April

Print Print
01-04-2010
IV: Advokatens forhold til klienten 
1. Fuldmagt og bemyndigelse
+
2. Fejl og pligter
2.9. Straffesager
 
Kendelse ad 13. april 2010
Ved dom af 12. december 2006 blev klager som forurettet i en straffesag tilkendt et erstatnings­beløb på 19.307 kr. Ved brev af 29. januar 2009 rettede advokat UP henvendelse på vegne klager til indklagede med anmod­ning om en redegørelse for, at forurettede ikke havde modtaget erstatningsbeløbet. Advokat UP skrev bl.a. til indklagede: ”... Jeg har forstået på hans [klagers] forklaring, at De har været beskikket som hans bistands­advokat i en skudsag, der fandt sted for min. 2 år siden. Ved den lejlighed kom min klient ret voldsomt til skade. Ifølge det for mig oplyste, skulle sagen mod gerningsmanden for længst være afgjort, men min klient har ikke fået nogen form for erstatning.”Ved brev af 27. marts 2009 skrev indklagede bl.a. til klager: ”Deres søster har i forrige uge udbedt sig kopi af lægejournaler i sagen m.v. og jeg vedlægger i nærværende skrivelse kopi af følgende materiale. Skadestuejournal udfærdiget den 21/8 2006, politiattest udfærdiget den 21/8 2006, erklæring udfærdiget 8/12 2006 af Roskilde Amts Sygehus, kopi af dom afsagt 12/12 2006 af Retten i Roskilde.Jeg beder Dem kontakte mig snarest.” Ved brev af 5. april 2009 anmodede advokat UP Midt- og Vestsjællands Politi om at oversende sags­­akterne til Erstatningsnævnet snarest muligt og skrev bl.a.: ”[Klager, cpr.nr.], der er forurettet i ovennævnte sag, har henvendt sig til mig i anledning af, at han aldrig har fået udbetalt erstatning i sagen. Det fremgår af vedlagte dom, at han er tilkendt en erstatning på 19.307,00 kr. med tillæg af ren­ter. Men min klient siger, at han aldrig har fået udbetalt erstatningen. Han har under sagen haft en beskikket bistandsadvokat [indklagede], men han har nu henvendt sig til mig, da han ikke længere kan få kontakt til denne advokat. Han beretter samtidig, at han har rykket advokaten mange, mange gange uden resultat. Han har lagt besked, men der bliver aldrig ringet tilbage. Da han til slut truede med politiet lykkedes det ham den 27. marts d.å. at få udleveret sagsakterne fra advokaten. Jeg er klar over, at der er gået mere end to år siden den afsagte dom, men jeg mener, at min klient er uden skyld i at det har trukket ud. Jeg mener, at ansvaret alene må placeres hos advokaten, og at det derfor ikke skal komme min klient til skade at tidsfristen er overskredet. Jeg henstiller derfor til nævnet, at man bortser fra tidsoverskridelsen som undskyldelig for min klient og udbetaler erstatningen til ham.” Ved brev af 27. april 2009 erindrede advokat UP indklagede om brev af 5. april 2009, og an­modede om en hurtig besvarelse. Ved brev af 26. maj 2009 afviste Erstatningsnævnet at udbetale erstatning og begrundede afgø­rel­sen bl.a. således: ”Erstatningsnævnet kan ikke behandle en ansøgning, der indgivet over 2 år efter, at lovover­trædelsen er begået, medmindre der foreligger særlige grunde. Det følger af fristreglen i offer­erstatningslovens § 13. Efter nævnets praksis regnes fristen altid først fra det tidspunkt, hvor der fore­ligger endelig dom i sagen, eller, hvis sagen ikke har været behandlet ved domstolene, fra efter­forskningen er afsluttet. Nævnet finder ikke, at der foreligger særlige grunde til at se bort fra 2-årsfristen i lovens § 13. I sager, hvor forurettede under retssagen er repræsenteret ved en bistandsadvokat, dispenserer nævnet som udgangspunkt ikke fra fristen i offererstatningslovens § 13. At Deres klient har rykket bistandsadvokaten mange gange og nu ikke kan få kontakt med ham, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet har ikke med denne afgørelse taget stilling til, om Deres klient kan rette erstatningskrav mod bistandsadvokaten.” Ved brev af 29. maj 2009 skrev advokat UP bl.a. følgende til indklagede: ”Jeg mener at De er erstatningsansvarlig for den manglende anmeldelse af erstatningskravet, idet dette falder ind under Deres hverv som bistandsadvokat. Jeg forventer Deres svar på denne og mine tidligere henvendelser inden 10 dage.
Ellers ser jeg mig nødsaget til at henvende mig til advokatmyndighederne.”Ved brev af 8. juni 2009 skrev indklagede bl.a. til advokat UP: ”I relation til skrivelse af 4/5 d.å. kan jeg oplyse, at jeg ikke har anmeldt erstatningskrav overfor Erstat­ningsnævnet, og at der ikke er modtaget nogen erstatning. Der har heller ikke været initiativ til at rejse noget erstatningskrav på grund af tabt arbejdsfortjeneste, udover den opgørelse der er indeholdt i rettens afgørelse.” Ved brev af 7. september 2009 skrev advokat UP til indklagede: ”Da jeg fortsat er uden svar på mine skrivelser af 4. og 27. april samt 29. maj ser jeg mig nødsaget til at gøre alvor af at rette henvendelse til advokatmyndighederne. Jeg vil naturligvis helst være fri for at gøre det, men så kræver det at De svarer mig øjeblikkeligt. Jeg anmoder Dem om at anmelde sagen for Deres forsikringsselskab” Advokat UP indgav herefter klage til Advokatnævnet. Nævnet afgjorde klagen således: Advokatnævnet finder, at indklagede har handlet i strid med god advokatskik, jf. rets­ple­je­lovens § 126, stk. 1, ved som beskikket bistandsadvokat ikke rettidigt at have anmeldt klagers er­stat­nings­krav over for Erstat­ningsnævnet. På denne baggrund pålægger Advokatnævnet indklagede i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en bøde til statskassen på 10.000 kr.”
 
VI. Salæraftaler
 
6. Prisoplysning
 
Kendelse af 8. april 2010
Klager rettede telefonisk henvendelse til indklagedes kontor i uge 21 i 2009 til med henblik på overdragelse af en ejerlejlighed til en datter. Lejligheden var oprindeligt købt som ”forældrekøb”, og advokatkontoret havde repræsenteret klager i den oprindelige handel. Klager talte med advokatsekretæren på kontoret. Advokatsekretæren oplyste en pris på 5.000 kr., men efter indklagedes opfattelse blev det også oplyst, at det var prisen for en handel, hvor der medvirkede ejendomsmægler, og hvor alle dokumenter er fremskaffet. Det er uvist, om det blev oplyst, at prisen var eksklusiv moms. Udgiften til ejerlejlighedsskema blev oplyst til 1.600 kr., hvilket i henhold til den efterfølgende faktura var uden moms. Klager henvendte sig efter det oplyste den 3. juni 2009 på advokatkontoret med dokumenterne til sekretæren. Sekretæren meddelte, at hun allerede havde været i arkivet og tage kopier, men for en sikkerheds skyld gerne ville have de medbragte dokumenter. Ved brev af 29. juni 2009 sendte indklagede en faktura i forbindelse med ejendoms­overdragelsen, der bl.a. lød: ”Hermed fremsendes udkast til skøde m.m. i forbindelse med ovennævnte ejendoms­overdragelse. Tillige vedlægges ejerlejlighedsskema med bilag. Såfremt indholdet kan godkendes, bedes det originale skøde og ”transport- og forhøjelses­påtegning samt håndpantsætningserklæring” m.m. underskrevet og returneret til mit kontor. I forbindelse med handelen skal der indbetales følgende beløb: kr. 23.800,00”  Ved mail af 16. juli 2009 anmodede klager pr. mail indklagede om en specificeret regning: ”På foranledning af vores samtale i går vil jeg bede om følgende: En udspecificeret opgørelse over salæret på kr. 10.000 eksl. moms opgørelse på timer og aktiviteter samt timepris En opgørelse over omkostningen til den pågældende ejerforening for fremskaffelsen af ejerlejlighedsskema … Dog vælger vi straks, at indbetale det beløb, der ikke vedrører Deres salær, i alt kr. 11.300 til deres bankkonto.” Med brev af 21. juli til klager sendte indklagede en faktura: ”Beskrivelse: Berigtigelse af ejendomsovertagelsen - [Adresse mv.] Udarbejdelse af allonge til ejerpantebrev mm. Indhentelse af ejerlejlighedsskema 2.000,00. Reg. afgift til allonge 600,00 Reg. afgift skødet 7.700,00 Salær 10.000,00 - 25% moms af 10.000,00 ” Klager klagede til nævnet over salæret. Klager anførte bl.a.,at klager tydeligt oplyste sekretæren under samtalen om, at der var tale om en sædvanlig over­dragelse af en forældrekøbt lejlighed til deres datter, og at der ikke var involveret ejendoms­mægler i handlen. Kontoret havde i øvrigt alle sagens øvrige dokumenter, da den samme advokat stod for selve forældrekøbet i 2004, at klager efter at have fortalt om forældrekøbet samt overdragelse af lejligheden til datteren, spurgte til prisen og fik oplyst, at prisen ca. ville være omkring 5.000 kr., 0g at det ikke blev meddelt, at de 5.000 kr. var uden moms. Nævnet afgjorde klagen således: Det kan lægges til grund, at indklagedes kontor under den indledende samtale har oplyst en pris på 5.000 kr. Det er uklart, om indklagedes kontor oplyste, at det var eksklusive moms og at prisen ville være væsentligt højere i den konkrete sag, hvor der var tale om en overdragelse fra forældre til barn uden medvirken af ejendomsmægler. Det er nævnets opfattelse, at risikoen for denne uklarhed må bæres af indklagede, også for så vidt angår spørgsmålet om moms, da klager er forbruger.På denne baggrund nedsætter nævnet indklagedes honorar til 4.000 kr. ekskl. moms.”
 
XIV. Forholdet til modparten og dennes advokat
3. Grænser for varetagelse af klientens interesser
3.2. Inkassosager
3.2.5. Bestridte fordringer
 
Kendelse af 8. april 2010
Indklagede rykkede på vegne en klient klager for betaling af et påstået tilgodehavende. Klager mente ikke at have noget mellemværende med indklagedes klient. Klagers revisor, der delte klagers opfattelse, rettede derefter henvendelse til indklagede med anmodning om doku­men­tation for kravet. Den 4. juni 2009 fremsendte indklagede rykkerskrivelse, hvoraf bl.a. fremgik: ”Da De ikke har betalt Deres gæld til [indklagedes klient], vil sagen nu blive sendt til fogedretten, for foretagelse af udlæg i Deres aktiver. (Bil, hus, fjernsyn el. smykker). I fogedretten vil der blive pålagt yderligere ca. kr. 1.100,00 i omkostninger på Deres inkassosag (fogedgebyr og mødesalær). De kan kun undgå dette fogedretsmøde, såfremt De indfrier Deres gæld eller De udfylder, underskriver og returnerer det vedlagte frivillige forlig inden 10 dage fra dato. Husk De vil også blive slettet i RKI Kredit Information, så snart gælden er færdigbetalt, såfremt De er registreret.” Den 11. juni 2009 rettede klagers advokat henvendelse til indklagede. Af brevet fremgik bl.a.: ”[Klager] har rettet henvendelse til mit kontor med anmodning om juridisk bistand i anledning af Deres brev af 4. juni 2009. Min klient har oplyst, at hans revisor […] 4 gange har kontaktet Dem [og] anmodet om dokumentation for det påståede krav. Denne dokumentation er ikke fremkommet. Det fremgår af Deres brev af 4. juni 2009 at min klient er indberettet i RKI Kreditinformation, hvilket jeg på det foreliggende grundlag er helt uforstående overfor. Jeg beder Dem straks tilsende mig kopi af den tidligere korrespondance og den ovenfor nævnte dokumentation for kravet.” Klagers advokat rykkede for svar den 23. juni, 30. juni og 13. juli 2009. I brev af 13. juli 2009 oplyste klagers advokat, at han ville indbringe sagen for Advokatnævnet, såfremt han ikke inden en kort frist modtog svar fra indklagede. Indklagede har telefonisk beklaget sagens forløb over for klagers advokat. Den 7. september 2009 meddelte klagers advokat, at klager ikke ønskede at trække klagen tilbage. Klagers advokat bemærkede, at indklagede ikke havde dokumenteret, at der bestod en gæld. Den 24. september 2009 fremlagde indklagede til støtte for sin klients tilgodehavende hos klager en kontooversigt for perioden 30. oktober 2007 til 21. november 2008 udarbejdet af indklagedes klients revisor. Af oversigten fremgik et nettotilgodehavende på 3.927 kr. Klager klagede til Advokatnævnet over indklagedes behandling af sagen. Nævnet afgjorde klagen således: ”Nævnet finder, at indklagede ved ikke at forholde sig til de af klagers advokat fremsatte indsigelser i perioden 11. juni 2009 til 13. juli 2009 har tilsidesat god advokatskik, jf. rets­plejelovens § 126, stk. 1. Som følge af det anførte pålægger nævnet i medfør af retsplejeloven § 147 c, stk. 1, indklagede en bøde til statskassen på 10.000 kr.”