, om CP’s virksomhed og om oprettelse af testamente. Nævnet afgjorde sagen således: ” Advokatnævnet finder, at indklagede, der tidligere har repræsenteret begge parter i forbindelse med oprettelse af ægtepagt og testamente, herefter ikke kan repræsentere klagers tidligere ægtefælle i forbindelse med bodelingsforhandlinger, uden at være i en interessekonflikt. Nævnet finder, at indklagede herved har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og pålægger ham i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1 en bøde til statskassen på 10.000 kr. ”
 
VI. Salæraftaler
6. Prisoplysning
+
I. Nævnets sanktions- og reaktionsmuligheder
3. Andre reaktionsmuligheder
3.6. Salærbortfald
 
Kendelse af 9. februar 2010
Indklagede repræsenterede klager i en sag ved byretten. Klager har oplyst, at indklagede afgav skriftlig prisoplysning om salær på ”15.000 kr.” Ved faktura af 24. september 2009 afregnede indklagede sagen således: ”Hermed tillader jeg mig efter aftale at afregne ovennævnte sag, idet jeg kan oplyse, at der til sagens behandling i perioden 14 jan 09 og frem til 11 sep 09 er medgået ikke under 13 timer og 0 minutter a kr. 1.850,00 svarende til ca. 26.000 excl. moms.
Jeg har imidlertid valgt at nedsætte salæret til                                 20.000,00
Moms 25,00 % af kr. 20.000,00                                                              5.000,00
i alt                                                                                                             25.000,00
Indbetalinger specificeres således:
21 JAN 09 Indbetalt af klient                                                                 -15.000,00
09 JUL 09 Indbetalt af klient                                                                 -15.000,00
klient til gode                                                                                             - 5.000,00
Den medgåede tid dækker afholdelse af 2 møder med dig, deltagelse i retsmægling af ikke under 3 timers varighed, deltagelse i hovedforhandling ved Retten i Glostrup af ikke under 2 timers varighed samt udfærdigelse af ankestævning til Østre Landsret. Hertil kommer korrespondance og et ikke ubetydeligt antal telefoniske drøftelser tillige med email korrespondance.” Klager indgav klage til Advokatnævnet og påstod salæret nedsat til 18.000 kr. Klager gjorde gældende, at der har været brugt 3 timer på et mæglingsmøde, 2 timer til møde på advokatkontoret og 2 timer til møde i retten, hvilket er 7 timer, og indklagede har afregnet for 13 timer. Indklagede besvarede ikke sekretariatets henvendelser i anledning af klagen. Nævnet afgjorde klagen således: Nævnet lægger til grund, at indklagede skriftligt orienterede klager om, at salæret ville udgøre 15.000 kr. inkl. moms og ikke skriftligt orienterede klager om yderligere salær. Når der gives prisoplysning over for forbrugere inkluderer det angivne beløb moms. Nævnet finder herefter, at indklagede som udgangspunkt ikke kan kræve salær ud over det oplyste, men da klager udtrykkeligt alene har påstået salæret nedsat til 18.000 kr., nedsætter nævnet salæret til 18.000 kr. inkl. moms. ”
 
XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.4. Ægteskabssag
 
Kendelse af 8. februar 2010
Indklagede repræsenterede i 2005/2006 klagers tidligere ægtefælle (moderen) i en sag om op­hæ­vel­se af fælles forældremyndighed over parternes fællesbarn. Retten afsagde dom den 29. marts 2006 og tillagde moderen den fulde forældremyndighed. Af udskrift af dombogen den 30. marts 2006 fremgår det blandt andet: ”Begge parter må for så vidt anses for egnet til at få tillagt forældremyndigheden over [barnet] og det må lægges til grund, at barnet vil få en kærlig og omsorgsfuld opvækst, hvad enten han kommer til at bo hos sin mor eller hos sin far. Ved vurderingen af, hvad der i den givne situation vil være bedst for [barnet], må det imidlertid tillægges væsentlig betydning, at det var sagsøgeren, der havde barselsorlov og gik hjemme hos [barnet] i den første tid efter hans fødsel, og at [barnet] - bortset fra en kortere periode med en deleordning - efter parternes samlivsophævelse har boet hos sin mor. Det fremgår af udtalelsen fra børnehaven, at [barnet] er alderssvarende udviklet, og at han normalt er en glad og tryg lille dreng, der har mange gode venner i børnehaven. Ud fra disse oplysninger må det lægges til grund, at [barnet] normalt har en god dagligdag hos sin mor, og at han ikke vil få problemer med et børnehaveskift i forbindelse med, at moderen flyt­ter bopæl. På denne baggrund finder retten, at det vil være bedst for [barnet], at han bliver boende hos sin mor, og forældremyndigheden over ham tillægges derfor sagsøgeren. Det forhold, at [barnet] helt naturligt er præget af den nuværende konflikt mellem sine forældre, kan ikke føre til et andet resultat." I forbindelse med problemer vedrørende samvær skrev indklagede som repræsentant for mo­de­ren et brev af 24. august 2009 til Statsforvaltningen, hvori indklagede blandt andet anførte: ”For en ordens skyld gør jeg opmærksom på, at jeg tidligere repræsenterede [moderen] under sagen om forældremyndighed tilbage i 2005/2006. Sagen endte den gang med, at min klient fik forældremyndigheden alene. Baggrunden herfor var bl.a. faderens dokumenterede voldelige adfærd i forskellige sammenhænge. Endvidere skal det oplyses, at faderen end ikke har forsøgt at opnå fælles forældremyndighed efter lovgivningen blev ændret med mulighed herfor. Dette er for så vidt logisk nok, eftersom faderen aldrig ville have fået medhold i en sådan sag hen­set til omstændighederne omkring voldsudøvelse. Jeg er orienteret om det forløb, der har været i sagen, herunder at der seneste ½-års tid siden har været nogle enkeltstående overvågede samvær. Det fremgår af referatet vedrørende de overvågede samvær, at faderen ikke er i stand til at er­ken­de sit problem med hensyn til voldsudøvelse, og forholdene er relateret hertil. Det er ligeledes fra den sagkyndige præciseret, at det må anses for at være et stort problem." Klager klagede til Advokatnævnet over indholdet af indklagedes brev af 24. august 2009 til statsforvaltningen. Klager gjorde bl.a. gældende, at indklagede i sit brev af 24. august 2009 skrev, at klagers voldelige adfærd var skyld i afgø­rel­sen fra forældremyndighedssagen til trods for, at der i udskrift af retsbogen af 29. marts 2006 intet står om voldelig adfærd af nogen art, at der i afgørelsen fra civilretten står, at begge forældre erklæres som egnet, men civilretten til­lagde moderen den fulde forældremyndighed på grund af bopæl og barsel, og at indklagede, der var vidende om indholdet af retsbogsudskriften, med fuldt overlæg urigtigt hæng­te klager ud som en person, der udøver vold. Indklagede påstod frifindelse og gjorde bl.a. gældende, at brevet af 24. august 2009 er et partsindlæg under en sag ved Statsforvaltningen, at indklagede ved sit brev af 24. august 2009 ikke er gået ud over, hvad der kan anses som rime­ligt for at varetage sin klients interesser under sagen, som netop angår klagers volde­lige adfærd. Advokatnævnet afgjorde sagen således: ”Efter indholdet af rettens præmisser i dommen fra 2006 vedrørende forældremyndighed havde indklagede intet grundlag for i sit brev af 24. august 2009 til statsforvaltningen at an­føre, at baggrunden for, at indklagedes klient dengang fik tillagt forældremyndigheden blandt andet var ”klagerens dokumenterede voldelige adfærd i forskellige sammenhænge”. Nævnet finder, at indklagede herved – uanset at udtalelsen er led i et partsindlæg - er gået vi­dere end berettiget i varetagelsen af sin klients interesser og har således handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.Som følge af det anførte pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, indklagede en bøde til statskassen på 5.000 kr. ”
 
XVII. Retsplejelovens § 126, stk. 4.
 
Kendelse af 11. februar 2010
Klager indgav klage over indklagede i forbindelse med en reklame bragt i dagspressen for et ikke eksisterende advokatfirma kaldet ”Adelfeldt & Schmidt.” Der er klaget over indklagede i dennes egenskab af formand for Familieretsadvokaterne, der har indrykket annoncerne. Klager anførte i sin klage til Advokatnævnet bl.a. følgende: ”For at skaffe sig selv og sine medlemmer flere sager, har hun [indklagede] med de omtalte avisannoncer groft tilsidesat almindelig etik og moral, herunder opfordret til omgåelse af forældremyndighedsloven. Jeg har vanskeligt ved at se, at der ikke også er tale om overtrædelse af de advokatetiske regler, samt af markedsføringsloven.” Klager gjorde endvidere gældende, at indklagede, i kraft af avisannoncer, opfordrer til overtrædelse af Forældreansvarsloven, idet annoncerne er kønsdiskriminerende mod mænd, fordi de opfordrer kvinder til aktivt at mod­arbejde intentionerne i den gældende lovgivning, og at dette er en katastrofe for danske skils­misse­børn, at indklagede i kraft af avisannoncerne overtræder Markedsføringsloven,
og at advokatstanden bør respektere gældende lovgivning og gå foran i at ankerkende, at begge forældre er en vigtig del af barnets liv, og gennem en ligestilling for loven skabe lige ret for alle børn og deres forældre. Indklagede påstod frifindelse. Nævnet afgjorde klagen således: ”Bestemmelsen i retsplejelovens § 126, stk. 1, omfatter advokaters adfærd i forbindelse med udøvelse af advokatvirksomhed. Nævnet finder ikke, at indklagede i forbindelse med Familieretsadvokaternes annoncering som formand for Familieretsadvokaterne udøvede advokatvirksomhed. Hendes adfærd falder derfor uden for retsplejelovens § 126, stk. 1. Nævnet finder heller ikke, at indklagede som repræsentant for Familieretsadvokaterne kan siges at have udvist en adfærd i forretningsforhold eller andre forhold af økonomisk art, jf. retsplejelovens § 126, stk. 4. Som følge heraf afviser nævnet klagen over indklagede som formand for Familierets­advokaterne, idet den ikke kan bedømmes af Advokatnævnet, da indklagedes adfærd falder uden for såvel retsplejelovens 126, stk. 1, som stk. 4.”